Mørupvej 5, Vandel – Duersgaard


Matr.nr. 8b Duersgaard


Iver Eriksen

Ejere:
1849: Mogens Pedersen
1867: Jens Mogensen
1894: Peder Jensen
1895: Kristian Jensen Duer
1924: Magdalene Jensen født Sørensen
1938: Metha Marie Jensen
1943: Jørgen Rasmussen
1947: Villiam Jensen
1958: Poul Schyt
1958: Holger Jacobsen
1989: Jørgen P. Johansen
1995: Jesper B. Jensen

Jesper B. Jensen købte gården af Jørgen P. Johansen, Sandagergård i Åst som beholdte det meste af jrorden selv. Gården var oprindelig på ca. 32 ha mod i dag 3 ha.
Gården drives som fritidslandbrug og Jesper B. Jensen ernærer sig som vognmand.

I 1946 frasolgte daværende ejer Jørgen Rasmussen 12 ha til Marius Hansen, Vandel Savværk som så plantede hele arealet til med grantræer med det formål, at de med tiden kunne levere tømmer til savværket. I dag ejes skoven af M. Hansen’s barnebarn Svend Aage Hansen.

Ved grusgravning på gården i 80’erne gjorde man ved bortrømning af muldjorden før den egentlige grusgravning kunne komme i gang et makabert fund.
Man fandt skelettet af en mand og en hest. Disse lå umiddelbart ved siden af hinanden. Man gisnede om mord, men hesten var jo også død og hvis en eventuel røverbande havde myrdet en rejsende rytter havde man i hvert fald taget hesten med – hvis hesten var død og rytteren intakt var han jo gået fra stedet – så derfor et mysterium.
Alt tyder på, at episoden har været aldeles ukendt for den lokale befolkning da denne ellers nok havde plyndret liget og kadaveret været ædt.
Det har dog ikke kunnet undgås, at skovens vilde dyr (på det tidspunkt kunne der være tale om ulve, ræve, vilde hunde og vildsvin + diverse ådselsædende rovfugle.)
 Tidsangivelsen på dette drama blev der nu gættet på – lige fra vikingetiden, middelalderen og op til nutid, men en kulstofprøve afslørede at fundet var fra 1600-tallet, altså fra Svenskekrigens tid.

Svend Aage Hansen