Skrevet af N. M. Schaiffel
Randbøl kirkes historie - kort version
Randbøl kirke og kro. Billedet er taget før år 1900. Ser man godt efter, ses det, at kirken endnu ikke har fået en skorsten over muren mellem skibet og koret.
Randbøl Kirke ligger ved Hærvejen. Den vej som har været til så megen gavn for hundreder af slægtled, men som også har ført megen død, sorg, smerte og ødelæggelse ind over Randbøl Sogn. Den gamle gotiske kirke bygget i granitkvadre, med sit brede tårn står der i sin bastante 1100-tals byggestil, som en sikker og urørlig klippe. De mennesker, der i tidens løb har passeret Randbøl Kirke, har efterladt enkelte mønter ved kirkens dør. Den ældste mønt der er fundet i nærheden af kirken er en guldbrakteat fra omkring 400 e. Kr. En anden er fra Erik Menveds tid, han regerede i Danmark fra 1274 til 1319. Endelig er der fundet en mønt fra Christian den 4.’s tid.
Hvem, der har bestemt kirkens beliggenhed, er der naturligvis ingen, der ved. Men et gammel vandresagn fortæller, at da kirken skulle bygges var der, som altid i Danmark, uenighed om hvor den skulle ligge. Den salomoniske afgørelse blev; at to unge stude blev bundet sammen, og der, hvor man fandt dem næste morgen, skulle kirken opføres.
Det er nok mere rimeligt at antage, at stedet fra hedensk tid har været helligt, et såkaldt Vi, som senere er blevet afløst af en trækirke, bygget af høvdingen i Randbøl, som havde indtægterne fra den kirkelige betjening.
Beliggenheden meget tæt op ad Hærvejen, Studevejen, Oksevejen, Adelvejen, eller “Æ gammel Landevej”, der siden arilds tid har ført fra Viborg og ned i Europa, synes naturlig, idet der langs denne vej blev bygget mange kirker i samme periode.
I 1400-tallet blev tårnet bygget til. Tårnet på Randbøl kirke er et rektangulært stort hus i sengotisk stil, bygget tværs for skibet med spidsgavle som vender nord-syd. Tårnet er meget solidt, uden egentlig at virke klodset. Ingen ved præcist hvilket år det er opført. Dog vil det være rimeligt at tro, at det er sket omkring 1460, idet kirkeklokken, som er ophængt i tårnet, er støbt i 1462 af mester Calus og bærer indskriften:
I det herrens Aar 1462 for den hellige Apostel Peter — Hjælp Maria”,
Kirkens klokke blev støbt i 1462 .
Der er stadigvæk 74 år til reformationen. Hvad reformationen betød for kirken har det ikke været muligt at finde historisk materiale om. Ser man på, hvad der generelt skete i Danmark i perioden mellem 1520 til 1550, så er det rimeligt at antage, at reformationen i Randbøl Sogn er forløbet på samme rolige måde, og at omvæltningen har været stilfærdig.
I Præsteindberetningerne fra Ribe Stift står der ikke meget om kirkens tilstand, og intet om dens indretning, blot dette:
,,Randbøll sogn, Annex til Nørup Kirchen kaldis Randbøll kirche af Kong Ran, som di gamle sigir den fordum af hafue ladit bygge oc schall ligge begrafuit i en høj, som ligger tet op til den nøre siide ind på kirchegaarden”.
Den store restaurering
Etatsråd Gerhard Hansen de Lichtenberg blev født i Horsens i 1695, hans indflydelse i Randbøl Sogn indtil hans død den 19. juli 1764 blev enorm.
I 1711 blev han sendt til Flensborg for at dygtiggøre sig. I 1728 blev han gift med Bodil Hofgaard, datter af den tidligere borgmester i Horsens. I 1731 er han i fuld gang med at købe jordegods, heriblandt også Engelsholm gods i Nørup Sogn. Det indkøb skulle komme til at vende op og ned, både på Randbøl Kirke, men også på sognet i almindelighed.
En del af stolestaderne i Randbøl Kirke er genbrug. De menes hentet fra egnen omkring Ribe i årene efter reformationen.
I én af kilderne står at læse:
“Kirken udi Randbølle er af Hr. EtatsRaad Lichtenberg sat i god stand. Den har en skiøn stafferet Alter-Tavle, på hvis øverste Deel forestilles Christus udi i sin Siæle-Angest, knælende i Bønnen, og udi den midterste Deel forestilles den hellige Nadvers Indstiftelse. Uden at forbigaae nogle andre i Kirken befindende Inskriptioner, og anføre denne eneste, som staaer paa den underste Deel af AlterTavlen:
Vor Cancellist-Raad Hr. Lichtenberg vi yde
Vor skyldig tusind Tak, for hand lod Kirken
pryde,
Og Kirkens gamle Muur forbedre og fornye,
Ja Skolen sætte ny her udi Randbøl Bye.
