Randbøl sogn, Tørrild Herred, Vejle Amt

Ejerlav og deres oprindelse

Vandel, Randbøl: Rydningsbyer

Daldover, Bindeballe: Adelbyer = odelbyer = moderlandsbyer

Frederikshåb og Hofmandsfeld: Hedekolonier

Afgrænsninger

Randbøl er det vestligste sogn i Egtved Kommune. Indtil 1970 hørte St. Almstok med til Randbøl sogn. Efter kommunesammenlægningen overførtes St. Almstok til Billund Kommune.

Mod nord dannes grænsen af Vandel bæk og Lindeballe sogn og mod nordøst af Nørup sogn.

Mod vest går grænsen mod Billund, Almstok, Vorbasse og Grene sogne. 

Mod øst dannes grænsen næsten hele vejen af Vejle Å, der udspringer i Engelsholm Sø i Nørup sogn. Åen løber i sydlig retning til Tørskind, som er en enklave, der hører til Bredsten sogn. Her vender Vejle Å sin retning og løber videre mod øst.

Mod syd afgrænses sognet af Fitting og Egtved sogne.

Geografiske forhold

Jordbundsforhold: Mod vest morænesand, flodslette og pletvis flyvesand. Helt mod øst moræneler. 

Randbøl sogn ligger på den jyske højderyg. Vest for denne er landet fladt og øst for meget bakket, hvilket skyldes, at her stod israndslinien for 10.000 år siden. Det flade landskab mod vest består af hedesletter med bakkeøer, hvor jordbunden indeholder hvidt sand og mor med underlag af gråt eller rødt sand og al.  De mest sandede områder er klitterne i Frederikshåb Plantage, på Randbøl Hede og ved Bindeballe. De består af flyvesand, der fra slutningen af 1800-tallet blev dæmpet gennem beplantninger. Det højeste punkt er Stoltenberg i Staldbakkerne. Her lå indtil midten af 1600-tallet landsbyen St. Rygbjerg, men den blev øde under Svenskekrigene og sandede til. Navnet kommer af "at ryge" (sandfygning).

I sognets østlige del skærer Vejle Å sig ned i skovfyldte skrænter og vider sig øst for Bindeballe ud til et efterhånden bredt engdrag, der mod øst begrænses af det ejendommelige Runkenbjerg (i Bredsten sogn). Her lå der i istidens slutning en stor issø (Spjarup issø). Landskabet lige vest for er rigt kuperet  som følge af erosion og dødisvirksomhed. Nord for Bindeballe er disse bakker ordnet i koncentriske buer med mellemliggende tørve- og søfyldte lavninger ved Daldover sø. Aftapningen af dødisområdet er formentlig sket via en flodslette vest over gennem Frederikshåb Plantage. 

Landskabsformerne er i tidens løb til dels omformet af flyvesandsvirksomhed.

Bygdetype

Randbøl sogn er en Hedebygd, hvilket er en klassificering ud fra landskabets udnyttelse fra 1600-1800. Det lavteknologiske jordbrug måtte tilpasse sig de naturskabte forudsætninger  som jordbunds-, terræn- og klimaforhold samt adgangen til vandressourcer, og derfor har bygdetypen været ret konstant siden middelalderen, da bebyggelsesstrukturen opstod. Mange af landskabets kulturmiljøer har deres strukturelle forklaring i den historiske bygdestruktur, og derfor bliver denne en vigtig nøgle i opgaven med at registrere, prioritere og formidle det egnstypiske ældre kulturmiljø.

Hedebygden karakteriseredes ved de dominerende lyngheder, den knappe og magre agerjord, manglen på skov og en spredt bebyggelse: Ca. 1/3 var opdyrket, ca. 2/3 lå i lynghede og knap 5% var skov. Til gengæld var der brændsel i form af hedetørv, græsningsmuligheder for kvæg og får samt gode muligheder for binæringer. Det var et ekstensivt drevet landbrug. Hedebygden var lavt beskattet (landgildet, som blev målt i tønder hartkorn), da moser, krat, heder og anden fællesmark regnedes for så ringe værdi, at der ikke var pålagt landgilde på disse arealer. 

Landgildet i Randbøl sogn bestod for en stor del i smør, gæsteri, at stalde et fodernød, have svin på olden, hvis der altså var noget skov, et læs tørv, 2-3 ørter rug, evt. lidt byg eller havre. Allerede i 1600-tallet var en stor del af landgildet omregnet til en pengeafgift.

Bonitet: Der skulle mellem 16-227 ha til en tønde hartkorn. 

1688: Spredt bebyggelse, for en stor del bestående af dobbeltgårde, der havde to brugere, og som var takseret mellem 4-6 tdr. hartkorn. Gårde over 3 tdr. hartkorn betegnedes som hele gårde, under som halve. Ingen husmandssteder før end i 1800-tallet.

Lokaliseringsfaktorer

Ejerlavene og bebyggelserne blev lagt således, at der inden for ejerlavets grænser var muligheder for adgang til forskellige ressourcer. Navnlig adgangen til vand i form af åer eller bække var vigtig. Både ved Vandel Bæk og navnlig langs med Vejle Å kunne jorden udnyttes til enge, som åerne oversvømmede i forårstiden. Jorden gav derfor senere på sommeren god græsning og høslet til dyrene. Igennem hele 1800-tallet udbyggedes dette system ved anlæggelse af engvandingskanaler, der ses som lige blå streger på 4 cm-kortene, og tidligere hedearealer kunne herved opdyrkes.

