Skrevet af Frank Laursen (LAU)
Vandel Efterskole, Grindstedvej 37, 7184 Vandel
Vandel Efterskole, Grindstedvej 37, 7184 Vandel
matr.nr. 4a og 1b Vandel
Stenagergaard 1662-1948
Vandel Ungdomsskole 1948-2007
Vandel Efterskole fra 2007
Tilføjelser til Vandel Efterskole
Forord.
I en indberetning fra 1638 skrives, at Vandel er 7 gårde.
Byen var da Randbøl sogns folkerigeste landsby. Gårdene var ejet dels af Kronen, af Ribe Hospital og Engelsholm gods.
Før 1651 var alle gårdene opkøbt af Jørgen Brahe til Engelsholm, og hørte således under Engelsholms bøndergods i lighed med de fleste landsbyer i omegnen.
Gårdene var besat af en eller to brugere hver, som havde gårdene i fæste.
Svenskekrigene og krigshandlingerne årtierne forinden gik hårdt ud over Vandel. Ikke en eneste af bønderne på Vandelgårdene, som nævnes jordebøgerne fra 1656, var tilbage efter krigen
.
I årene 1662 til 1699 var kun én gård besat med to mænd. Eftersom hele landsbyen ellers var øde og ejedes af Engelsholm, kunne de to fæstebønder råde over al jorden i Vandel.
Jordene blev målt i 1683 og man søgte ikke at skelne mellem de enkelte øde gårdes jordtilliggender. Vandel måltes under èt og de i alt 419 tønder land takseredes til skalaens laveste trin ”allerværst”, nemlig 20 tdr. land til 1 td. Hartkorn. De 169 tdr. land heraf betegnedes som ”udygtig” begroet med lang lyng.
I modelbogen beskrives Vandel by og de nævnte to mænd således:
1662
Stenagergaard.
I Engelsholms regnskaber benævnes Morten og Jens Bentsens gård som gård nr. 1.
Gård nr. 1 skulle senere få navnet Stenagergaard.
Cand. Mag. Niels Jørgen Poulsen (født på Vandel mark) forsætter beskrivelsen af de første tre gårde således:
Jens Bendtsen giftede sig i Randbøl kirke med Kirsten Jørgensdatter den 29. november 1685.
Den 25. maj 1886 får parret en datter døbt i kirken (navn Karen?) Morten B. stod fadder.
Morten Bendtsen døde og blev begravet på Randbøl kirkegård i april 1691, 48 år.
1699
Jens Bendtsen
Skattemandtal 1699.
Fortegnelse på personer, der findes udi Randbøl Sogn til Kopskatten, som efter Kongl.Majestæts allernådigste forordning af dato 23 nov anno 1699 bør at antages:
Til Engelsholm Vandel
Jens Bendsen
hans hustru, en karl
en tjenestepige
Søren Sørensen
hans hustru, som er
ældgammel og skrøbelig,
en dreng
sign.
Alexander Jacobsen
Af Engelsholms Jordebog af 22/4 1730 ses at Jens Bendtsen er fæstebonde på gård nr. 1 i Vandel mod følgende ydelser:
10 skææpper, 1 fjerdingkar og 1 alb. rug
1 mark i penge
10 læs tørv
4 rigsdalers arbejdspenge.
Den andel halve gaard er øde og svarer ligeså.
1723
Benned Christensen
Benned Christensen blev døbt i Randbøl kirke 28/6 1718 (fødselsdato er ikke opgivet) og var søn af Jens Bendtsen.
Han blev trolovet med Maren Johansen (Johanna?) i Randbøl kirke 22/10 1722 og gift 6/12 1722.
Der gættes på, at ægteparret overtog Stenagergaard i fæste efter Jens Bendtsen i forbindelse med deres giftemål, men det er ikke undersøgt.
Benned Christensen blev begravet på Randbøl kirkegård 3/9 1795.
Maren Johansen (Johanna?) blev begravet samme sted 22/11 1800, 86 år.
Blandt flere andre børn havde ægteparret halvbrødrene
Mathias Bennedsen født 1731 og
Christen Bennedsen født 20/12 1751.
Død 21/9 1819, 67 år
Christen Bennedsen blev gift med Else Pedersdatter, født 1759 i Ulkind, død 1839.
De overtog nabogården lige på den anden side af vejen mod nord matr. nr.3a af Vandel, som de første selvejere af denne gård.
Før 1787
Mathias Bennedsen
Mathias Bennedsen blev konfirmeret i Randbøl kirke i 1752, 19 år gammel.
Han trolovede sig 9/2 1753 med Mette Hansdatter af Vandel og de blev viet i Randbøl kirke 11/6 1753.
2/7 1764 måtte de begrave en søn ved navn Benned, 2½ år gammel.
Parret må have været de sidste fæstebønder på Stenagergaard. De har sandsynligvis købt fæstegården fri af Engelsholm, eftersom godsejer og Captain Niels von Jermiin frasolgte det meste af sit bøndergods i tiåret fra 1786 til 1796.
Dette var en følge af landboreformerne og stavnsbåndets ophævelse i 1788
De første folketællinger som findes i Danmark er fra 1767. Beboerne på Stenagergaard i Vandel opregnes heri således:
Mathias Bennedsen, husbond, 56 år, gift 1. gang, selvejerbonde og gaardbeboer
Mette Hansdatter, madmoder, 70 år, gift 2. gang, hans kone
Mogens Pedersen, en dattersøn af Mathias Benn. 4 år
Karen Sørensdatter, plejebarn, 5år
Maren Sørensdatter, tjenestepige, 12 år
Den næste folketælling fra 1801 var helt forskellig fra 1887, idet Mathias Bennedsen ikke nævnes og ej heller Karen og Maren Sørensdatter.
Det har ikke været muligt at spore Mathias B. i kirkebogen for perioden.
Mette Hansdatter var død og blev begravet på Randbøl kirkegård 28/11 1793, 75 år.
Folketælling fra 1801 for Stenagergaard:
Hans Christian Mathiasen, husbond, 47 år, ugift, Bonde og gårdbeboer, (født 1754/55 men kirkebogen er ulæselig, måske var han søn af Mathias Bennedsen).
Mogens Pedersen, tjenestefolk, 16 år
Ane Franzdatter, tjenestefolk, 14 år.
Vandel by 1830.
Før 1811
Mogens Pedersen
Mogens Pedersen var født i Gadbjerg 1781 som søn af Peder Mogensen og Margaretha Mathiasdatter. Margaretha var datter af Mathias Bennedsen.
Mogens Pedersen giftede sig med Christen Bennedsens datter Margrethe Christensdatter, født 1797.
Sammen overtog de Stenagergaard. Margrethe Christensdatter kom således tilbage til sin fars fødegård som kone.
Folketællingen fra 1834 ser således ud for Stenagergaard i Vandel matr. nr. 4a:
Mogens Pedersen 53 år, gift, gaardmand
Margrethe Christensdatter 39 år, gift, hans kone
Peder Mogensen 20 år
Else Mogensdatter 18 år ugifte, deres børn
Grethe Mogensdatter 15 år
Christen Mogensen 12 år
Ane Mette Mogensdatter 8 år
Jens Mogensen 4 år
Mathias Mogensen 1 år
Peder Pedersen Egsgaard 30 år, ugift, tjenestekarl
Margrethe Christensdatter døde 6/5 1834, kun 39 år og blev begravet på Randbøl Kirkegård.
