Fortalt af LAU (Frank Laursen)

Grindstedvej 55 - Kartoffelgården i Vandel.

Kartoflen blev bragt til Europa fra Sydamerika af spanske amerikafarere i 1500-tallet. I det følgende århundrede bredte kartoflen sig som spise i Irland og Tyskland, men først i 1800-tallet blev kartoffeldyrkningen almindelig i det meste af Europa, herunder i Danmark.

Her blev kartoflen til gengæld hurtigt populær som en billig og sund spise. I 1871 var kartoffelarealet her i landet vokset til hele 43.000 hektar, omtrent det samme som i dagens Danmark. Det hidtil største kartoffelareal, 138.000 hektar, blev registeret i 1948.

Arealet med kartofler er naturligt en følge af forbruget. I 1950’erne spiste hver dansker dobbelt så mange kartofler om året som i dag.

Mange ernæringseksperter fremhæver kartoflen som sund og nærende kost som jævnligt bør stå på danskernes middagsbord.

Men en kartoffel er ikke bare en kartoffel, hvilket vi vil se i det efterfølgende. Den kan være rund, aflang, stor eller lille, melet eller fast og have forskellig farve og smag. Og så findes der mange, mange sorter med hver deres navne og tilmed til forskelligt brug.

Som det er de fleste bekendt, formeres kartofler ikke ved frødannelse, i hvert fald ikke hos den almindelige kartoffelavler, som så mange andre afgrøder.

Man må gemme nogle gode, sunde kartoffelknolde fra årets høst til næste forår, eller købe nogle og lægge dem i jorden for at få det kommende års avl.

Det er sådanne gode og sunde læggekartofler Kartoffelgården i Vandel udvikler og forædler.

Det er dog kun de lokale som benævner stedet Kartoffelgården eller Kartoffelforædlingsstationen. Det officielle navn er Landbrugets Kartoffelfond, LKF Vandel.

Baggrund og historie.
Under anden verdenskrig var der stor efterspørgsel på spisekartofler og som følge heraf også på læggekartofler. En stor del af begge dele gik til eksport og man var da overbevist om, at der også i fremtiden kunne produceres og eksporteres læggekartofler. Man var også opmærksom på, at fremtidig eksport i højere grad ville være betinget af høj kvalitet.

I 1943 oprettedes Fælleskontrollen med Kartoffelavl, men manglede faciliteter til en nødvendig kontroldyrkning af basismaterialet, hvorfor Kartoffeleksportudvalget under Landbrugsministeriet gav tilsagn om 100.000 kr. til køb af en gård til formålet.

Efter fornøden planlægning af driften af en sådan gård til forædlingsformål var en realitet, bevilgede samme eksportudvalg 600.000 kr. til køb af en gård og 1 million kr. til oprettelse af en fond, hvis renteafkast skulle anvendes til driften af forædlingsindsatsen på gården. Derudover pålagde man en afgift på 10 øre pr. hkg læggekartofler til samme forædlingsformål.

Den 7.april 1948 konstituerede den nye fondsbestyrelse sig under navnet Landbrugets Kartoffelfond og man besluttede at købe to gårde til fondens formål, nemlig en til kontroldyrkning og en til forædlingsformål.

Den 1. januar 1949 købte fonden Viumgaard ved Ulfborg på 150 hektar og valgte at samle de to funktioner på samme sted.

Desværre fandt man kartoffelbrok i jorden allerede i 1952 og købte derfor i Vandel 15 hektar jord til en ny separat forædlingsstation. Her opførtes de nødvendige bygninger og faciliteter og man begyndte forædlingsaktiveteterne den 1. april 1954.

Senere købte man mere jord, så der i dag er 36 hektar til forædlingsstationen.

Viumgaard blev solgt i 1956. Den derværende kontroldyrkning foregår i dag under Statens Plantetilsyn på forsøgsgården Godthåb ved Skanderborg.

Jorden hvorpå forædlingsstationen i Vandel blev placeret, hørte til den gård der i dag rummer Vandel Efterskole, som blev grundlagt i 1948.

Gården var tidligere en af Vandel by’s oprindelige ni gårde med matrikelnummer 4a af Vandel by.

Disse ni gårdes historie skriver sig tilbage til 16-1700 tallet, hvor de var bøndergods under den nærliggende herregård Engelsholm. Vandel blev udskiftet og fæstegårdene solgt i 1796. Capitain Niels von Jermiin til Engelsholm havde fået kongelig bevilling på udstykning fra Engelsholm.

En udvikling som var affødt af landboreformerne fra 1788.


De første 25 år i Vandel.
Som før nævnt nedlagde man forædlingsarbejdet på Viumgaard ved Ulfborg. Her havde der siden 1. januar 1950 virket en forædlingsleder ved navn Børge Jacobsen.