Bebyggelserne blev lagt, så de havde lidt af hvert: Vand, ager, eng og hede samt mose til tørveskær og skov. Adgangen til handelsveje var også væsentlig. Disse kriterier gjaldt navnlig for Vandels og Randbøls vedkommende, der ligger tæt på Hærvejen.

Infrastruktur

Hærvejen har siden oldtiden gået fra nord mod syd gennem sognets østlige del. Af gennemgående veje skærer Vejle-Billund-Varde på tværs igennem den nordlige del af sognet. Denne vej er udbygget i 2002 med en omfartsvej nord om Vandel ud til Billund Lufthavn. Vandel blev herved fri for de ca. 11.000 biler, der tidligere kørte igennem på et døgn.

Bøgvadvej, der går fra Billund til Egtved, skærer igennem den sydligste del af sognet. Denne vej har ligeledes en stor trafik til og fra Billund, især af turister om sommeren, der skal til Legoland.

Næsten parallelt med Hærvejen går Bindeballevej, der forbinder landsbyerne: Randbøl, Randbøldal, Bindeballe og Spjarup (Egtved sogn) med hinanden.

Vejle-Vandel-Grindsted banen fungerede fra 1897-1957. Mange steder i landskabet ses jernbanetraceet stadig som en vold, der løber tværs over markerne. Fra Bindeballe mod Lihmskov er den udnyttet til natursti.

Fredede områder og Oldtidsfund

Resterne af "Randbøl Hede" blev fredet i 1931. Ifølge ældre optegnelser (Evald Tang Kristensen) gik Randbøl Hede fra Vandel Bæk i Nord til sognets sydligste grænse. Det var et stort hede- og overdrevslandskab. Men i dag, år 2002, er der problemer med at opretholde lyngvæksten. Den skal holdes vedlige ved jævnlig afbrænding og afgræsning af husdyr. Senere tids forskning har vist, at heden udgjorde en stor ressource for bønderne, indtil Hedeselskabet begyndte at opdyrke den. Heden gav især forskellige former for materialer og foder til dyrene.

Oldtidshøjene ligger langs med Hærvejen. Herunder Kong Rans Høj på Randbøl kirkegård og Fire-Høje nord for Randbøl kirke. Højene er fredet, hvilket kan ses ved, at der står en fredningssten på højen. Omkring 1800 lå der ca. 300 høje i Randbøl sogn.

Oldtidsfund: (skrevet efter ”Kulturhistoriske beskyttelsesområder, Vejle Amt 1997).

(udp. 151, s.129) I Frederikshåb syd for Hestdal er der registreret ca. 200 stenrøser i skovbunden fra ældre jernalder. Det er enten spor af begravelser eller agre.

(udp. 152g, s.134) Det kuperede område fra Bindeballe mod øst til Tørskindområdet er udlagt til naturpark. Det rummer engdragene ved Sønderkær, hvor der er gjort store fund af stenalderbopladser både i dalbunden og på den øverste del af skrænterne.

Vandel ejerlav

Afgrænsning

Mod nord af Vandel Bæk, mod vest af Billund og Plougslund Marker, mod syd af Almstok og Rygbjerg Marker, hvor der tidligere gik en kirkesti fra Frederikshåb til Randbøl, mod øst af Gøddinggårds Jorder og Randbøl’s.

Jorderne og markstrukturer

Jorderne er helt flade og består af en hedeslette. I 1688 var mellem 18 og 21 % af  jorden opdyrket. Iflg. Original I kort fra 1786 lå boniteten mellem 1/16 og 5, hvoraf meget lå på ¼-1/8, hvilket betyder, at jorden var af meget ringe kvalitet, og at hele Vandel Mark lå hen i hedeslette, bevokset med lyng, undtagen indermarken og tofterne omkring gårdene. Derfor havde gårdene ret store jordtilliggender, f.eks. matr.nr. 4a, Vandelgård, havde 250 tdr. land. 

Vandel blev stjerneudskiftet i 1786 i 10 hovedlodder. Desuden fik alle gårdene blokudskiftede lodder i udmarken, og helt mod nordvest have de alle en smal englod op til Vandel Bæk foruden en moselod i ejerlavets vestlige del. 

I sidste halvdel af 1800-tallet blev der ud over hedesletten, den tidligere udmark, plantet lige rækker af læhegn, bestående af fyr og gran. De stadig eksisterende læhegn blev for en stor del plantet i skel, dannet af de blokudskiftede lodder. Lodderne blev opdyrket. På jorderne fra Vandel mod Billund opstod en række to- eller tre-længede ejendomme. Syd for Vandel drejede det sig om ca. 20 ejendomme inden 1944. 

De gamle hegn danner basis for moderne læhegn.

Vandel by og struktur

Vandel er opstået som en ”rydningsby”, og ligger lige ved vandskellet på Den Jyske Højderyg. Derfor ligger Vandel i den østlige del af ejerlavet. Nærheden til Vandel Bæk har ligeledes været væsentlig.

Inden 1651 var alle gårdene blevet fæstere under Engelsholm Gods.