Mogens Pedersen giftede sig igen 14/7 1838, da han var 55 år, med pigen Sidsel Kirstine Jensdatter af Bøvl, Sdr. Omme sogn, 44 år.
Mogens Pedersen døde 12/2 1863 82 år og ligger på Randbøl kirkegård.
Som følge af Mogens Pedersens 1. hustru Margrethe Christensdatters død, blev der foretaget skifteforretning den 1. september 1834, som anført nedenfor.
1840
Peder Mogensen
Ændringerne i familien afspejles i folketællingen fra 1834, som har ligget før på året end ejerskiftet:
Peder Mogensen 59 år, gift, gårdmand
Sidsel Kirstine Jensdatter 48 år, gift, hans kone
Peder Mogensen 25 år, ugift
Grethe Mogensdatter 21 år, ugift Mandens børn
Christian Mogensen 18 år, ugift
Jens Mogensen 10 år, ugift
Mads Nielsen 15 år, ugift, tjenestedreng
Nævnte Grethe Mogensdatter blev gift med Iver Eriksen af Vandel 5/12 1840.
12/10 1840 Skøde fra Mogens Pedersen til Peder Mogensen (lyst 1842). Peder Mogensen køber Stenagergård af sin far.
28/11 samme år giftede Peder Mogensen sig med Cecilie Marie Hansdatter 20 år, datter af gårdmand Hans Knudsen, Vandel.
Folketællingen af 1845 med den nye ejer:
Peder Mogensen 31 år, gift, født i Randbøl sogn, gårdmand
Sidsel Marie Hansdatter 25 år, gift, født i Randbøl sogn, hans kone
Margrethe Pedersdatter 3 år, ugift, født i Randbøl sogn, deres datter
Dorthea Gydesdatter 15 år, ugift, født i Kollerup sogn
Knud Jensen 16 år, ugift, født i Randbøl sogn tjenestefolk
Mads Eriksen 14 år, ugift, født i Randbøl sogn
Ved folketællingen i 1850 er der tilkommet to børn mere i ægteskabet:
Marie Pedersdatter 5år, ugift, født i Randbøl sogn og
Sidsel Kirstine Pedersdatter 3 år, ugift, født i Randbøl sogn.
Der er nævnt tre nye tjenestefolk og en
Niels Hansen 24 år, ugift, født i Randbøl sogn, i krigstjeneste! Hvorfor denne nævnes under familien her vides ikke.
4/10 1851
Tilkøbsskøde vedr. matr. nr. 1b fra Niels Chr. Pedersen Møller til Peder Mogensen
23/12 1867
Tilkøbsskøde til Peder Mogensen på matr. nr. 11d, som blev sammensat af følgende matrikelnumre: 1a, 2o, 3a, 4a, 5o, 6a, 7a, 8a, 9a.
14/1 1870 giftede datteren Cecilie Kirstine Pedersen 22 år sig med Knud Martin Pedersen 22 år fra Randbøl.
Han var søn af gårdmand og kroejer Peder Madsen, Randbøl kro.
Det nye ægtepar overtog datterens barndomshjem samme år.
1870
Knud Martin Pedersen
Knud Martin Pedersen købte gården ved skøde af 13/4 1870, lyst 1873
I folketællingen af 1870 ses at forældrene bor på gården sammen med datter og svigersøn. Der nævnes tillige fire tjenestefolk på gården.
Faderen/svigerfaderen Peder Mogensen døde 19/7 1877, 63 år.
1879
Christoffer Helsing Pedersen
Christoffer Helsing Pedersen købte Stenagergaard ved skøde af 24/9 1879.
Med denne handel gik gården ud af slægtens eje. Den slægt som havde siddet på gården siden 1662.
Dog blev Peder Mogensens hustru Sidsel Marie Hansdatter 59 år, boende på gården som aftægtskone.
Christoffer Helsing Pedersen var født 2/1 1850 som søn af husmand Peder Madsen og hustru Ane Margrethe Bendixen, Randbøl.
Han giftede sig 31/1 1879 med Ane Johanne Sørensen, født 26/8 1859 som datter af Søren Jensen og hustru Ane Mette Jensdatter, Tøsby, Gadbjerg sogn.
Folketællingen fra 1880 gældende for Stenagergaard ser således ud:
Kristoffer Helsing Pedersen 30 år, gift, født i Randbøl sogn, gårdmand
Ane Johanne Sørensen 20 år, gift, født i Gadbjerg sogn, hans kone
Peder Madsen Pedersen, under 1 år, ugift, født i Randbøl sogn, barn
Michael P. Mikkelsen 16 år, ugift, født i Løjtved
Benned Larsen 48 år, enkem., født i Nørup sogn tjenestefolk
Sofus Emil Bendtsen 13 år, ugift, født i Randbøl sogn
Maren Laursen 17 år, ugift, født i Ø. Nykirke sogn.
Sidsel Marie Hansen 60 år, enke, født i Randbøl sogn, aftægtskone.
1888
Andreas Nielsen
Andreas Nielsen købte Stenagergaard ved fogedudlægsskøde af 20/1 1888.
Andreas Nielsen ejede i forvejen nabogården mod nord matr. nr. 3a af Vandel, som han havde overtaget efter sin far Niels Christensen og hustru Ane Margrethe Andersdatter i 1871. Faderen var efterkommer af Benned Christensen, som er nævnt tidligere i året 1723.
Andreas Nielsen var født 2/1 1848. Han giftede sig i Lindeballe kirke 6/2 1874 med Ane Katrine Gydesen født 25/4 1846, datter af Gyde Hansen og hustru (navn ulæseligt i kirkebogen) fra Vester Aast ved Lindballe.
Andreas Nielsen var sognerådsformand for Randbøl sogn 1883-85.
Folketællingen fra 1890 ser således ud:
Andreas Nielsen 42 år, gift, født i Randbøl sogn, gårdmand
Ane Katrine Nielsen 43 år, gift, født i Lindeballe sogn, hans kone
Marie Nielsen 14 år, ugift
Ane Margrethe Nielsen 15 år, ugift alle fødte i Randbøl sogn, deres børn
Nielsine Kristine Nielsen 9 år, ugift
Gine Hansine Nielsen 6 år, ugift
Niels Christian Georg Nielsen 2 år, ugift
Samt 6 tjenestefolk.
1896
Knud Martin Pedersen
Knud Martin Pedersen, som havde ejet gården i 1870, købte den igen ved skøde af 16/10 1896.
Hans kone Cecilie Kirstine Pedersen, som han havde giftet sig med i 1870, var i mellemtiden død (hvornår vides ikke).
Knud Martin Pedersen havde giftet sig igen 26/10 1880 med Hansine Engeline Andersen født 25/4 1855 som datter af gårdmand Anders Hansen og hustru Maren Jensine Tronborg Andersen, Give.
Ved folketællingen af 1901 så familien på Stenagergaard, matr. nr. 4a af Vandel således ud.
Knud Martin Pedersen født 10/3 1847 i Randbøl, gårdmand
Hansine Engeline Andersen født 25/4 1855 i Give, hans kone
Deres børn:
Sidsel Kirstine Pedersen født 13/6 1882 i Give
Anders Marius P. født 14/11 1885 i Give
Thomas P. født 14/1 1885 i Give
Hans Jørgen P. født 30/12 1887 i Give
Ane Margrethe P. født 10/7 1889 i Give
Olga Marie P. født 27/12 1892 i Give
Ansgar Andreas P. født 24/4 1894 i Give
Mary P. født 12/6 1897 i Randbøl.