Han fik nu til opgave dels at flytte og genetablere kartoffelforædlingsgrundlaget fra Viumgaard til den nye forædlingsstation i Vandel, og dels at medvirke til, at de nye bygninger og drivhuse i Vandel blev veldimensionerede og godt indrettede til formålet.

Kort efter at flytningen til Vandel var tilendebragt, udnævntes den 37-årige agronom Børge Guhle Jacobsen den 6. april 1954 til forstander for Kartoffelfondens Forædlingsstation i Vandel.

Han var fra Tylstrup i Vendsyssel, hvor hans far agronom L.P. Jacobsen var forstander på Tylstrup Forsøgsstation som afprøvede og forædlede kartoffelsorter. L.P. Jacobsen var en meget kendt ”kartoffelmand”. Børge Jacobsen var således, om man så må sige, født ind i faget og fik fra barnsben stor interesse for kartoffelavl.

Efter realeksamen var han i landbrugspraktik i England, Skotland og Tyskland, hvor også kartoffelavl var hovedtemaet.

Han blev landbrugskandidat i 1938 og gennemgik efterfølgende specialstudium og blev lic. agro. med plantepatologi som speciale i 1941.

Han blev derefter ansat som assistent ved Askov Forsøgsstation og siden ansat ved forsøgsgården ”Trinderupgaard” ved Hobro, som var ejet af De Danske Spritfabrikker. Her var hans opgave at forestå forsøgs- og fremavlsarbejdet med læggekartofler som forsøgsleder.

Herfra gik turen til førnævnte Viumgaard.

Med sin enorme viden om kartoffelavl og forsøg, sin praktiske sans og erfaringer fra udlandet gik han ind i forædlingsarbejdet i Vandel med flid og et utrætteligt engagement.

På den tid var Bintje den altdominerende kartoffelsort i Danmark og havde været det stort set siden den i 1935 kom til landet fra Holland.

Bintje var desværre let modtagelig for en række kartoffelsygdomme, som til tider gjorde den vanskelig at dyrke. I første omgang søgte man i Vandel gennem forædling at forbedre denne fortrinlige kartoffelsort ved at gøre den modstandsdygtig overfor dens sygdomme.

Sideløbende hermed iværksattes forædlingsvirksomhed at frembringe nye kartoffelsorter som eventuelle afløsere for Bintje. En forsøgsvirksomhed med mange nittere i lotteriet.

Normalt tager det op til 12 år at forædle og frembringe en ny kartoffelsort, men allerede i 1962 lykkedes det Børge Jacobsen at få markedsført og anerkendt sine første to nye kartoffelsorter ”Minea” og ”Kaptah”. Kaptah skulle siden vise sig at være en god eksportartikel og var især populær i Frankrig.
Forbløffende hurtigt fulgte herefter sorterne ”Amva” (1970), ”Milva” (1970), ”Kenva” (1970), ”Rosva” (1972), ”Kiva” (1973), ”Octavia” (1973) og ”Tertus” (1975). Her bør fremhæves Octavia, som skulle vise sig at blive meget populær.

Man bedes bemærke, at endestavelsen af navnene på de fleste af disse sorter er ”va”, hvilket forklarer, at kartoffelsorten er forædlet i Vandel.

Udover forædlingsarbejdet udvikledes der efterhånden et, efter danske forhold, helt usædvanligt godt samarbejde med tilsvarende institutioner i mange vestlige lande. Ofte var det udlandet, som sendte bud efter Børge Jacobsens ekspertise og i reglen betalte hans rejseudgifter i forbindelse med besøg i udlandet. Erfaringerne herfra blev hurtigt omsat herhjemme i forsøgsvirksomheden i Vandel.

De internationale relationer medførte, at Børge Jacobsen blev valgt ind i ledelsen af Det Internationale Kartoffelinstitut i Lima, Peru, et u-landsprojekt som bl. a. finansieres af FAO og Verdensbanken. Dette medførte flere rejser til Peru, hvor Børge Jacobsen bl. a.beså svømmende haver på Titicacasøen, hvor der dyrkedes kartofler, også som frøstande, de såkaldte kartoffelæbler, hvorfra frøene til såning af nye kartoffelplanter kan høstes.
.
Kartofler har været dyrket i Peru siden Inkarigets tid og er således kartoflens hjemland.

Sideløbende med forsøgsvirksomheden og det internationale arbejde udarbejdede Børge Jacobsen en række skrifter om kartofler, beretninger og rapporter såvel på dansk som på engelsk. Det blev til mere end 40 udgivelser.

Børge Jacobsen var således synonym med LKF i Vandel.

Ved forædlingsstationens 25-års jubilæum udtalte professor ved Den Kgl. Veteriær og Landbohøjskole Sigurd Andersen ” at det er millionbeløb der er på spil for avlerne, men for landet som helhed betyder det uhyre meget rent renommèmæssigt, at vi kan melde hus forbi med nematoder. Det gælder nemlig også vor mulighed for eksport af alle former for plantedele, hvor jordpartikler kan medfølge”.

