Jernalderen
Bronzealderen og jernalderen var Randbølegnen af stor betydning, hvilket de mange store gravhøje vidner om. Mange af disse må være konge- eller høvdingegrave.
Beliggenheden var særdeles gunstig her ved Hærvejen, og måske har der også været et særlig kendt ”vi” her, eller en særlig høvdingeslægt.
I jernalderen blev egnens betydning ikke mindre, idet der fandtes myremalm i de mange moser, og det lærte man at udvinde og forarbejde.
Der blev også indført råjern og en importør må have tabt en sådanne jernbarre her – spidsbarren, og den kan ses på Egnsmuseet.
I bronzealderen begyndte man at brænde de døde, og det fortsatte i jernalderen. Asken kom i en urne, som oftest blev hensat i en af de gamle gravhøje.
Et synligt minde har vi fra vikingetiden i runestenen fra Rygbjerg. Teksten på stenen lyder: Tófi Bryti résþi stén þannsi æft líka brytia. Þér stafaR munu Þórgunni miôk længi lifa. I oversættelse: ’Tove Bryde rejste denne sten efter Brydens hustru. Disse sten for Torgunn skal leve meget længe”
I jernalderen blev egnens betydning ikke mindre, idet der fandtes myremalm i de mange moser, og det lærte man at udvinde og forarbejde.
Der blev også indført råjern og en importør må have tabt en sådanne jernbarre her – spidsbarren, og den kan ses på Egnsmuseet.
I bronzealderen begyndte man at brænde de døde, og det fortsatte i jernalderen. Asken kom i en urne, som oftest blev hensat i en af de gamle gravhøje.
Et synligt minde har vi fra vikingetiden i runestenen fra Rygbjerg. Teksten på stenen lyder: Tófi Bryti résþi stén þannsi æft líka brytia. Þér stafaR munu Þórgunni miôk længi lifa. I oversættelse: ’Tove Bryde rejste denne sten efter Brydens hustru. Disse sten for Torgunn skal leve meget længe”
Tove Bryde eller Tue Bryde fortolkes som Tove godsbestyrer. Af runernes type formoder man, at de er hugget i tidsrummet 960 til 975. I gravhøjen ved stenen fandt man menneskeknogler fra en kvinde under 30 år, altså Tove Brydes hustru, Torgunn.