I folketællingen nævnes ikke parrets 2. barn Elisabeth Pedersen født 29/6 1883 i Give.
Christian Nissen Nielsen
Christian Nissen Nielsen købte Stenagergaard ved skøde af 6/3 1912.
Folketælling af 1921 for Vandel.
Christian N. Nielsen født 14/3 1888 i Grene sogn, tilflyttet i 1912, husfader, landbrug
Johanna T. Nielsen født 14/2 1891 i Randbøl sogn, husmoder
Edith Nielsen født 22/12 1915 i Randbøl sogn, barn
Asta Nielsen født 6/4 1917 i Randbøl sogn, barn
Tilkøbsskøde fra Mathias Bjerg på matr. nr. 3n, 7l og 4d, Vandel af 19/1 1923.
Thorkild Puggaard Kristensen, Vandel oplyser, at stuehuset blev bygget i 1917. I så fald blev det bygget af Christian Nissen Nielsen.
1926
Peter Olesen Schjøth
(oplysninger savnes)
Skøde af 12/8 1926
1930
Søren Sørensen
(oplysninger savnes)
Skøde af 11/3 1930. Købspris 87.700 kr.
1942
Anton Chr. Jensen Askjær
Anton Christian Jensen Askjær var søn af husmand Hans Christian Jensen Askjær og hustru Ane Kirstine Jensen fra Farre ved Give.
Han handlede lidt med maskiner, mens han boede i Vandel.
Flyttede til Give i forbindelse med rømningen af Vandel i 1944 og startede en maskinhandel.
Askjær benyttede sig af tilbagekøbsklausulen, som blev fastlagt i forbindelse med beslaglæggelsen af gården, og købte sin gård tilbage efter besættelsens ophør.
1944
Besættelsen
Da den tyske værnemagt havde besluttet, at der skulle etableres en tysk militær flyveplads i området syd for Vandel, gik et omfattende arbejde i gang med erhvervelse af de berørte arealer og de mange landejendomme og huse der lå indenfor den kommende flyveplads grænser.
Dette skete efter et fastlagt mønster med bestemte procedurer og dokumenteret i standardiserede formularer.
I princippet var den danske stat, som på tyskernes vegne overtog de berørte ejendomme mod erstatning, men i praksis udført af amterne, i dette tilfælde Vejle Amt.
De juridiske aspekter og udfærdigelsen af dokumenter, samt udredning af pengebeløb blev her i området varetaget af landsretssagfører Dr. Jur. Clausen, Jomfrustien 5, Haderslev.
Første trin var en besigtigelse af ejendommene med tilhørende skitsering og fotografering udført af den tyske værnemagt ved Stellvertretende Baurat (Vicebygningsinspektør) Hermann Süling.
Dette arbejde foregik i det sene efterår 1943.
I begyndelsen af januar 1944 modtog lodsejerne et beslaglæggelsesdekret fra Intendanten hos den Øverstbefalende for de tyske Tropper i Danmark på såvel dansk som på tysk, til fordel for den tyske Værnemagt, Generalen for Luftvåbnet i Danmark. Standarddokument.
I slutningen af januar 1944 tilskrev Vejle Amt de berørte lodsejere hvornår de skulle forlade deres ejendom, mange pr. 15. februar.
Dernæst fik de berørte lodsejere én for én besøg af en vurderings- og besigtigelskommision, normalt bestående af den lokale sognefoged, en repræsentant fra Vejle Amt og en person fra den tyske værnemagt.
Herunder blev der ”aftalt” med ejerne hvor meget der skulle stilles til rådighed for tyskerne og fastlagt en lejeaftale og pris for brug af ejendommene. Lejekontrakten var et standarddokument.
For en del af beboerne fandt disse besøg allerede sted fra omkring juletid 1943 og frem.
Der kunne klages over erstatningens størrelse til et vurderingsnævn, hvilket en del benyttede sig af, men i reglen uden virkning.
Et af de juridiske dokumenter var en såkaldt skødeklausul, som fastsatte, at de tidligere ejere af ejendommene havde tilbagekøbsret til dem, når krigen var slut, medmindre den danske stat bestemte at de skulle anvendes til offentlige formål. Det var tilfældet for alle de ejendomme, som lå indenfor det område, som senere blev til Flyvestation Vandel.
Efter krigen nedsattes en række afviklingskommisioner, som skulle rede trådene ud efter blandt andet sagerne om de beslaglagte ejendomme.
Herfra kendes ”Registrering Vejle og Ribe amter, Beskrivelse af flyveplads Vandel”, hvoraf fremgår hver enkelt ejendoms status efter krigen og blandt andet hvor meget de daværende ejere fik tilkendt i erstatning. En kopi af denne beskrivelse forefindes på Lokalarkivet i Vandel.
Stenagergaard blev beslaglagt af den tyske besættelsesmagt i forbindelse med den totale rømning af Vandel by i begyndelsen af 1944, eftersom tyskerne ville bruge byen som hovedkvarter for deres planlagte militære flyveplads syd for Vandel, Fliegerhorst Vandel.
Hver enkelt gård og hus i byen blev behandlet administrativt hver for sig, med henblik på opgørelse af erstatning til ejerne for beslaglæggelsen af deres ejendomme.
Stenagergaard fik i den forbindelse tildelt tysk nr. 260. Tyskerne ombyggede gården til brug for indkvartering, kostforplejning og spisesal.
Efter krigen beskrev Indenrigsministeriets Afviklingsudvalg af 16. maj 1945, Registrering af Vejle og Ribe Amter, Beskrivelse af Flyveplads Vandel, gårdens tilstand således:
Matrikel nr. 1b, 3n, 4a, 4d, 7l af Vandel Ejer: Anton Chr. Jensen Askjær
Areal 439320 kvm. Vederlagets størrelse 166.146 kr.
Landbrugsejendom. (1294 kvm) 4-længet. Stuehus 10x33 m heraf 10x13 m tilbygget af tyskerne.
Nyt stuehus af røde sten, tækket med tegl. Indv. Stærkt ombygget. Midterkorridor indlagt m. diverse belægningsrum. Husets oprindelige indretning vanskelig at se. 8 kvm. facademur ødelagt ved påkørsel.
Udlængerne ombygget til kostforplejning og spisesal samt lagerrum.
Kostalden (38x8 m) udv. pudset, tag bølgeblik. Loftshvælvinger mellem jern. Opr. Anvendelse vides ikke. Lade , spisesal, biograf og festsal med scene. Rød mur, cemettagsten. Gulv mursten på fladen, trægulv på den ene halvdel. Loft indvendig DANATEX (35x10 m).
Tilbygget toiletter og scene (10x10 m). 3. længe (28x7,5 m) depot, lager. Anvendes af englænderne.
Mark gennemskåret af mange skyttegrave og bunkers. Have forsømt. Terrain omkring gården meget dårlig med midlertidige veje.
Bem.: Ombygning, kampanlæg.
1948
Astrid, Karl og Thorkild Puggaard Kristensen
1950
Vandel Ungdomsskole som selvejende institution.
Fra 31. juli 1950 overgik Vandel Ungdomsskole fra at være privatejet til en selvejende institution.
Vedtægterne herfor godkendtes på skolens første generalforsamling den 31. juli 1950 og fremgik af ungdomsskolens årsskrift fra julen 1950 og igen i 1956
.
Kopi heraf ses nedenfor.
Underskriverne af vedtægterne var tillige skolens første bestyrelse.
1956 blev den gamle vestfløj revet ned og erstattet af en toetagers bygning til sløjdlokaler, køkken, baderum og elevværelser.