En ret Patron hand er, gid mange var hans
lige.
Bese kuns Nørup Kirke og Skole, du skal sige,
Jeg ei flatteret har; thi alt hvad findes der,
Udaf Hr. Lichtenberg opbygt og prydet er.”
Koret med døbefond og altertavle. Sidstnævnte lå i mange år på kirkens loft. Den var da erstattet af et kors på alterbordet.
Trusler om nedrivning
S.E. Secher skriver i 1867 intet om, at kirken er i forfald. Det kan man derimod læse om i protokollen fra kirkeværgernes møde den 12. juni 1890. Her konstaterer man nøgternt:
“Det nedre parti af Taarnets Vestende ligesom dettes nordvestlige Hjørne er i en meget forfalden tilstand. Det nævnte parti, der fra vestende strækker sig fra Overkanten af Granitstenene til underkanten af de fem par Radindsatte Jernankre maa nedbrydes og Skalmures”.
Protokollen opremser minutiøst, hvorledes arbejdet skal udføres, og at nedbrydningen skal være bragt til ende den 17. juni 1891, hvor man ønsker at syne bagmuren og endelig skal arbejdet være afsluttet den 16. september 1891.
Kirkeværgerne havde fundet frem til arkitekt C. August Wiinholt, som man havde bedt om at tegne en ny kirke til sognet. Den 28. juni 1899 forelå Wiinholts forslag til en korskirke med 234 siddepladser på gulvet og 27 på pulpituret, i alt 270 siddepladser. Han ville anvende de gamle granitkvadre i Randbøl Kirke til sokkel, piller og hjørner i den ny kirke, medens resten af murene skulle opføres i røde mursten, der skulle fuges. 1902 skulle den nye kirke i Hofmannsfelt stå færdig.
Den blev aldrig bygget. Bønderne i Frederikshåb satte en underskriftindsamling i gang for at hindre byggeriet. Hvorfor? Fordi de skulle være med til at betale præstens løn når den nye kirke stod færdig.
Derfor skrev de:
“Det i sin tid indgivne Andragende til Regering og Rigsdag om bevilling af en Sum til flytning af Randbøl Kirke er for en del af Kirkeejernes Vedkommende underskrevne under den forudsætning, at udgifterne ved Flytningen ville blive bevilget af Staten, dels som Tilskud og dels som rentefri Laan, samt at beboerne af Kolonien Frederikshaab, hvem Kirkens Flytning særligt kom tilgode, havde haft saa megen interesse for Sagen, at de samme Kirkeejere ville have deltaget i Omkostningerne ved Flytningen. Det har imidlertid vist sig at disse Forventninger ere skuffede og derfor ønsker vi, at Sagen falder bort”.
Randbøl Kirke omkring år 1900, hvor debatten om at bygge en ny kirke var slut, men hvar et større reparationsarbejde ventede.
Ejerforhold
Ejerforholdet til Randbøl Kirke op gennem Middelalderen, ved vi ingenting om, men at en stormand, den lokale høvding, har stået bag kan der næppe være tvivl om. Indtil Reformationen i 1536 har bispestolen i Ribe sikkert haft sine interesser i kirken, vi ved bare ikke, hvordan.
I 1618 oplyser Randbøll Kirkes regnskabsbog, at kirken har fået en gammel indtægt tilbage, nemlig 161/2 ørting rug (165 skæpper) og 1’/2 ørting byg. Indtægten kom fra, som der står: “fordi de nogel Gaarde i Rygbierg, som langsommelig tid stod øde, er igjen Opbygt”.Så kom Svenskekrigene, og i 1679, blev Randbøl Præstegård nedlagt og lagt ind under Nørup præstegård, som anneksgård. Der forblev den indtil 1824, hvor den blev solgt til kromanden i Randbøl for 950 rigsdaler. Præstegården lå på en lille toft lige øst for kirken.
I 1600-tallet er det ejeren af Engelsholm, der ejer Randbøl Kirke. Dette ejerforhold fortsætter indtil den 28. april 1770, hvor, bonden Ioen Pedersen af Bindeballe og tre andre bønder køber kirken.
Kirken indvendig før - og nu
Vi tager et spring frem til nutiden, hvor Randbøl Kirke er så vedligeholdt som vel næppe nogensinde. Besøget begynder på kirkeloftet. At komme op til kirkeklokken er en speciel oplevelse. Der fører ingen trappe op i tårnet indvendigt. Man skal op ad en vaklende aluminiumsstige og ind gennem en lem i gavlen over kirkens kor, sådan ca. seks meter oppe. En oplevelse de fleste gerne er foruden.