Talerne var ved 25-års jubilæet fyldte med superlativer og ros til LKF i Vandel og dermed til Børge Jacobsen.

Desværre døde Børge Jacobsen 4. marts 1976, kun 60 år gammel.

Vi har valgt at fremhæve Børge Jacobsen, fordi det var ham, der grundlagde forædlingsstationen i Vandel og skabte den platform, som hans efterfølgere kunne udnytte som afsæt til videreførelse af  LKF Vandel.

Dette ser ,for en udenforstående, ud til at være lykkedes på smukkeste vis, idet man har forstået at løfte arven og bibeholde det lagte høje ambitionsniveau årene igennem.

De første to år efter Børge Jacobsens bortgang, overtog agronom Aksel Christensen ledelsen af forædlingsstationen. Aksel Christensen havde i en årrække bistået Børge Jacobsen på virksomheden.

Den 1. april 1978 tiltrådte hortonom Niels Erik Foldø som forstander.

Han blev afløst af Karl Tolstrup.

Fra 2002 tiltrådte direktør Lars Buch, som imidlertid valgte en stilling som erhvervschef i Varde Kommune fra 1. feb. 2009.

I stedet tiltrådte forædler Jens Kristian Ege Olsen som konstitueret leder af LKF Vandel.

Landbrugets Kartoffelfond af i dag
.
LKF Vandel er en selvejende erhvervsdrivende fond, der som den eneste forædlingsstation i Danmark udvikler nye kartoffelsorter.

På forædlingsstationen gennemføres der i dag et omfattende forædlingsprogram for at skabe nye sorter af kartofler til alle formål.

Det drejer sig om sorter til
- spisebrug i private husholdninger, restauranter, storkøkkener og til industriel forarbejdning
- stivelsesproduktion til kartoffelmel
- kartoffelpulver til snacks m.m.
- pommes frites

I Vandel drives en moderne forædlingsstation med 36 hektar god kartoffeljord, forsøgsmaskiner, kartoffellager, drivhuse, klimarum, vævskultur- og kvalitetslaboratorier og administration.

Udvælgelsen af nye sorter sker primært i Vandel, men derudover er der afprøvning på forsøgsmarker i hele Europa og i Nordafrika. Der forædles nemlig ikke kun sorter til danske dyrkningsforhold, men også til hele det storeuropæiske område og til lande i Nordafrika og Mellemøsten.

Spisesorterne dækker ca. 2/3 og stivelsessorterne ca. 1/3 af det danske marked og flere af sorterne klarer sig derudover godt på de udenlandske markeder.

Udover det direkte forædlingsarbejde gennemføres der forsknings- og udviklingsprojekter for at støtte forædlingen af nye forbedrede sorter. Dette arbejde gennemføres i samarbejde med private virksomheder og forskningsinstitutioner såvel i Danmark som i udlandet, eksempelvis med Århus og Ålborg Universiteter.

Fondens bestyrelse består af 7 medlemmer. 2 medlemmer er udpeget af Dansk Landbrug, 2 fra KMC Kartoffelmelcentralen amba, 2 fra Danespo A/S og 1 fra Specialudvalget for Kartofler.

LKF fungerer i sin daglige praksis udelukkende som en udviklingsvirksomhed, hvorimod alle aktiviteter vedr. markedsføring, produktion og salg er lagt ud til de to kommercielle virksomheder Kartoffelmelcentralen amba og Danespo A/S, der fungerer som sortsrepræsentanter af alle sorter fra Fonden.
LKF Vandel har i tidens løb udviklet og fået godkendt følgende kartoffelsorter, udover de ni tidligere nævnte:

Tylva, Posmo, Semlo, Danva, Minsand, Sava, Marava, Fecuva, Jacova, Torva, Expova, Tiva, Asva, Folv, Oleva, Bova, Meva, Hamlet, Godiva, Alex, Jutlandia, Liva, Tivoli, Canasta, Fakse, Bilbo, Ballerina, Vivi.

Seneste skud på stammen er en ny pommes frites kartoffelsort ved navn Royal, som man venter sig meget af, også internationalt.

For tiden er der 10 faste medarbejdere på LKF Vandel, som fra 1. sep. 2009 ledes af direktør Jens Christian Olsen.

Hvordan finder man frem til en ny kartoffelsort.

Eftersom det tager 10-15 år at finde frem til en ny kartoffelsort, skal man faktisk kunne se noget ud i fremtiden for at vide hvordan markedet ser ud til den tid.

Nye kartoffelsorter udvikles ofte ud fra krydsninger af allerede kendte sorter og søger at kombinere de valgte sorters gode egenskaber, sygdomsresistens m.v. for at få det produkt man ønsker.