I 1660 bestod Vandel af 9 gårde: 2 dobbeltgårde (med to brugere), 3 helgårde og 4 halvgårde.

I 1690 bestod Vandel af syv gårde, men kun gård nr. 1 var beboet som følge af svenskekrigene, resten af gårdene lå øde.

I løbet af 1700-tallet steg befolkningstallet langsomt. Ved udskiftningen i 1786 var der kommet 8 gårde, 2 husmænd og en selvejer boelsmand. I alt boede der 50 personer, hvoraf de 12 var tjenestefolk. 

Købt til selveje allerede inden 1787.

Antal af husmænd og binæringer steg. Ifølge 1845-folketællingen var fordelingen 9 gårdejere, 5 husmænd og 1 smed. Nu boede der 96 personer, heraf var 17 tjenestefolk. 1880 var antallet personer nået til 210 i alt.

Vandel er en vejlandsby (vejen fra Randbøl til Billund) med en korsformet bygade. Gårdene var / er placeret som dobbeltgårde over for hinanden på hver sin side af vejen, adskilt af forter (haver og indmark) omkring hver af gårdene. Vejkrydset, Gl. Aastvej og Dalgasvej (tidligere Almstokvej), var centrum i Vandel, her bredte vejen sig ud til en forte og her stod bypumpen, som stadigvæk står på sin plads. Først i løbet f 1800-tallet flyttede et par af gårdene ud på hedesletten, da denne blev opdyrket.  Derfor er Vandel i realiteten en uudflyttet landsby. 

Krydset ved Gl. Åstvej/Dalgasvej og Grindstedvej er stadig Vandels centrum. Matr.nr. 1 (Brugsens areal) lå over for matr. nr. 2, Lindegården, der stadig eksisterer.

Vandel har bevaret det karakteristiske træk af de spredtliggende gårde, idet 3 af gårdene stadig eksisterer, dog med nyere bygninger. Nemlig Grindstedvej nr. 37, Vandel Ungdomsskole. Over for denne lå to gårde, her ligger nu Vandel skole, Egnsmuseet, børnehave og sportshallen.

Det tredje sæt dobbeltgårde lå ved Grindstedvej 21. Gården blev flyttet ud, og på pladsen etableret en smedie, nu VFI smedie. Skråt over for denne på Grindstedvej 4 ligger stadigvæk en gård.

1897 anlagdes jernbanen Vejle – Vandel – Billund – Grindsted, og Vandel fik en station. Banen kom til at løbe lige syd for Vandel. 

I forbindelse med jernbanens anlæggelse blev der opført et Gæstgiveri ved vejkrydset, og et par 2-etages huse ned ad vejen mod stationen (Dalgasvej) med butik i stuen og beboelse på 1. sal. Arealerne mellem gårdene blev i løbet af 30 år fyldt ud med røde murstenshuse, hvoraf flere indeholdt forretninger eller værksteder. Vandel Savværk og tømrerforretning etablerede sig mellem midtergården og den vestligste gård syd for vejen, det nuværende Grindstedvej 31. Her ligger det stadigvæk i de gamle bygninger og med tømmerpladsen foran. Mellem Savværket og Ungdomsskolen blev missionshuset opført i 1920. Tæt ved den nuværende Brugs opførtes i 1926 en lægebolig på Grindstedvej 28 i typisk Bedre Byggeskik stil.

Sydvest for matr. 1 a (Brugsen) knejsede en Hollandsk mølle på en lille bakke Møllebakken. Møllen er senere revet ned.

På Grindstedvej 28 opførtes endnu et hus i Bedre Byggeskik (Se spidsbarren 1997)

I 1950’erne lå Vandel stadig langs med landevejen og dækkede desuden området mellem Grindstedvej og Gl. Stationsvej. På den tid rummede Vandel 24 forretninger og virksomheder.

Udbygningen af Vandel skete langsomt og udelukkende syd for Grindstedvej. Først mod sydvest : Kvarteret mellem Grindstedvej og Møllebakken. Her opførtes omkring 1960 bl.a. en række ens huse til bolig for personel ved Flyvestationen. På samme tid blev træerne langs med Grindstedvej fældet. Husene på Vestbanevej, der ligger syd for Møllebakken, er opført 1972.

I løbet af 1970’erne opførtes enfamilieshuse mod øst langs med Randbølvej og tilhørende sideveje. For enden af Fasanvej er opført en række boligselskabshuse, beregnet for ældre eller enlige personer. Området ved Falkevej, der er sidste sidevej mod øst, er opført 1981. Vandel slutter mod øst med en ejendom, Hedelykke, fra slutningen af 1800-tallet, der fra 2000-02 blev kraftigt renoveret.

Den gamle sportsplads, der bruges til hundetræning, jagttræning m.m., ligger syd for Randbølvej  og syd for Gyvelvej. 

Skoler: En lille skole blev opført i 1873 på Grindstedvej 10. Her holdtes skole indtil 1953. En forskole blev opført i 1919 på Dalgasvej 9 og overflyttet til Vandel skole i 1953.

1953 opførtes den ældste del af den nuværende skole, efter at gård matr.nr. 3 var nedlagt. Tilbygning i 1965 og renoveret i 2001.