Randbøl Kirke omkring år 1900, hvor debatten om at bygge en ny kirke var slut, men hvar et større reparationsarbejde ventede.
Vel oppe på kirkeloftet kan man betragte tømmerarbejde, der er omkring 900 år gammelt. Det er egetømmer, der er hugget til med økser og tappet sammen med svære egedybler. Man ser også de forandringer, der blev foretaget under de Lichtenbergs restaurering af kirken i 1730-erne. Imponerende var det dog at se, hvor frisk det gamle tømmer var. Klokken blev taget ned i 1992 for at blive repareret. Samtidig blev der indført automatisk ringning. Automatikken fungerede første gang den 28. maj 1993. Den tid, da arbejdet som kirketjener og graver var lige så meget kald som arbejde, var forbi. De sidste manuelle ringninger blev foretaget med en lånt kirkeklokke, der stod i et stativ nede ved den sydlige kirkegårdslåge.
Man kommer ind i kirken gennem våbenhuset. Det er vanskeligt at tidsfæste, hvornår våbenhuset er bygget til. Det er opført i rå kampesten, men har en pilasterportal, som peger mod, at det kan være opført omkring år 1700.
I våbenhuset hænger der på vest-væggen et våbenskjold fra Royal Air Force Eskadrille 83. Ved siden af hænger den takkeskrivelse fra samme eskadrille til menigheden i Randbøl sogn. Takken blev sendt af overlevende medlemmer fra eskadrillen i 1989, og gælder det forhold, at menighedsrådet siden 1946 har vedligeholdt gravene for de fire engelske og en australsk flyver, som tilhørte eskadrille 83. Deres Lancaster bombefly blev skudt ned den 27. august 1944. På samme væg hænger en tavle fra 1857 med en udredning om kirkens ejerforhold, som har følgende ordlyd:
Anno 1769 den 2. Juli Vellærde Hr: Kammeråd Duus paa Engeisholm Solgt Randbøl Kirke til Søren Jensen i Bindeballe, Mogens Hansen i Vandel, Niels Berthelsen og John Pedersen i Bindeballe for summa to tusind Rigsdaler, den 28de. April 1770 har køberne overladt disse parter til sognet ingen har betalt sin Part efter Kjøbesummen. Randbøl Kirke den 16. Juni 1851.
Lige indenfor døren til skibet står til venstre fattigbøssen på en lille afsats. Over den hænger en sort trætavle, hvor der med hvide bogstaver står:
“Giver til de fattige, glemmer ikke at giøre vel og meddele, thi sådanne offer behager Gud Vel. e.b.a.=c b 13. v. 16”.
Længere fremme til venstre ser man ind i tårnrummet. Her står kirkens orgel, som er bygget i 1970’erne.
Midtergangen med orglet i baggrunde
Stolestaderne i tårnrummet er betydelig mere enkle, for ikke at sige simple, sammenlignet med kirkens øvrige stolestader.
Indtil 1912 var der mod højkirkens vestvæg et pulpitur med otte stolestader. Her, og nede på de mere ydmyge stole-stader i tårnrummet sad de reformerte kolonister fra kolonien Frederikshåb. De var kommet til Danmark i 1759-60 med løfte om religionsfrihed.
På nordvæggen i tårnrummet hænger en præstetavle, hvor man kan man læse, hvem der har været præst ved Randbøl, henholdsvis Nørup kirker siden 1590.
Prædikestolen er fra 1600-tallet, udført i renæssancestil med toscanske søjler. Malerierne i felterne mellem søjlerne er sindbilleder malt af ‘Den østjyske barok-maler’ Mogens Christian Thrane, der var de Lichtenbergs ‘hofmaler’ Han var også mester for alle malerierne i Nørup Kirke.
Nederst på prædikestolen står følgende indskrift:
“Jeg haver sat dig til en vægter over Israels Hus. (Ezech. 3 V 17)”.
Billederne symboliserer: Årvågenhed, ordets tugt og trøst, dommens torden og rædslen derved og endelig ordets hammer, som skal åbne menneskehjerterne.
Altertavlen i Randbøl Kirke indeholder elementer af en rænæssancetavle, som de Lichtenberg i 1738 fik omdannet og restaureret. Altertavlen er delt i to med et større og et mindre maleri. Af en inskription på bagsiden af det store maleri fremgår, at M.C. Thrane selv har malt billedet af indstiftelsen af Den hellige Nadver. I altertavlens øverste felt sidder et maleri af Jesus i Getsemane Have, mellem de to billeder står følgende indskrift:
“Min Jesu, som i Angest bad - I Bønnen giør mit Hjerte glad - I Nadveren du stifte lod -Læsk, let mit Hjerte, Sind og Mod”.
