| Grindstedvej 61, Vandel Matr.nr. 6s Vandel Ejendommen udstykkes i 1933 fra Vandelgård. Ejere: 1934: Murermester Kristian Nissen 1935: Emil Jespersen 1959: Søren Vagn Aagaard 1965: Hans Chr. Aagaard 1972: Søren Dan Andersen 1977: Ejnar Christensen 1981. Knud Mikkelsen og Mariann Qvist Murermester Kristian Nissen byggede ejendommen i 1933. Gården er skilt ud fra Vandelgård i 1932. Oprindelig var der 21 ha, men Vejle Amt købte efter krigen 6 ha. I lighed med tilkøbt jordareal fra Niels Kristensen, Grindstedvej 65. Vejle Amt plantede disse arealer og Åge Madsens gård til sidst i 40erne som beskæftigelsesarbejde. Åge Madsens gård gik i folkemunde under navnet ’Dødens hjem’, da jorden her var så karrig, at man umuligt kunne leve af det. I dag går hele den tilplantede plantage under navnet ’Staghøj plantage’. Knud Mikkelsen fortæller at der i den tidligere ejers tid var blevet gravet grus på hele gården. Da Knud overtog gården var den i miserabel stand, dårligt jævnet ud og råjorden var totalt udpint. I de første år dyrkede han jorden bl.a. med korn og lucerne på kontrakt. Senere med delvis braklægning. I halvfemserne lejedes ca. halvdelen ud til en gårdmand fra Vejle. Endvidere anlagtes en landingsbane til Knud Mikkelsens privatflyver da han ernærede sig som pilot og blandt andet fløj for Lego i 38 år. Siden 1996 og indtil 2009 var der et skotsk højlandsbesætning på gården. I 2009 frasolgtes 10 ha til Johannes Hviid fra Oksegården, Grindstedvej 69. Så der er nu kun ca. 5 ha plus 2 ha skov tilbage på ejendommen. Arne Jespersen, søn af tidligere ejer Emil Jespersen, beretter fra krigens tid: Vi havde 13 heste og 7 kuske indkvarteret under krigens sidste år. Disse var beskæftiget med forskellige anlægsarbejder på den nærliggende Vandel Flyveplads som tyskerne jo var i fuld gang med at udbygge. Det ulige antal fremkommer ved, at der var 6 dobbeltspand og 1 ekeltspand heste. Disse kuske havde et stort problem – det var umuligt at skaffe sten til deres fyrtøjer og derfor var disse jo totalt ubrugelige til at tænde piben og cigaretterne med. Men pludselig en dag skete der et mirakel. Der var ude på flyvepladsen dukket en mand op som havde lommerne fulde af poser hvori der netop lå fyldt op med fyrtøjssten. Så godt som alle erhvervede sig nu en pose med sten (disse kunne jo også bruges i en eventuel byttehandel med andre varer) – Kuskene kom nu glædesstrålende hjem og sad hele aftenen og prøvede at få ild i fyrtøjerne da der jo var kommet nye sten i. Dette viste sig totalt umuligt og pludselig gik den nøgne sandhed op for dem – stenene var ikke rigtige sten, men små stykker jern som var skåret ud af motorcykel egere. Disse lignede på en prik de længe savnede fyrtøjssten. Næste dag, da man ville have en yderst alvorlig samtale med manden, var han pist forsvunden og ingen har siden set ham. Fortalt til Svend Aage Hansen Flyvemaskinen Knud Mikkelsen købte en udrangeret Chipmunk flyvemaskine af det danske flyvevåben. Denne kom hjem til ham i trækasser da den var totalt skilt ad i mange stykker. Han fik nu lov til at samle flyveren i Lego’s hangar i Billund og der krævedes her en totalrenovering af flyet. Blandt andet var der en regel om, at netop disse fly kun måtte flyve 7000 timer, og ved luftakrobatik, som dette fly netop havde været brugt til, kun 4000 timer. Da flyet havde fløjet rundt de 4000 timer, skulle der efter reglerne isættes ny bærebom. Denne købte han på fabrikken de Haviland i England hvor flyet var fremstillet og hvor man stadig kan få reservedele. Restaureringen tog ca. 1 år og resultatet blev meget vellykket. Han malede nu et splitflag på flyveren, men det blev ham forbudt så for at gøre det lovligt malede han efterfølgende splittet over. Han fløj i den i ca. 10 år hvorefter han solgte den. For at have flyveren derhjemme anlagde han en startbane på gården. |
||
 |
 |
 |
 |
 |
|
 |
 |
 |
 |
 |
 Anlæggelse af haven |
 Anlæggelse af haven |
 Anlæggelse af haven |
 Anlæggelse af flyveplads |
 |
 |
 |
 Emil Jespersen 1955
|
 Emil Jespersen som ældre |
Billedet er malet den 8. juli 1944 af en tysk befalingsmand (Feldwebel/Sergent) H.P. Cassier. I det civile liv var han præst i Hannover. Han stod på vejen ved Vestengård og så nordpå mod Åst. Oppe i billedets venstre hjørne kan man ane gavlen af stuehuset på Emil Jespersens gård. Den gode Feldwebel spurgte Emil Jespersen, om han ville købe billedet. Det ville han ikke, men Feldweblen fik i stedet naturalier for sin indsats. Cassiers forhistorie var, at han først havde været stationeret på Sjælland, hvor han havde brugt tiden til at lære sig flydende dansk. På et tidspunkt i 1944 kom der en dame og spurgte, om hun måtte stille sine kufferter hos Jespersen, da hun havde en ven (Kassier) hun skulle besøge. Hun blev en hel måned. Efter besættelsens ophør besøgte Jespersens ældste søn, der lå soldat i København, kvinden i København |
 |
||