Grindstedvej  57 – Vandelgård


Matr.nr. 6a Vandel by


Vandelgård er en udflyttergård fra  1786

Fra bogen: Randbøl Sogn gennem tiderne 1983
I 1812 bestod gården af hartkorn: 3 tdr. 7 skp. 4 fdk. 4 alb., i alt ca. 400 tdr. land plus et tørveskær i Almstok mose.
I 1859 påbegyndte en udstykning, der fortsatte under skiftende ejere. Således at der blev oprettet flere selvstændige brug på dens jord; desuden har naboejendommene købt mindre parceller af Vandelgård.

I dag (1983) består gården af hartkorn 1 tdr. 5 sk. 2 ¾ alb – i alt ca. 70 tdr. land.

Over gårdens nuværende areal har Vejle-Vandel-Grindsted jernbane gået.

Yderligere oplysninger om Vandelgård: Niels Chr. Laursen har leveret ler til sin svigerfar Andreas Nielsens teglværk i Vandel gennem 18 år.

Lyngen i heden blev hentet til fyring i bagerovn, tækning af huse og til fodring af kreaturer.

Ejere:
Benned Pedersen
1812: Laurids Laust Christensen
1860: Peter Laursen
1896: Niels Christian Laursen
1914: Ane Margrethe Laursen
1914: Peter Nielsen og Jacob Nielsen Andersen
1915: Peter Nielsen bliver eneejer 30.8.1915
1915: Niels Utoft Nielsen
1918: C.P.Nissen
1919: Anton Marinus Jensen
1920: Axel Christensen
1923: Jens Laursen
1924: Niels Peder Møller Petersen
1926: Peter Lauridsen Kloby
1933: Søren Lomholt
1959: Jens Lomholt
2015: Anders Stensgaard Sørensen
2016: Thorbjørn Elkjær købte byningerne incl. 2 ha jord (bygninger blev nedrevet og TE byggede et nyt stuehus
i Villaplan



Vandelgård er blevet udflyttet år 1786 fra Dalgasvej no. 1. Jorden gik helt ud til Staghøjvej og fra Grindstedvej til Amtsplantagen.

Gården var firelænget indtil 1979. Da blev den nordre længe nedrevet og fjernet.

Syd for gården blev jorden gennemgravet til grusproduktion fra 1970 til 1975. Herefter blev jorden fuldstændig død og skulle kultur og opkalkes. Og dette kostede til fulde det beløb som man havde fået ind ved grusgravningen.

Grusgravningen blev beskattet med 75%  i skat hvilket godt kunne virke lidt urimeligt.

Under krigen forefantes der i en gammel mergelgrav, grænsende med Håkon Jøkers mergelgrav, en lyskasterstilling i lighed med den der var på Højgård.

Der var også et antiluftskytsstilling og i forbindelse hermed et stort motorrum til den generator der skulle give strøm til lyskasteren.

Bemandingen bestod af 4 mand som boede på Vandelgård i ca. 4 måneder – senere flyttede de ned i et skur som de selv byggede i forbindelse med anlægget.

Skuret blev bygget af udskær og beklædt med celotex. Taget var et halvtag. Udskør består af afsavede skaller fra tømmerfrabrikation og celotexplader består af sammenpressede træfiberplader.

Der blev også etableret et toilet i forbindelse hermed. Et felttoilet består af et hul i jorden med et bræt over – når man så har forret sin nødtørft kaster man lidt jord henover så eventuelle fluer undgås.

Jens Lomholt fortæller at de naturligvis af og til var oppe og se til de 4 tyske soldater der jo boede nabo til gården.

Blandt andet spurgte man de tyske soldater om de ikke nok ville efterlade et gevær når de tog hjem til Tyskland efter befrielsen som var nært forestående. Jo det kunne sagtens lade sig gøre blev der svaret, men en morgen tidlig, allerede ved firetiden, var tyskerne rejst. Og da man gik derop for at finde det efterladte gevær var det ikke at finde. De havde taget deres våben med.

Jens løb nu rundt og kikkede sig omkring hvorved han også tog et kik ned i feltlatrinen – og her så han, at tyskerne havde smidt alt deres ammunition ned.

Dette ville de jo ikke få brug for mere – krigen var jo endt.

Fortalt til Svend Aage Hansen.



Det gamle vaskehus

Udflytterstenen

1950

Jens og Tove Lomholt

Petra og Søren Lomholt

Vandelgaard 1919. Fra v gårdens ejer Anton Marinus Jensen og Laust Mathiasen