Bindeballe frysehus

Forfatteren husker andelsfrysehuset fra egnen nord for Skive, nærmere bestemt Dølby, hvor min faster og onkel havde en boks i det lokale frysehus. Tiden var 1948-49. Min faster udrustede mig med en nøgle til frysehuset og én til boksen. Så vidt jeg husker, stod boksene langs husets vægge, og der var en gang ned i midten.                                   
I løbet at perioden fra 1943 til 1958 blev der anlagt ca. 3000 frysehuse i Danmark, hvoraf de fleste var andelsfrysehuse.                                       
Hvornår præcist andelsfrysehuset i Bindeballe blev bygget har det ikke været muligt at opspore. Afdøde vognmand i Bindeballe, Niels Juhl Østergaard, 90, mente, at Andelsselskabet Bindeballe Frysehus opførte huset lige efter besættelsens ophør den 4. maj 1945.                    
Jorden frysehuset blev bygget på tilhørte ejerne af Bindeballegård, Thue og Camillo Bundgaard, Bindeballevej 79. I aftalen om byggeriet var der en klausul om, at når andelsselskabet ikke længere ønskede at bruge huset, så tilfaldt det Bindeballegård.                                                       
Bestyrelsen af frysehuset bestod af den sidste formand og kasserer var Magnus Poulsen, som her i februar måned 2010 bor på en ejendom i Bundløse, i dag Springbjergvej nr. 4. Petra Marie Østergaard var det andet medlem af bestyrelsen sammen med Anton Nielsen. Anton Nielsen datter Lise Christensen fortæller, at opførelsen af frysehuset var en stor succes. Hun boede sammen med sin familie på den anden side af Potkærvej og var nærmeste nabo til frysehuset, -Det var, som at have fryseren hjemme i huset, husker hun.

Indretning og drift
De to billeder af andelsfrysehuset blev taget den 8. marts 1998. På det tidspunkt var det ene af to vinduer for længst muret til, det andet var lukket med træ. Ledningerne der førte strøm til huset for længst taget ned.
Huset havde 18 bokse ni i hver side af huset. Hver af andelshaverne havde en nøgle til huset og en til sin boks. Skulle der ske det at strømmen svigtede, var der én eller flere, der havde en hovednøgle så man kunne gribe ind og tømme boksene inden kødet tøede op.
Én gang om året skulle alle boksene afrimes. Det var lettere sagt end gjort. Niels Østergaard fortæller, at hans hustru Petra måtte af sted op til tre gange inden alle havde fået afrimet deres boks. Han forklarede, at boksene var utætte og opført i en dårlig kvalitet, så udgifterne til strøm var uforholdsmæssig store.                                                                   
Bindeballe Frysehus ophørte med driften omkring 1960. –Det blev for dyrt og besværligt, forklarede Niels Østergaard. Samtidig havde vi købt en kummefryser i Frederikshåb Brugsforening. Den hed Major og var brugsens eget mærke.

Sociale forhold
Det at blive medlem af Bindeballe Andelsfrysehus var ikke noget man bare kunne. Således ville Peter Jespersen gerne være medlem og dermed få sin egen boks, men nej, man optog ikke arbejdsmænd som medlemmer. Senere, da det begyndte at knibe med medlemmer på grund af, at man på gårdene havde anskaffet sig enten kummefrysere, eller køleskabe med indbygget fryser, ja så rettede man henvendelse til Peter Jespersen, men da løs svaret, -Nej-tak, vi har selv købt en fryser. Peter Jespersen lagde ikke skjul på, at man som arbejdsmand ikke blev regnet for noget særligt.                                                                                                                                                Afslutningen
Det gik med frysehuset, som med andre bygninger, der har udtjent deres tid. Tingene forfaldt. Drengene fik hurtigt knust ruderne, som så blev enten dækket med træ eller muret til. Vagn Bundgaard, der havde overtaget Bindeballegård vidste ikke, hvad han skulle bruge huset til. Det blev revet ned engang omkring år 2000.

Bindeballe Frysehus set fra sydøst

.                                                           

Bindeballe frysehus set fra sydvest.