1982
Forstanderskifte
Pr. 1. august 1978 tiltrådte Bodil og Svend Budde som lærerpar på Vandel Ungdomsskole. De kom fra Ryslinge Højskole.
Da Thorkild Puggaard Kristensen trak sig tilbage som forstander for ungdomsskolen i 1982 efter 35 år, afløstes han af Svend Budde fra 1. januar 1982.
Bodil Budde tiltrådte som viceforstander i 1990’erne.
Under parrets ledelse byggedes skolens første idrætshal.
Der blev installeret halmfyr og bygget et flot nyt indgangsparti til skolens bygninger.
Ligeledes tilkøbtes huset, hvor den legendariske Doktor Thomsen i sin tid havde lægebolig, til forstanderbolig, ligesom der opkøbtes flere huse i byen til lærerboliger.
Dermed var der lærerboliger til stort set alle ungdomsskolelærerne, hvilket ellers kun fandtes hos to skoler mere i Danmark.
I 1983 udkom et 10-års skrift som erstatning for de vanlige årsskrifter.
I 1983 udgaven fremgår nedenstående oversigt visende hvornår de forskellige bygninger på ungdomsskolen blev opført.
2005 og frem
I august 2005 fratrøder Bodil og Svend Budde efter 27 års virke på skolen, heraf de 23 år som forstanderpar.
I deres sted tiltræder Eva og Lars Mortensen som forstanderpar. Lars som forstander og Eva som lærer. De kommer fra lærerstillinger på Himmerlandscentrets Idrætsskole i Himmerland.
På generalforsamlingen den 10. maj 2007 vedtages enstemmigt, at Vandel Ungdomsskole med virkning fra den 1. august 2007 skifter navn til Vandel Efterskole - nogle skoler har tidligere foretaget denne ændring og flere følger efter.
Den 27. juni 2007 foretages første spadestik til byggeri af ny idrætshal og tilbygning af springafdeling i den gamle hal. Efteråret står således i byggeriets tegn og i januar måned 2008 står en ny idrætshal, med plads til tilskuere, færdig sammen med en tilbygning til den gamle hal med springgrav og 2 nedgravede tramboliner, 2 musiklokaler, et motionsrum, 2 redskabsrum ved såvel den gamle som den nye hal, omklædningsrum ogtoiletter og i midten hovedindgang med foyer som binder det hele sammen.
Den 7. marts afholdes indvielse med indbudte gæster.
I august 2007 tages 2 pavilloner med plads tl 12 elever i brug i forbindelse med kommende renovering af elevhuse.
Den 5. november 2008 afholdes i forbindelse med jubilarfrokosten et jubilæumsarrangement i anledning af skolens 60 års jubilæum. Der er rigtig god tilslutning og musikalsk underholdning med musikkonservatoriestuderende fra Odense.
I løbet af skoleåret 07-08 indrettes det gamle bibliotek til elevfløj. Den nye Stjernesti består af 4 dobbeltværelser og et baderum. Værelserne tages i brug i skolestart 08 og badeværelset i vinterferien 09.
I aprill 2008 tiltræder lærer på skolen, Bent Jensen, en nyoprettet stilling som viceforstander.
I sommeren 2008 frasælges Grindstedvej 22.
I sommeren 2009 fjernes ”Hytten” for at give plads til parkeringsområde ved skolens indkørsel. P-plads færdiggøres sommeren 2010.
Efter sommerferien 2009 påbegyndes renovering af Forfatterhuset. Huset tømmes for elever og i løbet af skoleåret gennemgår huset en gennemgribende renovering, hvor 2-mandsværelserne lægges sammen til 4-mandsværelser, og hvor hvert værelse får eget bad og toilet. Desuden udvides gangarealet, så der bliver et opholdsrum i forbindelse med gangen.
Efter sommerferien 2010 tages huset i brug og rummer nu 16 elever på fire 4-mandsværelser mod tidligere 13 elever. Skoleåret starter med 130 elever august 2010.
De følgende 2 år gennemgår de næste 2 huse, Malerhuset og Musikerhuset, samme forvandling, således at der til skolestart 2012 står 3 nyrenoverede huse med 48 sengepladser.
I efterårsferien 2010 sættes en skillevæg op i samling, og lærerne flytter midlertidigt ind på den første del af samling, mens lærerværelset gennemgår en fuldstændig renovering med etablering af gulvvarme, flytning af skillevægge og døre m.m.
Til vinterferien 2011 tages det nyrenoverede lærerværelse i brug.
November 2010 sættes et nyt halmfyr i drift.
Fra skoleåret 2011-12 ændredes det boglige undervisningstilbud i 10. klasse til Vandel 10. Et bogligt undervisningsforløb som er målrettet ungdomsuddannelserne, og hvor der er vægt på elevernes personlige og faglige udvikling og modning samt på formidling af det faglige stof.
Skoleåret 2011-12 startede med 133 elever.
I juleferien 2011 flyttede administrationen fra det gamle kontor ind i 3 nye kontorer ved hovedindgangen.
Skoleåret 2012-13 startede med 138 elever.
I august fjernes de 2 pavilloner, som har rummet elevværelser mens de gamle huse blev renoveret.
1. oktober 2012 frasælges Mølleparken 3.
Kilder og henvisninger.
- Randbøl Sogns Lokalarkiv og Museumsforening
- Landsarkivet for Nørrejylland, Viborg
- Vandel Efterskole v/ forstander Lars Mortensen
- Cand. mag. Niels Jørgen Poulsen
- Carla og Th. Puggaard Kristensen
- Johnny Jørgensen, Jelling, bestyrelsesformand
- Kristian Iversen, Vandel
- Kirkebøger og folketællinger
Stenagergaard 1662-1948
Vandel Ungdomsskole 1948-2007
Vandel Efterskole fra 2007
Tilføjelser til Vandel Efterskole
Forord.
I en indberetning fra 1638 skrives, at Vandel er 7 gårde.
Byen var da Randbøl sogns folkerigeste landsby. Gårdene var ejet dels af Kronen, af Ribe Hospital og Engelsholm gods.
Før 1651 var alle gårdene opkøbt af Jørgen Brahe til Engelsholm, og hørte således under Engelsholms bøndergods i lighed med de fleste landsbyer i omegnen.
Gårdene var besat af en eller to brugere hver, som havde gårdene i fæste.
Svenskekrigene og krigshandlingerne årtierne forinden gik hårdt ud over Vandel. Ikke en eneste af bønderne på Vandelgårdene, som nævnes jordebøgerne fra 1656, var tilbage efter krigen
.
I årene 1662 til 1699 var kun én gård besat med to mænd. Eftersom hele landsbyen ellers var øde og ejedes af Engelsholm, kunne de to fæstebønder råde over al jorden i Vandel.
Jordene blev målt i 1683 og man søgte ikke at skelne mellem de enkelte øde gårdes jordtilliggender. Vandel måltes under èt og de i alt 419 tønder land takseredes til skalaens laveste trin ”allerværst”, nemlig 20 tdr. land til 1 td. Hartkorn. De 169 tdr. land heraf betegnedes som ”udygtig” begroet med lang lyng.
I modelbogen beskrives Vandel by og de nævnte to mænd således:
1662
Stenagergaard.
I Engelsholms regnskaber benævnes Morten og Jens Bentsens gård som gård nr. 1.
Gård nr. 1 skulle senere få navnet Stenagergaard.