Vandel Ungdomsskole oprettedes i 1948 i en af de gårde, som tyskerne havde beslaglagt under 2. verdensbrig. I laden havde tyskerne indrettet biograf. Siden 1948 er der foregået en lang række til- og ombygninger, opført en hal og en række lærerboliger. Sidste renovering skete i 2000. 

Sportshallen opførtes 1978 og ligger nord for skolen. Idrætsanlæggene grænser op til Vandel skoles anlæg.

Lige uden for Vandel mod vest på Grindstedvej 55 etablerede i 1953 Landbrugets Kartoffelfond en forsøgsstation i en nedlagt ejendom på 15 ha..

Vandels arkitektur

Husene er opført i røde mursten, der stilmæssigt spænder over perioden fra slutningen af 1800-tallet til 2000. Enkelte af de ældste huse er en del om- og udbygget, og flere af de tage, der har haft halvtafvalmede gavle er desværre blevet ændret til en lille lodret trekantgavl beklædt med træbrædder. Gennemgående giver Vandel indtryk af et arkitektonisk varieret billede, hvor det tidsmæssigt er nemt at følge udbygningen p.gr.a. arkitekturens stil fra den gamle kerne langs med Grindstedvej med gårde og huse fra slutningen af 1800-tallet til 1950, til syd, vest og øst herfor. De sidste huse er opført 1998 i Mølleparkens vestligste ende.

2. Verdenskrig og Vandel Flyveplads

1943-44 beslagde Værnemagten 186 gårde og huse i Vandel og syd for Vandel. Befolkningen blev fordrevet. På jorderne syd for Vandel anlagdes en flyveplads. Hele dette område kom til at ligge som en lukket enklave, der skar Vandel ejerlav midt over, eftersom der ikke måtte foregå nogen færdsel hverken nord-syd eller øst-vest. Den gamle kirkesti fra Almstok til Randbøl Kirke forsvandt ligeledes. En del af gårdene og husene blev revet ned. Meget få af de tidligere beboere i Vandel vendte tilbage efter 1945. Den nuværende befolkning har således ikke rødder langt tilbage i tiden i Vandel og omegn.

Foruden flyvepladsen anlagde Værnemagten et helt forsvarssystem, bestående af en række underjordiske bunkers, gravet ned i nogle af haverne i Vandel. Her ligger de stadigvæk.

I 1950 ændrede Flyvepladsen status til Flyvestation Vandel. Rundt på arealet ligger en række bygninger. To af de oprindelige gårde blev ikke revet ned, men anvendt af Forsvaret til kontorer, værksteder m.m.. Desuden er der opført nyere bygninger til værkstedshaller o.lign. Hertil kommer en række hangarer, opført i 1990. Start- og landingsbane ligger parallelt i den sydlige del af arealet, grænsende op til Frederikshåb Plantage. Helt mod vest findes Hjemmeværnets skydebaner.

Klassifikation af kulturmiljø

Der er ikke bevaret noget synligt indtryk af, at Vandel er stjerneudskiftet. Flere af de eksisterede mindre veje vest, nord og øst for Vandel går dog i gamle skel, men hele arealet syd for Vandel er brudt op af Flyvestationen. Anlæggelsen af de mange lige hegn slører også indtrykket af stjerneudskiftningen.

Vandel er karakteriseret som en vejlandsby, hvilket styrkes af de tre resterende gårde, og det åbne land, der ligger nord for byen. Det er en kvalitet for Vandel at have det åbne land tæt på. Her er indtrykket bevaret af sammenhængen mellem landsby og åbent land. Alt nybyggeri er sket syd for Grindstedvej, hvor kvartererne ligger funktionelt i forhold til den gamle bykerne.

Det vil underbygge Vandels kulturhistoriske struktur, hvis en fortsat udbygning af byen sker mod syd. Efter salget af Flyvestationen bør der blive arealer tilgængelige. 

Vandel vil miste sin karakter, hvis området mellem den nye omfartsvej, nr. 28, og Grindstedvej udfyldes med nybyggeri. Dette bør kun foregå langs med og tæt ved omfartsvejen, så der evt. kommer til at ligge en lille sattelitby ude ved rundkørslerne.

Randbøl ejerlav

Afgrænsning

Mod nord af Gøddinggårds Jorder, mod vest af Vandel Byes Jorder, mod syd af Daldover Byes Jorder, hvor Rygbjergvej nogenlunde går i skellet. Fra krydset ved Hærvejen / Rygbjergvej følger skellet Ahornvej indtil svinget ved Randbøldal Skov. Her går ejerlavsgrænsen direkte mod vest gennem skoven til Vejle Å. Denne danner grænsen mod øst til Lihmes Bys Jorder.

Jorderne og markstrukturer

Hærvejen, der løber på den Jyske Højderyg langs med vandskellet, skærer nord-syd gennem ejerlavet helt mod øst. Vest herfor er jorden hedeslette og indgik tidligere i Randbøl Hede, lige øst herfor begynder skrænter og dalsænkninger ned mod Vejle Å. Folk må have boet oppe på plateauet i oldtiden, idet der ligger en række oldtidshøje tæt på Hærvejen. For 200 år siden lå der mange, mange flere, men de er pløjet ned i tidens løb. 

