Tekst: Svend Aage Hansen.
I anledning af, at det nu er 20 år, siden denne storm raserede Sønderjylland og senere drog hærgende hen over Fyn, vil jeg lige minde læserne om dette: Stormen blev kaldt århundredets storm, men var i virkeligheden en orkan, og den fik - efter nyt navnesystem for orkaner – navnet ”Adam”. Som nævnt var det Sønderjylland og Fyn, der tog det store tryk. En fynsk avis skrev i en artikel herom: ”Fyn er væltet”. Der var to ting, der især faldt i øjnene, nemlig: Bygninger (især ældre landbrugsbygninger) og så naturligvis vore skove – herunder specielt vore granplantager. Rødgraner har jo desværre ikke pælerod, men trævlerod, og derfor vipper de forholdsvis let omkuld med store rodkager som synligt tegn herpå. De træer, der måske havde store rødder mod sydvest, modstod stormen. Senere ændrede den retning, først fra vest, og senere igen gik den over i nordvest. Derfor lagde stammerne sig over hinanden som et Mikado-spil. Så skovene fik hele ”repertoiret”. De træer, som kunne modstå dette pres, blev flået fra hinanden oppe på midten, så de stod og ragede op imellem de væltede træer. (Ja, man kan godt sige, at hele sceneriet mindede en hel del om den finske vinterkrig – her var det dog tusindvis af russiske granater, der knuste skovene). Efter oprydningen efter orkanen Adam ydede den danske stat tilskud til genplantning, men man forlangte, at kun udvalgte træarter måtte plantes, bl.a. bøg, eg, fyr, lærk, fuglekirsebær, el og lind. Rødgranen fik man ikke hjælp til, trods det, at ca. 98 % af alt produktionstræ i Danmark netop stammer fra denne træart. (Rødgranen, som har været her i over 200 år, kan ikke anerkendes som dansk træsort. Det kan godt vække undren, når en udlænding, der har boet i Danmark i 7 år, kan anerkendes som dansker. Det kalder jeg for en diskriminering af rødgranen!) Bygningerne, især ældre landbrugsbygninger – fik også kærligheden at føle. Da jeg netop i dagene efter stormen var i Kolding, lå der knuste teglsten rundt om i gaderne, og Koldinghus var heller ikke gået ram forbi. Her var hele vestsiden af taget blæst – eller revet af. Læs på www.RSLM.dk hvordan Svend Aage personligt oplevede stormen, da hans skov væltede.