Cand. Mag. Niels Jørgen Poulsen (født på Vandel mark) forsætter beskrivelsen af de første tre gårde således:
Jens Bendtsen giftede sig i Randbøl kirke med Kirsten Jørgensdatter den 29. november 1685.
Den 25. maj 1886 får parret en datter døbt i kirken (navn Karen?) Morten B. stod fadder.
Morten Bendtsen døde og blev begravet på Randbøl kirkegård i april 1691, 48 år.
1699
Jens Bendtsen
Skattemandtal 1699.
Fortegnelse på personer, der findes udi Randbøl Sogn til Kopskatten, som efter Kongl.Majestæts allernådigste forordning af dato 23 nov anno 1699 bør at antages:
Til Engelsholm Vandel
Jens Bendsen
hans hustru, en karl
en tjenestepige
Søren Sørensen
hans hustru, som er
ældgammel og skrøbelig,
en dreng
sign.
Alexander Jacobsen
Af Engelsholms Jordebog af 22/4 1730 ses at Jens Bendtsen er fæstebonde på gård nr. 1 i Vandel mod følgende ydelser:
10 skææpper, 1 fjerdingkar og 1 alb. rug
1 mark i penge
10 læs tørv
4 rigsdalers arbejdspenge.
Den andel halve gaard er øde og svarer ligeså.
1723
Benned Christensen
Benned Christensen blev døbt i Randbøl kirke 28/6 1718 (fødselsdato er ikke opgivet) og var søn af Jens Bendtsen.
Han blev trolovet med Maren Johansen (Johanna?) i Randbøl kirke 22/10 1722 og gift 6/12 1722.
Der gættes på, at ægteparret overtog Stenagergaard i fæste efter Jens Bendtsen i forbindelse med deres giftemål, men det er ikke undersøgt.
Benned Christensen blev begravet på Randbøl kirkegård 3/9 1795.
Maren Johansen (Johanna?) blev begravet samme sted 22/11 1800, 86 år.
Blandt flere andre børn havde ægteparret halvbrødrene
Mathias Bennedsen født 1731 og
Christen Bennedsen født 20/12 1751.
Død 21/9 1819, 67 år
Christen Bennedsen blev gift med Else Pedersdatter, født 1759 i Ulkind, død 1839.
De overtog nabogården lige på den anden side af vejen mod nord matr. nr.3a af Vandel, som de første selvejere af denne gård.
Før 1787
Mathias Bennedsen
Mathias Bennedsen blev konfirmeret i Randbøl kirke i 1752, 19 år gammel.
Han trolovede sig 9/2 1753 med Mette Hansdatter af Vandel og de blev viet i Randbøl kirke 11/6 1753.
2/7 1764 måtte de begrave en søn ved navn Benned, 2½ år gammel.
Parret må have været de sidste fæstebønder på Stenagergaard. De har sandsynligvis købt fæstegården fri af Engelsholm, eftersom godsejer og Captain Niels von Jermiin frasolgte det meste af sit bøndergods i tiåret fra 1786 til 1796.
Dette var en følge af landboreformerne og stavnsbåndets ophævelse i 1788
De første folketællinger som findes i Danmark er fra 1767. Beboerne på Stenagergaard i Vandel opregnes heri således:
Mathias Bennedsen, husbond, 56 år, gift 1. gang, selvejerbonde og gaardbeboer
Mette Hansdatter, madmoder, 70 år, gift 2. gang, hans kone
Mogens Pedersen, en dattersøn af Mathias Benn. 4 år
Karen Sørensdatter, plejebarn, 5år
Maren Sørensdatter, tjenestepige, 12 år
Den næste folketælling fra 1801 var helt forskellig fra 1887, idet Mathias Bennedsen ikke nævnes og ej heller Karen og Maren Sørensdatter.
Det har ikke været muligt at spore Mathias B. i kirkebogen for perioden.
Mette Hansdatter var død og blev begravet på Randbøl kirkegård 28/11 1793, 75 år.
Folketælling fra 1801 for Stenagergaard:
Hans Christian Mathiasen, husbond, 47 år, ugift, Bonde og gårdbeboer, (født 1754/55 men kirkebogen er ulæselig, måske var han søn af Mathias Bennedsen).
Mogens Pedersen, tjenestefolk, 16 år
Ane Franzdatter, tjenestefolk, 14 år.
Vandel by 1830.
Før 1811
Mogens Pedersen
Mogens Pedersen var født i Gadbjerg 1781 som søn af Peder Mogensen og Margaretha Mathiasdatter. Margaretha var datter af Mathias Bennedsen.
Mogens Pedersen giftede sig med Christen Bennedsens datter Margrethe Christensdatter, født 1797.
Sammen overtog de Stenagergaard. Margrethe Christensdatter kom således tilbage til sin fars fødegård som kone.
Folketællingen fra 1834 ser således ud for Stenagergaard i Vandel matr. nr. 4a:
Mogens Pedersen 53 år, gift, gaardmand
Margrethe Christensdatter 39 år, gift, hans kone
Peder Mogensen 20 år
Else Mogensdatter 18 år ugifte, deres børn
Grethe Mogensdatter 15 år
Christen Mogensen 12 år
Ane Mette Mogensdatter 8 år
Jens Mogensen 4 år
Mathias Mogensen 1 år
Peder Pedersen Egsgaard 30 år, ugift, tjenestekarl
Margrethe Christensdatter døde 6/5 1834, kun 39 år og blev begravet på Randbøl Kirkegård.
Mogens Pedersen giftede sig igen 14/7 1838, da han var 55 år, med pigen Sidsel Kirstine Jensdatter af Bøvl, Sdr. Omme sogn, 44 år.
Mogens Pedersen døde 12/2 1863 82 år og ligger på Randbøl kirkegård.
Som følge af Mogens Pedersens 1. hustru Margrethe Christensdatters død, blev der foretaget skifteforretning den 1. september 1834, som anført nedenfor.
Peder Mogensen
Ændringerne i familien afspejles i folketællingen fra 1834, som har ligget før på året end ejerskiftet:
Peder Mogensen 59 år, gift, gårdmand
Sidsel Kirstine Jensdatter 48 år, gift, hans kone
Peder Mogensen 25 år, ugift
Grethe Mogensdatter 21 år, ugift Mandens børn
Christian Mogensen 18 år, ugift
Jens Mogensen 10 år, ugift
Mads Nielsen 15 år, ugift, tjenestedreng
Nævnte Grethe Mogensdatter blev gift med Iver Eriksen af Vandel 5/12 1840.
12/10 1840 Skøde fra Mogens Pedersen til Peder Mogensen (lyst 1842). Peder Mogensen køber Stenagergård af sin far.
28/11 samme år giftede Peder Mogensen sig med Cecilie Marie Hansdatter 20 år, datter af gårdmand Hans Knudsen, Vandel.
Folketællingen af 1845 med den nye ejer:
Peder Mogensen 31 år, gift, født i Randbøl sogn, gårdmand
Sidsel Marie Hansdatter 25 år, gift, født i Randbøl sogn, hans kone
Margrethe Pedersdatter 3 år, ugift, født i Randbøl sogn, deres datter
Dorthea Gydesdatter 15 år, ugift, født i Kollerup sogn
Knud Jensen 16 år, ugift, født i Randbøl sogn tjenestefolk
Mads Eriksen 14 år, ugift, født i Randbøl sogn
Ved folketællingen i 1850 er der tilkommet to børn mere i ægteskabet:
Marie Pedersdatter 5år, ugift, født i Randbøl sogn og
Sidsel Kirstine Pedersdatter 3 år, ugift, født i Randbøl sogn.