I 1688 var mellem 10 og 18 % af jorden opdyrket. Original I kort fra 1787: Bonitet, helt mod vest kun 1/8, på begge sider af Hærvejen mellem 5 og 9. Arealerne mod vest op til Vandel ejerlav var i 1787 af så ringe bonitet, at de blev betegnet: Nørrhede, Vestre Hede og Hedeagre. Disse heder blev i 1913 plantet til som Randbøl plantage af Det Grønske Fideikommis, da det ejede Randbølgård. Efter stormen 1999 er der plantet en blanding af graner og løvtræer.

Skråningerne mod øst ned til Vejle å er ligeledes dækket af skov. Dette blev de først omkring 1900, efter at Det Grønske Fideikommis var etableret i 1891 og havde erhvervet Randbølgård. Arealerne er kun til dels nyplantet efter stormen 1999.

En del af det gamle vejnet er bevaret: Først og fremmest Hærvejen og den gamle landevej mellem Vejle og Varde, Grindstedvej, der går i den nordlige del af ejerlavet. Vejen fra Randbøl mod Mørup, Gødding Husevej, som er grusvej, er ligeledes gammel. Randbølvej er anlagt, hvor den gamle kirkesti gik fra Vandel til Randbøl Kirke. Rygbjergvej løber til dels, hvor kirkestien gik fra Frederikshåb mod Randbøl. 

Jernbanetracéet er stadig synligt og går i en bue over marken fra Vandel og syd over mod Bindeballe.

Kirke og bebyggelse

Randbøl kirke, sognets kirke, ligger op til Hærvejen tæt ved oldtidshøjen ”Kong Rans høj”. Randbøl er en lille ”rydningsby”. Omkring kirken lå der i 1683 tre mindre gårde, hver med ca. 2 tdr. htk., langs med den nord-sydgående bygade, der er lig med Hærvejen. Kun gård nr. 1, Randbølgård, blev fæstegård under Engelsholm Gods i 1651. Gård nr. 3 blev drevet af gård nr. 2, der var anneksgård til præstegården, som lå i Nørup. Randbøl er stjerneudskiftet 1787 i tre store lodder med retning mod vest. 

I 1787 var gårdantallet uændret. Gård nr. 1, var nu overgået til selveje. Den er stadigvæk et aktivt landbrug. En overgang var her også kro. Den anden gård er flyttet ud på marken ved Gødding Husevej.

Kun et husmandssted, Skovlyst, på Randbølvej 60, er etableret på hedesletten, da denne blev opdyrket i 1800-tallet. Ejendommen er velbevaret siden dens opførelse, sandsynligvis i 1888 (se Spiddsbarren 2000), selvom tyskerne ombyggede og brugte den som telefoncentral 1943-45.

Skole: I 1734 opførte Gerhard de Lichtenberg (ejer af Engelsholm) en skole tæt ved kirken, Hærvejen 53. Her holdtes skole indtil 1873, da der blev bygget skole i Vandel. Ejendommen indgår nu i en privat beboelse. Nord for denne ligger enkelte huse spredt langs med Hærvejen. De er opført fra slutningen 1800-tallet og frem.

Syd for kirken opførtes en ny præstegård i 1920 ved arkitekt Monrad. Bygningen er i nyklassicistisk stil. Randbøl og Nørup havde fælles præst mellem 1679 og 1913. 

Randbøl stationsby

Da banen blev anlagt i 1897 opstod der en lille bebyggelse ved stationen og vejkrydset i ejerlavsgrænsen mod syd. 

Stationen blev lagt syd for Kirken ved Hærvejen. Efter 1957, da jernbanen var nedlagt, blev stationen først brugt til kæmnerkontor, og efter 1970 til spejderhus. 

Ved vejkrydset Hærvejen, Rygbjergvej og Ahornvej anlagdes et savværk, en gæstgivergård, nu refugium, og efterhånden en række huse på begge sider af Rygbjergvej. Husenes arkitektur afspejler opførelsestidspunktet. Gæstgivergården er tydelig fra slutningen af 1800-tallet. Husene ved siden af er i Bedre Byggeskik stil (1920’erne) og længst mod vest er de fra 1950’erne. Det sidste dog fra 2000.

Ved Ahornvej opførtes Randbøl Andelsmejeri 1928 med bestyrerbolig under medvirken af arkitekt S. Olsen, Jelling, i Bedre Byggeskik stil. Mejeriet ligger dog i Daldover ejerlav. Arkitekturen er den for mejerier meget karakteristiske, der indebærer en langstrakt bygning, med en høj kort tværbygning, der rummede skummesalen. Den havde høje vinduer og en aftræksordning som kronen øverst oppe. Typen udvikledes af arkitekt Lind, Skive, og statskonsulenterne.

I 1981 overgik mejeriet til at være Bibelcenter (en gren inden for Indre Mission) uden, at arkitekturen blev ændret. Komplekset er derfor bevaringsværdigt.

Randbølparken – pensionistboliger – er opført 1971-72. De ligger skråt over for det tidligere mejeri ved Ahornvej. 