På alteret står to alterstager af malm (balusterstager på stor fod), begge er skænket kirken af Ebbe Hansen og Karen Bennisdatter i 1672. Den syvarmede lysestage er skænket af sognefoged P.J. Pedersen og hustru i 1926. Tre andre malmlysestager er gaver fra henholdsvis Ane og Hans Mortensen i Vandel, skænket i 1892, og fra menigheden, som gav dem til kirken i julen 1912. Det år, hvor kirken blev restaureret.
De tre lysekroner, som nu har elektriske kerter, er skænket af følgende: En 12-armet med indskriften: “Cecilie Marie Kristine Jensen, Vandel 1886-95”. En 26-armet med indskriften:
“Skænket til Randbøl Kirke af menigheden Julen 1912”,
og endelig en 12-armet med indskriften:
“Ane og Hans Mortensen, Vandel 1861”.
Døbefonden, der står til venstre for triumfbuen i koret er unggotisk (1250-1300) af gotlandsk type, har kløverbladsornamentik i arkadebuerne og er udført i sandsten. Dåbsfadet i messing, er fra 1650 med et indgraveret ørnemotiv. Dåbskanden bærer indskriften:
“Else og Jens Mogensen 9/3 1853”.
Tidligere var der en del kalkmalerier i kirken. I dag ses kun en ornaamentalt kalkmaleri i triumfbuen, en dekoration fra 1600-tal
Én af kirkens tre lysekroner og de omtalte kalkmalerier i triumfbuen.
Over midtergangen hænger kirkeskibet. Det er en tremastet skonnert, der i 1938 blev skænket til kirken af vognmand Bøllingtoft og hustru, Vejle. Hustruen var datter af gårdejer Mads Pedersen i Binde-balle. Skibet bærer navnet Tove Marie, efter Mads Pedersens hustru, som var død samme år.
Stolestaderne i kvindesiden, nordsiden, er af nyere dato. De har indskåret bogstaverne I H S (Jesus hominum salvator), som betyder, “Jesus, menneskets frelser”. I mandssiden, sydsiden, har stolegavlene fået indsat dele fra Ca. 1550 og 1639, som har smukke udskæringer, der alle er forskellige og menes at stamme fra egnen omkring Ribe. Genbrug var almindeligt i de dage.
I middelalderen var det almindeligt, at folk blev begravet inde i kirken. Det var dyrt. Jo nærmere alteret man ville købe en gravplads, desto højere pris. Også i Randbøl kirke blev der foretaget begravelser inde i kirken. Ingen ved dog, hvem det drejer sig om. I juli måned 1940 var man i færd med at indlægge centralvarme i Randbøl kirke. Murermester Chr. Nissen i Randbøldal stødte i forbindelse med gravningen af en kanal på et skelet, og alarmerede Nationalmuseet. Udgravningen blev foretaget af museumsinspektør S. Rabeck. Han fandt flere skeletter, men skeletterne blev aldrig identificerede.
Inden vi slutter omtalen af kirken, skal vi lige se, hvad antikvarisk tegner og miniaturemaler Søren Pedersen Abildgaard mente, da han i 1771 besøgte Randbøl kirke. Han skrev i sin dagbog:
“-Her i Kirken er intet mærkværdigt!”
Kirkegården
Også på Randbøl kirkegård gemmer man en del af de gamle gravsten. På en rundgang ‘møder’ man så at sige sognets afdøde beboere. Man får at vide, at den og den har været skolelærer i sognet i så og så mange år. At her hviler Axel Sørensen, født den 4. oktober 1890; død i Randbøldal den 7. juli 1969. Man får en gedigen indføring i de ændringer, der er sket i, hvorledes man indrettede gravsteder fra omkring århundredskiftet til nu. Dengang i begyndelsen af århundredet var det vigtigt at fortælle eftertiden, hvem man havde været. Om kongen havde benådet en med et ridderkors, eller hvad ens livsgerning havde været. Det er godt for os besøgende at få at vide.
Ser man på billeder af Randbøl Kirkegård fra omkring århundredskiftet, er det syn, der møder betragteren trøstesløst. Hvornår den første graver eller kirketjener er ansat vides ikke, men det må være sket efter århundredskiftet.
I 1933 blev kirkegården udvidet mod nord. Udvidelsen ses tydeligt på grund af nedbrydningen af kirkegårdsdiget. Den første begravelse i denne del af kirkegården fandt sted i 1934.
Stifteren af Randbøl Sogns Museum, Mogens Jensens gravsted på Randbøl Kirkegård. Én af de mere markante mindemærker som er bevaret fra det 20. århundrede.