Der er nævnt tre nye tjenestefolk og en
Niels Hansen 24 år, ugift, født i Randbøl sogn, i krigstjeneste! Hvorfor denne nævnes under familien her vides ikke.
4/10 1851
Tilkøbsskøde vedr. matr. nr. 1b fra Niels Chr. Pedersen Møller til Peder Mogensen
23/12 1867
Tilkøbsskøde til Peder Mogensen på matr. nr. 11d, som blev sammensat af følgende matrikelnumre: 1a, 2o, 3a, 4a, 5o, 6a, 7a, 8a, 9a.
14/1 1870 giftede datteren Cecilie Kirstine Pedersen 22 år sig med Knud Martin Pedersen 22 år fra Randbøl.
Han var søn af gårdmand og kroejer Peder Madsen, Randbøl kro.
Det nye ægtepar overtog datterens barndomshjem samme år.
1870
Knud Martin Pedersen
Knud Martin Pedersen købte gården ved skøde af 13/4 1870, lyst 1873
I folketællingen af 1870 ses at forældrene bor på gården sammen med datter og svigersøn. Der nævnes tillige fire tjenestefolk på gården.
Faderen/svigerfaderen Peder Mogensen døde 19/7 1877, 63 år.
1879
Christoffer Helsing Pedersen
Christoffer Helsing Pedersen købte Stenagergaard ved skøde af 24/9 1879.
Med denne handel gik gården ud af slægtens eje. Den slægt som havde siddet på gården siden 1662.
Dog blev Peder Mogensens hustru Sidsel Marie Hansdatter 59 år, boende på gården som aftægtskone.
Christoffer Helsing Pedersen var født 2/1 1850 som søn af husmand Peder Madsen og hustru Ane Margrethe Bendixen, Randbøl.
Han giftede sig 31/1 1879 med Ane Johanne Sørensen, født 26/8 1859 som datter af Søren Jensen og hustru Ane Mette Jensdatter, Tøsby, Gadbjerg sogn.
Folketællingen fra 1880 gældende for Stenagergaard ser således ud:
Kristoffer Helsing Pedersen 30 år, gift, født i Randbøl sogn, gårdmand
Ane Johanne Sørensen 20 år, gift, født i Gadbjerg sogn, hans kone
Peder Madsen Pedersen, under 1 år, ugift, født i Randbøl sogn, barn
Michael P. Mikkelsen 16 år, ugift, født i Løjtved
Benned Larsen 48 år, enkem., født i Nørup sogn tjenestefolk
Sofus Emil Bendtsen 13 år, ugift, født i Randbøl sogn
Maren Laursen 17 år, ugift, født i Ø. Nykirke sogn.
Sidsel Marie Hansen 60 år, enke, født i Randbøl sogn, aftægtskone.
1888
Andreas Nielsen
Andreas Nielsen købte Stenagergaard ved fogedudlægsskøde af 20/1 1888.
Andreas Nielsen ejede i forvejen nabogården mod nord matr. nr. 3a af Vandel, som han havde overtaget efter sin far Niels Christensen og hustru Ane Margrethe Andersdatter i 1871. Faderen var efterkommer af Benned Christensen, som er nævnt tidligere i året 1723.
Andreas Nielsen var født 2/1 1848. Han giftede sig i Lindeballe kirke 6/2 1874 med Ane Katrine Gydesen født 25/4 1846, datter af Gyde Hansen og hustru (navn ulæseligt i kirkebogen) fra Vester Aast ved Lindballe.
Andreas Nielsen var sognerådsformand for Randbøl sogn 1883-85.
Folketællingen fra 1890 ser således ud:
Andreas Nielsen 42 år, gift, født i Randbøl sogn, gårdmand
Ane Katrine Nielsen 43 år, gift, født i Lindeballe sogn, hans kone
Marie Nielsen 14 år, ugift
Ane Margrethe Nielsen 15 år, ugift alle fødte i Randbøl sogn, deres børn
Nielsine Kristine Nielsen 9 år, ugift
Gine Hansine Nielsen 6 år, ugift
Niels Christian Georg Nielsen 2 år, ugift
Samt 6 tjenestefolk.
1896
Knud Martin Pedersen
Knud Martin Pedersen, som havde ejet gården i 1870, købte den igen ved skøde af 16/10 1896.
Hans kone Cecilie Kirstine Pedersen, som han havde giftet sig med i 1870, var i mellemtiden død (hvornår vides ikke).
Knud Martin Pedersen havde giftet sig igen 26/10 1880 med Hansine Engeline Andersen født 25/4 1855 som datter af gårdmand Anders Hansen og hustru Maren Jensine Tronborg Andersen, Give.
Ved folketællingen af 1901 så familien på Stenagergaard, matr. nr. 4a af Vandel således ud.
Knud Martin Pedersen født 10/3 1847 i Randbøl, gårdmand
Hansine Engeline Andersen født 25/4 1855 i Give, hans kone
Deres børn:
Sidsel Kirstine Pedersen født 13/6 1882 i Give
Anders Marius P. født 14/11 1885 i Give
Thomas P. født 14/1 1885 i Give
Hans Jørgen P. født 30/12 1887 i Give
Ane Margrethe P. født 10/7 1889 i Give
Olga Marie P. født 27/12 1892 i Give
Ansgar Andreas P. født 24/4 1894 i Give
Mary P. født 12/6 1897 i Randbøl.
I folketællingen nævnes ikke parrets 2. barn Elisabeth Pedersen født 29/6 1883 i Give.
Stenagergaard set fra nordøst før der blev bygget nyt stuehus og en ny længe mod syd. Foto Lokalarkivet, Vandel.
1912Christian Nissen Nielsen
Christian Nissen Nielsen købte Stenagergaard ved skøde af 6/3 1912.
Folketælling af 1921 for Vandel.
Christian N. Nielsen født 14/3 1888 i Grene sogn, tilflyttet i 1912, husfader, landbrug
Johanna T. Nielsen født 14/2 1891 i Randbøl sogn, husmoder
Edith Nielsen født 22/12 1915 i Randbøl sogn, barn
Asta Nielsen født 6/4 1917 i Randbøl sogn, barn
Tilkøbsskøde fra Mathias Bjerg på matr. nr. 3n, 7l og 4d, Vandel af 19/1 1923.
Thorkild Puggaard Kristensen, Vandel oplyser, at stuehuset blev bygget i 1917. I så fald blev det bygget af Christian Nissen Nielsen.
1926
Peter Olesen Schjøth
(oplysninger savnes)
Skøde af 12/8 1926
1930
Søren Sørensen
(oplysninger savnes)
Skøde af 11/3 1930. Købspris 87.700 kr.
1942
Anton Chr. Jensen Askjær
Anton Christian Jensen Askjær var søn af husmand Hans Christian Jensen Askjær og hustru Ane Kirstine Jensen fra Farre ved Give.
Han handlede lidt med maskiner, mens han boede i Vandel.
Flyttede til Give i forbindelse med rømningen af Vandel i 1944 og startede en maskinhandel.
Askjær benyttede sig af tilbagekøbsklausulen, som blev fastlagt i forbindelse med beslaglæggelsen af gården, og købte sin gård tilbage efter besættelsens ophør.
Stenagergaard som den har set ud i årene op til besættelsen
Foto N.M. Schaiffel-Nielsen efter originalt billede hos Th. Puggaard Kristensen.
Foto N.M. Schaiffel-Nielsen efter originalt billede hos Th. Puggaard Kristensen.
