Randbøl Kirke og Kro.

Billedet er taget før år 1900.

Ser man godt efter, ses det,

at kirken endnu ikke har fået

en skorsten over muren mellem

skibet og koret.

Randbøl Kirke omkring år 1900.

Kirken har nu fået skorsten

og menigheden behøver ikke

længere sidde og fryse.

Ser man godt efter,

så blev gravene ikke passet

på samme måde som efter

2. verdenskrig.

Randbøl Kirke omkring 1930.

Nu er der plantet træer inde

på kirkegården, de blev dog

efterhånden så store,

at man måtte fælde dem.

Idag er der ingen træer på stien

op til våbenhuset.

Randbøl Kirke set fra vejen

mod Vandel.

Billedet er taget før kirken

blev udvidet omkring 1930.

På loftet af Randbøl Kirke.

Her ses det gamle egetømmer

som blev brugt som spær

da kirken blev bygget omkring

år 1100.

Det er med en vis ærbødighed

man betragter de egedybler

som holder tømmeret sammen.

I katolsk tid indtil 1536,

kunne de der havde råd,

betale for at blive begravet

inde i kirken.

Hvem den person er,

som blev udgravet

da Randbøl Kirke fik centralvarme

i juli 1940, vides ikke.

Museumsinspektør ved

Nationalmuseet,

S. Rabecks skitse over

de to begravelser som ligger ud

for indgangen fra våbenhuset og

op mod orglet.

Kirkens klokke blev støbt i 1462

af mester Calus

og bærer indskriften:

'I det herrens år 1462

for den hellige Apostel Peter -

Hjælp Maria'

Medens den gamle kirkeklokke

var til reparation, blev solen ringet

op og ned af den lånte klokke,

der stod i sin klokkestabel

ved hovedlågen til kirkegården.
Da den gamle klokke igen var på

sin plads, blev der indført

automatisk ringning fra 28. maj 1993.

På tavlen står der:

Anno 1769 den 2. Juli

Vellærde Hr: Kammeråd Duus paa

Engeisholm Solgt Randbøl Kirke

til Søren Jensen i Bindeballe,

Mogens Hansen i Vandel,

Niels Berthelsen og John Pedersen

i Bindeballe for summa

to tusind Rigsdaler,

den 28de. April 1770 har køberne

overladt disse parter til sognet

ingen har betalt sin Part efter

Kjøbesummen. Randbøl Kirke

den 16. Juni 1851.

En tavle med en påmindelse,

nemlig:

Giver til de fattige, glemmer ikke at

giøre vel og meddele,

thi sådanne offer behager Gud Vel.

e.b.a.=c b 13. v. 16”.

Koret med døbefond og altertavle.

Sidstnævnte lå i mange år

på kirkens loft.

Den var da erstattet af et kors på

alterbordet.

Stolestaderne i kvindesiden,

nordsiden, er af nyere dato.

De har indskåret bogstaverne

I H S (Jesus hominum salvator),

som betyder, “Jesus, menneskets

frelser”.

I mandssiden, sydsiden, har

stolegavlene fået indsat dele fra

Ca. 1550 og 1639,

som har smukke udskæringer,

der alle er forskellige og menes

at stamme fra egnen omkring Ribe.

Genbrug var almindeligt i de dage.

Prædikestolen er fra 1600-tallet,

udført i renæssancestil med toscanske søjler

Malerierne i felterne mellem søjlerne er

sindbilleder malt af

‘Den østjyske barok-maler’

Mogens Christian Thrane,

der var de Lichtenbergs ‘hofmaler’

Han var også mester for alle malerierne

i Nørup Kirke.

Døbefonden, der står til venstre for

triumfbuen i koret er unggotisk

(1250-1300) af gotlandsk type,

har kløverbladsornamentik i arkadebuerne

og er udført i sandsten.

Dåbsfadet i messing, er fra 1650

med et indgraveret ørnemotiv.

Dåbskanden bærer indskriften:

“Else og Jens Mogensen 9/3 1853”.

Blytækning af Randbøl Kirke

den 5. oktober 1957.

Blytækkeren gav en garanti på ikke

under 100 år.

Over midtergangen hænger kirkeskibet.

Det er en tremastet skonnert, der i 1938

blev skænket til kirken af

vognmand Bøllingtoft og hustru, Vejle.

Hustruen var datter af gårdejer

Mads Pedersen i Binde-balle.

Skibet bærer navnet Tove Marie,

efter Mads Pedersens hustru, som var død

samme år.

Kong Rans høj nord for Randbøl Kirke.

Der må være en sammenhæng mellem

den hedenske tids begravelser og

placeringen af de katolske kirker

omkring år 1100.

Prædikestolen malt 1738 af den østjyske

renæssancemaler M.C. Thrane.

Restaureret 1940.

Tidligere var der en del kalkmalerier i kirken.

På korets sydmur kunne man se en

Andreasfigur og på nordmuren billeder af

Jesu lidelse.

Desuden antydede skygger, at der havde

været flere kalkmalerier, men det var ikke

muligt at se, hvad de skulle forestille.

I dag ses kun en omamentalt

kalkmaleri i triumfbuen,

en dekoration fra 1600-tallet.

Skænket til menigheden i Randbøl
af besætningsmedlemmer,

som under den anden Verdenskrig

var tjenstgørende ved 83. Eskadrille

af Royal Air Force for at

udtrykke vor uendelige

taknemmelighed over bevaringen

af mindet om:

Squadron Leader A.S. Perkins, DFC,

R.A.F. (WR) Navigatør

Flight Sergeant W.E. Frew, DFC, 

R.A.F (WR) Radiooperatør
Flight Officer K.G. Tennent, R.A.A.F.

Haleskytte
Flight Sergeant A.W. Howard, (WR)

Tårnskytte
Flight Sergeant B. Smith (WR)

Flymekaniker.

De gav deres liv for vor frihed

under hjemflyvningen fra et

angreb på Königsberg

den 27. august 1944.

Vi ønsker derfor overfor jer gode

folk i Randbøl at udtrykke vor

hengivenhed for den kærlige

omsorg, der gennem årene er vist

for at bevare mindet om vore kolleger.

Skriftet er sammen med 83.

Eskadrilles heraldiske mærke

skænket menigheden i Randbøl af

Squadron Leader Jim Verran

og Warrant Officer Ray Page

i anledning af 45-året for

afslutningen af den Anden

Verdenskrig

Blytækning af Randbøl Kirkes

skib og kor 5.10.1957

Egetømmer på Randbøl Kirkes

loft juni 1993

Nyt og gammelt tømmer på

Randbøl Kikes loft juni 1993

Randbøl Kirke blytækkerne i

arbejde 5.10.1957

Randbøl Kirke og Randbølgårds

stuehus 1993