Klassifikation af kulturmiljø

Strukturen i ejerlav og landsbyen omkring kirken er uforandret, og derfor har det en høj kulturhistorisk fortælleværdi. Værdien forhøjes ved, at der ligger så mange oldtidshøje i ejerlavet. Miljøet omkring den tidligere station og vejkrydset Rygbjergvej/Hærvejen, hvor husene ligger langs med vejen, har ligeledes en høj kulturhistorisk fortælleværdi.  Disse strukturer er bevaringsværdige, og bør derfor opretholdes ved ønsker om udstykninger eller etablering af anlæg.

Daldover ejerlav

Afgrænsning

Mod vest af Hofmannsfeldt Byes jorder, mod nord af Randbøl Mark, hvor Rygbjergvej og Ahornvej danner grænsen, og af Lihme Mark, hvor Vejle Å danner nord-øst grænsen, mod syd af Bindeballe Mark.

Jorderne og markstrukturer

Hærvejen går nord-syd igennem den vestlige halvdel af Daldover ejerlav og vest for denne ligger hedesletten, der gennemskæres af Rygbjergvej. Jorderne havde en meget lav bonitet fra 1/8 til 8. Omkring 1800 indgik hele området i Randbøl Hede. Udover terrænet lå ni oldtidshøje. Øst for Hærvejen er landskabet meget kuperet med stejle bakker og skrænter ned mod Vejle Å. Et udpræget morænelandskab, hvor boniteten ligeledes var lav mellem ¼ til 8. En stor del lå hen som overdrevslandskab, indimellem lå heder og mosestrækninger.  

Terrænet syd for Randbøldal ned mod Daldover sø er bakket, og jorderne udnyttes i 2002 mest til græsning og lidt kornavl ved gårdene Korsvang og Søgård. Ved Skærhølgård ligger en plantage.

Ejerlavets vestligste jorder bliver stadig udnyttet af landbruget. Siden slutningen af 1800-tallet er der anlagt en række diger og høje granhegn for at får den tidligere hedejord til at give et større udbytte.

Skov og dambrug

Den nordlige og østlige del af Daldover ejerlav blev fra 1891 plantet til med skov, hvor der tidligere var skov, overdrev og moser. Mod nord: Randbøldal Skov, mod øst: Tingkærvad Skov. Arealet mellem denne og Blåbjerg sydøst vor Randbøldal udgøres stadigvæk et stort moseområde. Langs med Vejle Å er der anlagt 3-4 store dambrug, som udnytter åvandet.

Infrastruktur

Den gamle bygade gik ad Daldovervej, Ahornvej rundt om hjørnet ved Randbøldal Kro og ned ad Dalen, drejede lidt ved Kikkenborgvej og fulgte den nuværende grusvej gennem skoven. Den nuværende vej til Bindeballe, der anlagdes efter 1897, går næsten parallelt med denne.

En del af det gamle vejnet er bevaret, bla. som grusveje.

Øst for Randbøl Kirke og lidt mod syd (i Randbøl ejerlav) ligger den gamle markedsplads ved Hjortedalen, afgrænset mod øst af en engvandingskanal ned mod Vejle Å. Her mødtes i ældre tid vejene fra nord-syd, Hærvejen, og øst-vest, Ribe-Vejle vejen. 

Daldover, fra 1873 blev landsbyen kaldt Randbøldal

I 1688 havde Daldover fire gårde, der lå spredt i landskabet ved Højbjerg uden at danne nogen form for landsby. Den eneste endnu eksisterende gård er Bindeballevej 31, der ligger i udkanten af det nuværende Randbøldal mod syd. Mellem 18 og 27 % af jorden var opdyrket. De 4 gårde havde alle over 5 tdr. htk. og hørte under Engelsholm. Den ene gård havde to brugere, og en af gårdene kom ikke i gang efter svenskekrigene. I 1690 indberetningen betegnedes den "slet øde".

På original I kortet fra 1789 er aftegnet 5 gårde med blokudskiftede jorder.  Denne udskiftning er ikke længere synlig i landskabet, idet landsbyen Randbøldal opstod 1850 - 1897 og i løbet af 1900-tallet udbygget langs med gamle og nye veje.

Engelsholm Fabrik – Randbøldal Klædefabrik

Vejle Å har et fald på 12 m igennem Randbøldal og danner både sogne- og ejerlavsgrænse mod nord og nordøst. Lige ved denne grænse og helt i bunden af den meget smalle dal anlagde ejeren af Engelsholm, Gerhard de Lichtenberg, i 1732 en papirfabrik. Vejle Å deler sig på dette sted i to arme, der atter løber sammen, og på denne plet, der til dels var en ø, blev fabrikken lagt. Placeringen gav mulighed for, at der kunne stikkes to møllehjul i vandet fra hver sin bygning. På pladsen opstod et fabriksmiljø bestående af flere bygninger, idet boliger og værksteder lå i samme huse. Arbejdskraften var til dels importerede papirmagersvende. 

Mellem 1732 og 1847 skete flere om- og tilbygninger, og i 1847 blev fabrikken ændret til at producere bomuld, kaldet stout. Arbejdskraften kom nu fra den lokale befolkning, og i løbet af den sidste halvdel af 1800-tallet opstod en arbejderlandsby nord for Vejle Å i Nørup Sogn. 

I 1873 blev åen opstemmet, og der opstod en mindre sø. Det kraftige fald på vandet blev udnyttet til en turbine, der kunne trække en dampmaskine i den nye store fabrik, opført 1875 af røde mursten i to etager med et stort loft og med kamtakkede gavle. Vinkelret på bygningen opførtes lavere bygninger. Ca. 200 mennesker var beskæftiget på fabrikken, der både rummede wolferi, karderi, spinderi, farveri og væveri. 