1944
Besættelsen
Da den tyske værnemagt havde besluttet, at der skulle etableres en tysk militær flyveplads i området syd for Vandel, gik et omfattende arbejde i gang med erhvervelse af de berørte arealer og de mange landejendomme og huse der lå indenfor den kommende flyveplads grænser.
Dette skete efter et fastlagt mønster med bestemte procedurer og dokumenteret i standardiserede formularer.
I princippet var den danske stat, som på tyskernes vegne overtog de berørte ejendomme mod erstatning, men i praksis udført af amterne, i dette tilfælde Vejle Amt.
De juridiske aspekter og udfærdigelsen af dokumenter, samt udredning af pengebeløb blev her i området varetaget af landsretssagfører Dr. Jur. Clausen, Jomfrustien 5, Haderslev.
Første trin var en besigtigelse af ejendommene med tilhørende skitsering og fotografering udført af den tyske værnemagt ved Stellvertretende Baurat (Vicebygningsinspektør) Hermann Süling.
Dette arbejde foregik i det sene efterår 1943.
I begyndelsen af januar 1944 modtog lodsejerne et beslaglæggelsesdekret fra Intendanten hos den Øverstbefalende for de tyske Tropper i Danmark på såvel dansk som på tysk, til fordel for den tyske Værnemagt, Generalen for Luftvåbnet i Danmark. Standarddokument.
I slutningen af januar 1944 tilskrev Vejle Amt de berørte lodsejere hvornår de skulle forlade deres ejendom, mange pr. 15. februar.
Dernæst fik de berørte lodsejere én for én besøg af en vurderings- og besigtigelskommision, normalt bestående af den lokale sognefoged, en repræsentant fra Vejle Amt og en person fra den tyske værnemagt.
Herunder blev der ”aftalt” med ejerne hvor meget der skulle stilles til rådighed for tyskerne og fastlagt en lejeaftale og pris for brug af ejendommene. Lejekontrakten var et standarddokument.
For en del af beboerne fandt disse besøg allerede sted fra omkring juletid 1943 og frem.
Der kunne klages over erstatningens størrelse til et vurderingsnævn, hvilket en del benyttede sig af, men i reglen uden virkning.
Et af de juridiske dokumenter var en såkaldt skødeklausul, som fastsatte, at de tidligere ejere af ejendommene havde tilbagekøbsret til dem, når krigen var slut, medmindre den danske stat bestemte at de skulle anvendes til offentlige formål. Det var tilfældet for alle de ejendomme, som lå indenfor det område, som senere blev til Flyvestation Vandel.
Efter krigen nedsattes en række afviklingskommisioner, som skulle rede trådene ud efter blandt andet sagerne om de beslaglagte ejendomme.
Herfra kendes ”Registrering Vejle og Ribe amter, Beskrivelse af flyveplads Vandel”, hvoraf fremgår hver enkelt ejendoms status efter krigen og blandt andet hvor meget de daværende ejere fik tilkendt i erstatning. En kopi af denne beskrivelse forefindes på Lokalarkivet i Vandel.
Stenagergaard blev beslaglagt af den tyske besættelsesmagt i forbindelse med den totale rømning af Vandel by i begyndelsen af 1944, eftersom tyskerne ville bruge byen som hovedkvarter for deres planlagte militære flyveplads syd for Vandel, Fliegerhorst Vandel.
Hver enkelt gård og hus i byen blev behandlet administrativt hver for sig, med henblik på opgørelse af erstatning til ejerne for beslaglæggelsen af deres ejendomme.
Stenagergaard fik i den forbindelse tildelt tysk nr. 260. Tyskerne ombyggede gården til brug for indkvartering, kostforplejning og spisesal.
Efter krigen beskrev Indenrigsministeriets Afviklingsudvalg af 16. maj 1945, Registrering af Vejle og Ribe Amter, Beskrivelse af Flyveplads Vandel, gårdens tilstand således:
Matrikel nr. 1b, 3n, 4a, 4d, 7l af Vandel Ejer: Anton Chr. Jensen Askjær
Areal 439320 kvm. Vederlagets størrelse 166.146 kr.
Landbrugsejendom. (1294 kvm) 4-længet. Stuehus 10x33 m heraf 10x13 m tilbygget af tyskerne.
Nyt stuehus af røde sten, tækket med tegl. Indv. Stærkt ombygget. Midterkorridor indlagt m. diverse belægningsrum. Husets oprindelige indretning vanskelig at se. 8 kvm. facademur ødelagt ved påkørsel.
Udlængerne ombygget til kostforplejning og spisesal samt lagerrum.
Kostalden (38x8 m) udv. pudset, tag bølgeblik. Loftshvælvinger mellem jern. Opr. Anvendelse vides ikke. Lade , spisesal, biograf og festsal med scene. Rød mur, cemettagsten. Gulv mursten på fladen, trægulv på den ene halvdel. Loft indvendig DANATEX (35x10 m).
Tilbygget toiletter og scene (10x10 m). 3. længe (28x7,5 m) depot, lager. Anvendes af englænderne.
Mark gennemskåret af mange skyttegrave og bunkers. Have forsømt. Terrain omkring gården meget dårlig med midlertidige veje.
Bem.: Ombygning, kampanlæg.
På stuehusets sokkel ses tydeligt tyskernes tilbygning mod vest på 10x13 meter.
Foto anno 2012 N.M. Schaiffel-Nielsen.
Foto anno 2012 N.M. Schaiffel-Nielsen.
1948
Astrid, Karl og Thorkild Puggaard Kristensen
I nedenstående udpluk fra Vandel Ungdomsskoles jubilæumsskrift kan ses hvorledes skolen blev til.
I årsskriftet fra 1950 fortælles endnu engang hvorledes Vandel Ungdomsskole blev skabt, suppleret med et vinterbillede af Stenagergaard kort efter overtagelsen i 1947 og et foto med fra venstre Thorkild, Astrid og Karl Puggaard Kristensen.
1950
Vandel Ungdomsskole som selvejende institution.
Fra 31. juli 1950 overgik Vandel Ungdomsskole fra at være privatejet til en selvejende institution.
Vedtægterne herfor godkendtes på skolens første generalforsamling den 31. juli 1950 og fremgik af ungdomsskolens årsskrift fra julen 1950 og igen i 1956
.
Kopi heraf ses nedenfor.
Underskriverne af vedtægterne var tillige skolens første bestyrelse.
Forsiden til årsskriftet fra 1956.
I1956 blev den gamle vestfløj revet ned og erstattet af en toetagers bygning til sløjdlokaler, køkken, baderum og elevværelser.
Vandel Ungdomsskole set fra sydøst anno 1959. Foto Lokalarkivet Vandel.
Flaghejsning på ungdomsskolen i anledning 4H-fest i 1960’erne. Foto Lokalarkivet Vandel.
1982
Forstanderskifte
Pr. 1. august 1978 tiltrådte Bodil og Svend Budde som lærerpar på Vandel Ungdomsskole. De kom fra Ryslinge Højskole.
Da Thorkild Puggaard Kristensen trak sig tilbage som forstander for ungdomsskolen i 1982 efter 35 år, afløstes han af Svend Budde fra 1. januar 1982.
Bodil Budde tiltrådte som viceforstander i 1990’erne.
Under parrets ledelse byggedes skolens første idrætshal.
Der blev installeret halmfyr og bygget et flot nyt indgangsparti til skolens bygninger.
