Forskellige videoer fra sognet (tryk på billedet for at se video)

         

TV-Syd besøger Vandel savværk - anno 1984                                 Fra 4. maj mindehøjtideligheden i 2017

                                                                                   (Filmet afJulius Guttesen)

 

 Sensommer i Randbøl Sogn 1984

(TV Syd - båndværkstedet)

 

HVAD ER DET fra Vandel Ungdomsskole

(TV Syd)

 

 

Staghøjvej 16, Vandel


Matr.nr. 6f Vandel

Gårdens nuværende størrelse er 2,4ha.

Gården har ikke været drevet som landbrug siden Jess Schultz afhændende den i 1967. Det meste jord blev solgt fra til Niels Vilstrup, Hedevej 1 (1ha eng)
- Johannes Kristensen, Grindstedvej 75 (10ha) - Kristian Eriksen, ’Osegården’, Grindstedvej 69 (8ha)

I øvrigt kan bemærkes,  at Erhart Jacobsen (ham fra Centrumsdemokratene) i sin tid er født på ejendommen.

Ejere:
1859: Jacob Laursen
1895: Jens Christian Jacobsen
1911: Jacob Peder Jacobsen
1912: Jens Christian Nielsen
1916: Jes Sørensen
1916: Marius Jensen Madsen
1921: Jens Sørensen Nielsen
1924: Smed Christian Emil Larsen
1928: Chr. Hansen
1931: Peder Hørup Hansen
1938: Johannes Sløk
1939: Fru Kirstine Marie Hansen
1939: Osvald Jensen
1946: Harry Hansen
1955: Jes Schultz
1983: Peter Brodersen
1990: Harly Egon Jessing
2009: Jesper Haugstrup


 

 

 

Grindstedvej 65, Vandel - Raunsminde

Matr.nr. 6g Vandel – Udstykket fra Vandelgård, 6u er senere tilkøbt.
26,3 ha. Niels Kristensen solgte ca. 15 ha til Vejle Amt som tilplantede jorden. Han købte herefter ca 8 ½ ha af Kristian G. Nielsen fra den ejendom hvor Vandel Skole nu ligger – dette skete umiddelbart efter krigen.

Ejere:
1885: Peter Laursen, Vandelgård udstykker
1885: Søren Jensen
1885: Søren Jensen's enke Karen Laursen
1894: Thyge Mortensen Ravn
1904: Thyge Mortensen Ravn's enke født Jensen
1907: Frederik Vilhelm Jacobsen
1908: Jens Chr. Nielsen
1909: Jørgen Sørensen
1915: Peder Frederik Hansen
1919: Anton Marius Jensen
1923: Frederik Nielsen
1924: Richardt Laursen
1924: Jens Laursen Jensen
1925: Kristian Hansen
1925: Proprietær Bengtsen
1925: Anders Pedersen og Mathilde Marie Pedersen
1931: Anders Pedersen eneejer
1934: Niels Kristensen
1967: Bodil Kristensen og Johannes M. Jensen
2019  Jacob Klaver

Bodil og Johannes Jensen drev gården som alsidig landbrug; og de var kendt for at have et mangfoldigt dyrehold, blandt andet fjordbakker og et til tider et stort fjerkræhold. Alle dyrene havde gode forhold og kvitterede med optimal tilvækst.

Køerne blev sat ud i 1993 og jorden blev herefter lejet ud.

Omkring århundredeskiftet var der ild i stuehuset og en ældre dame, som kom hjem fra Amerika for at bese sit barndomshjem, måtte kravle ud af et lille vindue i østenden af stuehuset
.
Gården gik ikke fri for skader under den store storm i 1999 – her blæsete tagflager og tagplader af i et stort omfang.

Der blev bygget nyt stuehus i 2006 da det var udtjent. Der blev bygget ny lade i 1947 da det allerede i nogle år havde knebet med plads. Man var nødt til at sætte kornheiss (kornnege i stakke). Der blev bygget ny kostald i 1952.

Udfærdiget af: Svend Aage Hansen



1932

1973
 

 

Hedevej 1, Vandel – Hedegård tidligere Hedebo

Matr.nr. 2ac Vandel – Ejendommen er oprettet på de gamle moselodder og jorden

var frijord indtil midt i 60’erne da den blev indført som ejendom.

Jorden er nu solgt fra til Lalandia i Billund.