Oppe på bakken over for fabriksområdet anlagdes allerede i 1700-tallet en avlsgård, som gav føde, bolig, staldplads m.m. til fabrikkens personale. 1837-39 ombyggedes avlsgården, og det nuværende Hvide Palæ opførtes som hovedbygning med murede og hvidkalkede vægge. Sidelængen mod nord rummede fæstald, længen mod syd hestestald og vognport. Over for hovedbygningen lå laden. Ca. 1910 udskiftet med en mindre svinestald af kampesten. På samme tid indrettedes fæstalden til boliger for fabrikkens personale. I dag er der to udlejnings-lejligheder.

1871 købtes hele fabriksanlægget af Det Grønske Varehus i København. Samtidig blev Randbølgård ved Randbøl Kirke købt, og ud af de samlede jordtilliggender blev der i 1891 oprettet Det Grønske Fideikommis. Nogle små husmandsbrug syd for Vejle Å blev nedlagt og Fideikommis'et plantede skov over hele dets område, nu kaldet det Grønske Skovdistrikt. 

I 1940 skiftede fabrikken ejer. I 1973 lukkede fabrikken, og 1984 blev den revet ned. I 1976 solgtes fabriksgrunden og hovedbygningen til to forskellige ejere.

Randbøldal

Navnet Randbøldal er kendt siden 1873, da landsbyen fik sit nuværende præg med en halvdel, der ligger nord for Vejle Å i Nørup sogn, og en halvdel, der ligger på den tidligere Daldover mark syd for åen i Randbøl sogn.

Vejle Å dannede grænsen mellem den nordlige del, hvor fabrikken i sidste halvdel af 1800-tallet opførte en række arbejderboliger. Nogle af disse var i to etager og rummede fire lejligheder. I dag er de bygget om, så kun én familie bor i huset. 

Efter at jernbanen: Vejle-Vandel var anlagt i 1897 med station i Randbøl, blev Daldover mark efterhånden bebygget. Først opførtes fire karakteristiske huse, som stadig eksisterer, af røde mursten i schweizerstil. I 1890 var Dalekilde mejeri blevet opført på gård nr. 1's jord. På samme tid etableredes Dalekilde Vognfabrik lige ved siden af mejeriet. Allerede fra 1876 lå der en kro ved vejkrydset mellem Ahornvej, Dalekildevej og Dalen. 

I første halvdel af 1900-tallet kom der ca. 40 virksomheder i Randbøldal, og der opførtes huse langs med Rodalvej, Dalekildevej, Daldovervej, Bindeballevej og Duevej. Efter 1960 fik Randbøldal sit første parcelhuskvarter i den sydlige del ud fra Bindeballevej op på bakken mellem Dalen og den sidste gård på Bindeballevej 31. 

Ang. huse og arkitektur se "Randbøldal. Huse og ejendomme. Registrering og vejledning til, hvordan bygninger kan istandsættes", udgivet af Egnsmuseet og Teknisk Forvaltning i Egtved Kommune, 2000.

Randbøldal har langsomt ændret karakter efter fabrikkens lukning. De mange arbejdere og børn er forsvundet. I 2000 fandtes kun fem virksomheder. Unge familier med børn flytter ind i husene. 

På den gamle fabriksplads åbnede i 1993 Randbøldal-Museet under Egnsmuseet med udstilling i et lille træhus. Denne plads står som symbol for Randbøldals identitet, der stammer fra, at Randbøldal er Jyllands ældste industrilandsby. I 2002 blev det gamle Magasinhus renoveret og indrettet til Randbøldal-Museet. 

Klassifikation af kulturmiljø

Strukturen i ejerlavet fra udskiftningen er ikke synlig mere, selvom en del af de gamle veje er bevaret og ligger i skel. Til gengæld er der opstået en ny struktur i den vestlige del, hvor de mange diger og hegn på kryds og tværs i landskabet, fortæller om opdyrkningen af Randbøl Hede.

Randbøldal er udpeget som særlig bevaringsværdig ( 149). Den bør bevare sin struktur og præg af at være en selvgroet landsby med en blanding af beboelseshuse og værksteder med åbne pladser indimellem. Den tætte forbindelse mellem det åbne land og Randbøldals bebyggelse mod henholdsvis nord og syd bør ligeledes bevares for at kunne bibeholde fortællingen om Jyllands første industrilandsby.

Bindeballe ejerlav

Afgrænsningen

Mod vest af Hofmannsfeldts og Rygbjergs (senere Frederikshåbs) jorder, hvor Hærvejen danner grænsen i den sydvestlige del. Mod nord dannes grænsen af Daldover mark. Hele østsiden afgrænses af Vejle Å og syd af Spjarup bys jorder og Liegårds mark.

Jorderne og markstrukturer

Hele ejerlavet har et meget kuperet terræn, dannet af morenæbakker, erosion og dødisvirksomhed, der mod nord rummer en del tørve- og søfyldte lavninger, og mod øst ligger den store mose, Haspyt. Lige syd for Bindeballe sø, mellem Bindeballe og Bindeballe station, ligger et flyvesandsområde med en række bakker, ordnet i koncentriske buer. Det sydøstlige hjørne udgøres af Sønderkær, et vådområde, der ved istidens slutning var dækket af en stor issø, som Vejle Å løb igennem. 