Ligeledes tilkøbtes huset, hvor den legendariske Doktor Thomsen i sin tid havde lægebolig, til forstanderbolig, ligesom der opkøbtes flere huse i byen til lærerboliger.
Dermed var der lærerboliger til stort set alle ungdomsskolelærerne, hvilket ellers kun fandtes hos to skoler mere i Danmark.
I 1983 udkom et 10-års skrift som erstatning for de vanlige årsskrifter.
I 1983 udgaven fremgår nedenstående oversigt visende hvornår de forskellige bygninger på ungdomsskolen blev opført.
1. Hovedbygningen, opført 1917
2. Vestfløjen, opført 1967
3. Sydfløjen, opført 1918
4. Østfløjen, opført 1961
5. Pedelværksted og cykelskur m.m.
6. 7 og 8. Elevhuse, til dagligt kaldet hus 1, 2 og 3
Husene opført i 1973. Der bor 12 elever i hvert hus.
9. 10 og 11. Elevhuse, til dagligt kaldet hus 4, 5 og 6. Husene er opført i årene 1977, 80 og 81. Også her bor der 12 elever i hvert hus.
13, 14, 14, 16, 17, 18 og 19, hvoraf kun enkelte ses på skitsen, er lærerboliger.
20. Køkkenets viktualierum
21. Værkstedsgården, opført 1981
22. Køkkenet, opført 1977
23. Opholdsstuen, opført 1982
Som det fremgår af skitsen forventer vi i 1984 at opføre en gymnastiksal eller idrætshal.
2. Vestfløjen, opført 1967
3. Sydfløjen, opført 1918
4. Østfløjen, opført 1961
5. Pedelværksted og cykelskur m.m.
6. 7 og 8. Elevhuse, til dagligt kaldet hus 1, 2 og 3
Husene opført i 1973. Der bor 12 elever i hvert hus.
9. 10 og 11. Elevhuse, til dagligt kaldet hus 4, 5 og 6. Husene er opført i årene 1977, 80 og 81. Også her bor der 12 elever i hvert hus.
13, 14, 14, 16, 17, 18 og 19, hvoraf kun enkelte ses på skitsen, er lærerboliger.
20. Køkkenets viktualierum
21. Værkstedsgården, opført 1981
22. Køkkenet, opført 1977
23. Opholdsstuen, opført 1982
Som det fremgår af skitsen forventer vi i 1984 at opføre en gymnastiksal eller idrætshal.
Foto fra 10-årsskriftet af 1993 af forstanderparret Bodil og Svend Budde.
2005 og frem
I august 2005 fratrøder Bodil og Svend Budde efter 27 års virke på skolen, heraf de 23 år som forstanderpar.
I deres sted tiltræder Eva og Lars Mortensen som forstanderpar. Lars som forstander og Eva som lærer. De kommer fra lærerstillinger på Himmerlandscentrets Idrætsskole i Himmerland.
På generalforsamlingen den 10. maj 2007 vedtages enstemmigt, at Vandel Ungdomsskole med virkning fra den 1. august 2007 skifter navn til Vandel Efterskole - nogle skoler har tidligere foretaget denne ændring og flere følger efter.
Den 27. juni 2007 foretages første spadestik til byggeri af ny idrætshal og tilbygning af springafdeling i den gamle hal. Efteråret står således i byggeriets tegn og i januar måned 2008 står en ny idrætshal, med plads til tilskuere, færdig sammen med en tilbygning til den gamle hal med springgrav og 2 nedgravede tramboliner, 2 musiklokaler, et motionsrum, 2 redskabsrum ved såvel den gamle som den nye hal, omklædningsrum ogtoiletter og i midten hovedindgang med foyer som binder det hele sammen.
Den 7. marts afholdes indvielse med indbudte gæster.
I august 2007 tages 2 pavilloner med plads tl 12 elever i brug i forbindelse med kommende renovering af elevhuse.
Den 5. november 2008 afholdes i forbindelse med jubilarfrokosten et jubilæumsarrangement i anledning af skolens 60 års jubilæum. Der er rigtig god tilslutning og musikalsk underholdning med musikkonservatoriestuderende fra Odense.
I løbet af skoleåret 07-08 indrettes det gamle bibliotek til elevfløj. Den nye Stjernesti består af 4 dobbeltværelser og et baderum. Værelserne tages i brug i skolestart 08 og badeværelset i vinterferien 09.
I aprill 2008 tiltræder lærer på skolen, Bent Jensen, en nyoprettet stilling som viceforstander.
I sommeren 2008 frasælges Grindstedvej 22.
I sommeren 2009 fjernes ”Hytten” for at give plads til parkeringsområde ved skolens indkørsel. P-plads færdiggøres sommeren 2010.
Efter sommerferien 2009 påbegyndes renovering af Forfatterhuset. Huset tømmes for elever og i løbet af skoleåret gennemgår huset en gennemgribende renovering, hvor 2-mandsværelserne lægges sammen til 4-mandsværelser, og hvor hvert værelse får eget bad og toilet. Desuden udvides gangarealet, så der bliver et opholdsrum i forbindelse med gangen.
Efter sommerferien 2010 tages huset i brug og rummer nu 16 elever på fire 4-mandsværelser mod tidligere 13 elever. Skoleåret starter med 130 elever august 2010.
De følgende 2 år gennemgår de næste 2 huse, Malerhuset og Musikerhuset, samme forvandling, således at der til skolestart 2012 står 3 nyrenoverede huse med 48 sengepladser.
I efterårsferien 2010 sættes en skillevæg op i samling, og lærerne flytter midlertidigt ind på den første del af samling, mens lærerværelset gennemgår en fuldstændig renovering med etablering af gulvvarme, flytning af skillevægge og døre m.m.
Til vinterferien 2011 tages det nyrenoverede lærerværelse i brug.
November 2010 sættes et nyt halmfyr i drift.
Fra skoleåret 2011-12 ændredes det boglige undervisningstilbud i 10. klasse til Vandel 10. Et bogligt undervisningsforløb som er målrettet ungdomsuddannelserne, og hvor der er vægt på elevernes personlige og faglige udvikling og modning samt på formidling af det faglige stof.
Skoleåret 2011-12 startede med 133 elever.
I juleferien 2011 flyttede administrationen fra det gamle kontor ind i 3 nye kontorer ved hovedindgangen.
Skoleåret 2012-13 startede med 138 elever.
I august fjernes de 2 pavilloner, som har rummet elevværelser mens de gamle huse blev renoveret.
1. oktober 2012 frasælges Mølleparken 3.
Luftfoto af skolen 2011
 |
 |
 |
|
De fire fotos viser Vandel Efterskole i foråret 2012. Foto N.M. Schaiffel-Nielsen.
Et prægtigt bøgetræ, en såkaldt blodbøg, pryder forhaven til Vandel Efterskole.
Måske er træet plantet efter færdiggørelsen af det nye stuehus på Stenagergaard i 1917-18, men det er kun et gæt.
Måske er træet plantet efter færdiggørelsen af det nye stuehus på Stenagergaard i 1917-18, men det er kun et gæt.
Kilder og henvisninger.
- Randbøl Sogns Lokalarkiv og Museumsforening
- Landsarkivet for Nørrejylland, Viborg
- Vandel Efterskole v/ forstander Lars Mortensen
- Cand. mag. Niels Jørgen Poulsen
- Carla og Th. Puggaard Kristensen
- Johnny Jørgensen, Jelling, bestyrelsesformand
- Kristian Iversen, Vandel
- Kirkebøger og folketællinger