Ejere
1917: Tønnes Christensen til Frederik Pedersen
1925: Enke Ane Kristine Kristensen
1932: Aksel Vilhelm Kristensen
1934: Gustav Arntoft Knudsen
1938: Arne Vilstrup
1957: Dagny Vilstrup
1962: Niels Vilstrup solgte i 1994 gården til Kirkbi, Billund.

Da Niels overtog gården var der 15 ha. Da han solgte var der med tilkøb 34,37 ha.

I 1946 forestod Hedeselskabet en  kalkundersøgelse af ejendommen for Niels’s far Arne Vilstrup. Og det blev her skrevet, at undersøgte areal bestod af sandmuld på sand.


Niels fortæller:

Min far Arne Vilstrup lånte 360 kr. af staten i 1939 til at bygge en aljekumme.

Det blev skrevet, at lånet var til at forbdre staldhygiejnen og samtidig udnytte gødningen optimalt. Lånet skulle tilbagebetales med 18 kr. årlig og var rentefrit.

Arne Vilstrup opdyrkede et hedeareal på 1,65 ha i 1947. Pløjearbejdet blev gjort af Habekost fra Billund.

Forfattet af Svend Aage Hansen



Niels Vilstrup

 

Enkelte af de ældre ejendomme i Randbøldal

Beskrivelse af huse og ejendomme i Randbøldal udarbejdet af Teknisk Forvaltning i 2000 i samarbejde med Annemette Løkke Berg Borg og Kirsten Rykind-Eriksen.

Karakteristiske træk

Randbøldal består af to halvdele: Husene langs Rodalvej, der ligger på den nordlige side af Vejle Å i Nørup sogn, og bebyggelsen på den tidligere Daldover mark, syd for åen i Randbøl sogn. Midt imellem nede i dalen anlagdes Randbøldal Fabrik, skråt over for oppe på bakken opførtes i 1839 direktørboligen, hovedbygningen: Det Hvide Palæ. De to anlæg udgør deres egen enhed.

Randbøldal fik sit nuværende præg i slutningen af 1800-tallet og begyndelse af 1900-tallet, da Randbøldal Klædefabrik producerede med fuld kapacitet, og befolkningstallet var stigende.

Fra 1890 og frem fulgte en veldstands-periode, som førte til bygningen af fire meget karakteristiske og ret store beboelseshuse på Bindeballevej og hjørnet af Duevej-Ahornvej. Vejføringerne, som vi kender i dag, anlagdes fra ca. 1890-1920. Ahornvej førtes fra Randbøl og ned forbi skovfoged-huset, Ahornvej 8, og videre ned til kroen. I første halvdel af 1900-tallet kom ca. 40 virksomheder. 1998 er der fem virksom-heder og tre forretninger. Flere af husene afspejler, at der har været forretning eller værksted. De ansatte på Randbøldals Fabrikker udgjorde en god del af kunde-grundlaget sammen med et forholdsvis stort opland. Hertil kom de øvrige småvirksomheder i landsbyen, som havde folk ansat.

Efter fabrikkens lukning i 1973 og dens nedrivning i 1984 har Randbøldal langsomt ændret karakter. De mange arbejdere og børn er forsvundet. I enkelte af husene bor stadigvæk nogle af fabrikkens tidligere arbejdere, nu som pensionister. Flere af de tidligere håndværkere og handlende bor ligeledes i Randbøldal. Efterhånden er unge familier med børn flyttet ind i en række af husene.

Randbøldal har dog bevaret præget af at være en selvgroet landsby, hvor mange af husene trods nye tage og kviste fortæller om beskedne arbejder- og håndværkerboliger.

Randbøldals særpræg skyldes indtrykket af huse og værksteder, der opførtes som småvirksomheder med tilhørende udenoms arealer. De ligger mellem beboelseshuse og haver, der ikke er anlagt efter en bestemt plan. Indimellem findes oplagspladser. Det umiddelbart uberørte og ikke regulerede indtryk, Randbøldal giver, er det mest værdifulde ved byens miljø. En positiv blanding af fortidens industrilandsby og nutidens brug af Randbøldal som et bo- og rekreativt område. Dette aktiv er grunden til, at de sidste 10-20 års nye husejere har bosat sig i Randbøldal.

Registreringen omfatter den ældste og mest karakteristiske del af Randbøldal. Huse, der ved ombygninger totalt har ændret karakter er ikke medtaget.