I 1688 var mellem 18 og 27 % af jorden opdyrket.

Ifølge Original I kortet fra 1784 lå boniteten i den nordlige del mellem 5 og 12, men mod øst ned til Vejle Å kunne den være helt oppe på 15. I den sydlige og vestlige del helt nede på mellem 6 og 1/8. Det var et overdrevslandskab med græsmarksbrug. 

Fra midten af 1800-tallet og ca. 100 år blev der gravet en lang række engvandingskanaler i Haspyt og Sønderkær og i det hele taget ved åer og vandløb. Ved hjælp af disse kunne der avles et godt høslet i de områder, man lod oversvømme.

Skovbrug og dambrug

I den vestlige og sydlige del, der havde en meget lav bonitet, er der siden 1800 anlagt plantager: Hærvejgård, Anneberg. Liegård plantage går fra syd ind i ejerlavet. I dette område, mellem Springbjerglund og Marensminde, er der plantet mange lige rækker af læhegn til hjælp for jordens opdyrkning.

Flere steder ved Vejle Å , mindre åer og søer er der anlagt dambrug. Der er meget vand i undergrunden og i vandløbene. Flere af de mindre dambrug bliver i disse år (omkring 2000) nedlagt og omdannet til put and take søer. 

Hele arealet syd og øst for Bindeballe er henlagt som naturområde. 

Infrastrukturen

Helt mod vest går jerbanetracéet fra den nedlagte Vejle-Vandel-Grindsted bane. Fra Bindeballe og mod øst er den henlagt som natursti.

En del af det gamle vejnet er bevaret og danner flere steder skel. 

Bindeballe by

Bindeballe er en adelby, som i 1688 bestod af fem gårde med i alt syv brugere. Efter

1689 tilhørte de alle kronen og lå i Koldinghus Rytterdistrikt. Bindeballe var den bedste by i Randbøl sogn indtil svenskekrigene. Gårdene var takseret mellem 3 og 8 tdr. hartkorn. I 1636 fik tre af gårdene kongens tilladelse til at flytte deres bygninger p.gr. af sandflugt, da bygningerne sandede til.

Gårdene kom derved til at ligge spredt rundt om krydset ved vejene Bindeballevej, Tingkærvej og Abildgårdvej. De fire gårde eksisterer stadigvæk: Bindeballe Overgård, Bindeballegård, Mellemgård og Vestergård, hvor Vestergård er aktivt landbrug med nye brede udlænger, placeret ved siden af den fire-længede gård. Denne gård driver næsten al jorden i den nordlige del af ejerlavet.

Bindeballe er stjerneudskiftet i 1784, men alle gårde fik skiftevis smalle lodder ned mod Vejle Å både mod øst og større lodder mod syd. Levende hegn markerer i dag en række af disse skel. Det eksisterende vejnet og en række hegn afspejler stjernestrukturen. 

Ved krydset mellem Bindeballevej og Tingkærvej ligger den store maskinfabrik Dal-Bo, der startede som en smedie i 1948 på samme sted. 

Bindeballe skole

Helt oppe i den nordlige del af Bindeballe ejerlav på Bindeballevej 62 lå skolen fra 1872 til 1962, da den blev nedlagt, og børnene overflyttet til Vandel skole.

Bindeballe Vandmølle

Ved Tingkærvad lå Bindeballe vandmølle helt nede i bunden af Vejle Ådal. Møllen blev anlagt i 1862 og udvidet med et savskæreri i 1901. Begge dele nedlagt i 1955, Møllebygningerne med stuehus, lade og stald ligger der stadigvæk i karakteristisk byggeskik. I stedet for mølleriet blev der anlagt en række fiskedamme.

Bindeballe Station og Købmandsgård

Da banen blev anlagt i 1897, kom stationen til at ligge et stykke vej væk fra Bindeballe. Her opførtes foruden stationen kun en købmandsgård, som siden 1973 har været en stor turistattraktion. Stationen er overtaget af Vejle Amt og Randbøl Statsskovdistrikt, og drives som museum af Egnsmuseet, Egtved kommune. Stationen er indrettet, som den var en gang og åbnede for publikum i 1996. 

I løbet af 100 år er der som spredt bebyggelse opført nogle huse og ejendomme langs med Bindeballevej, som i dag udgør en lille samlet bebyggelse med forskellig arkitektur alt efter, hvornår de er opført.

Klassifikation af kulturmiljø

Bindeballe landsby er velbevaret med ca. 5 ud af 7 gårde bevaret, og der er næsten ingen nybebyggelse, undtagen Dal-Bo maskinfabrik, der ligger meget dominerende midt i den gamle landsby. 

Arealerne har bevaret en blanding af skov, dyrket mark og store arealer overdrev / hede, der har en meget stor kulturhistorisk fortælleværdi om, hvorledes menneske i tidens løb har levet med naturressourcerne.

I undersøgelsen, foretaget af Sydjysk Universitetcenter i 2000 ved Per Grau Møller, har Bindeballe fået den højeste historiske reliktvurdering.