År 1: Krydsning
Det første år krydser man de ønskede forældre ved at man tager blomsterpollen fra den ene sort og sætter på støvfanget af blomsten fra den anden sort, som en slags kunstig bestøvning.
Resultatet er et bær, de såkaldte kartoffelæbler, hvori de nye frø findes. Når bærret er modent høstes frøene og tørres.


År 2: Frøknolde.
Frøene sås i drivhus og de fremspirede små kartoffelplanter prikles ud i potter. Når de bliver modne om efteråret høstes èn knold fra hver potte. Disse kaldes frøknolde og er alle forskellige fra hinanden i genetisk henseende. De er i princippet hver en ny kartoffelsort. Der sås hvert år 26.000 frø, som bliver til 26.000 nye sorter.


År 3: 1. udvalg.
Frøknoldene lægges nu i marken med 70 cm afstand, for at kunne tage dem op enkeltvis, en sort for sig, om efteråret. De følges naturligvis gennem vækstsæsonen og dårlige planter luges fra. Optagningen sker med frilægger, så man allerede i marken kan vælge de bedste knolde fra til videre afprøvning.

Der bliver ca. 2.000 sorter heraf, men i løbet af vinteren bliver yderligere en del kasseret på grund af manglende holdbarhed.


År 4: 2. udvalg.
Næste forår lægges 6 knolde i marken af omkring 1.700 sorter. Planterne følges igen gennem vækstsæsonen, idet man holder øje med toppens udvikling, skimmelresistens m.v.

Ved frilægningen om efteråret noteres knoldform størrelse, farve m.v. og der udvælges heraf omkring 600 sorter. Knoldene kan nu testes i prøvekøkkenet, hvilket gælder for spise- pommes frites og chips kartoflerne. Fabrikskartoflerne undersøges for stivelsesindhold.

Alle sorter kontrolleres for kartoffelål.

Ud fra disse tests udvælges de sorter man ønsker at avle videre på.


År 5: 3. udvalg.
Ca. 450 sorter går gennem afprøvningen og lægges derefter med 10 planter næste forår. Om efteråret gentages processen fra året før og der er nu ca. 150 sorter tilbage at arbejde med.


År 6: Orienterende udbytteforsøg.
Af de nævnte 150 sorter lægges nu 20 knolde næste forår, men nu 3 forskellige steder i landet.

Efter optagning vejes udbyttet og testprogrammet fra tidligere år gentages. Herudover testes sorterne for skimmelresistens, indhold af solanin, resistens mod kartoffelbrok og endelig for deres lageregenskaber.


År 7-10: Almindeligt udbytteforsøg.
I disse år testes de sorter, som har overlevet alle de omhyggelige afprøvninger, for udbytte og alle mulige kartoffelsygdomme, foruden at de tidligere års afprøvninger gentages endnu engang.

Sorterne sendes til dyrkningsforsøg flere steder i DK og i 16 forskellige lande, for at de kan vise deres egenskaber under forskellige forhold.
Hvis den valgte sort opfylder kravene, skal den ud i officielt sortsforsøg, meristemopformeres og tildeles et navn.

Kun én ud af 36.000 sorter opnår dette. LKF Vandel har fået anerkendt mere end 30 nye kartoffelsorter.



Nye bygninger.
Efter Børge Jacobsens død i 1976 videreførtes LKA Vandel af agronom Aksel Christensen, som i en årrække havde støttet Børge Jacobsen på forædlingsstationen.

Den 1. april 1978 tiltrådte Niels Erik Foldø stillingen som forstander for LKF Vandel.

Det lykkedes allerede i efteråret 1978 at få bevilling til at bygge nyt på forædlingsstationen i Vandel.

Der opførtes et 311 kvm maskinhus med seperat isoleret sortererplads, maskinplads, vaskeplads og værksted, samt et nyt fuldautomatisk væksthus på 206 kvm i sommeren 1979. Væksthuset skulle bruges til krydsningsplanter, virustest, resistensundersøgelser og opformering.


Meristemprogrammet.
I begyndelsen af firserne aftaltes det mellem Kartoffelfonden, Danmarks Jordbrugsforskning og kartoffelavlerne i landbruget, at man ville forny den danske kartoffelavl gennem det såkaldte meristemprogram for at gøre de danske kartofler så sygdomsfrie som muligt.

Dette program gennemførtes indtil 1986, hvor alle kartoffelsorter under kommerciel avl var blevet meristemopformeret.

Udover opformeringen indebar dette bl. a. at alle avlere kasserede deres gamle kartoffelbeholdninger, desinficerede deres lagre, kartoffelkasser, maskiner og alt hvad kunne komme i berøring med de nye kartofler for ikke at overføre smitte til det nye læggemateriale.


Meristemopformering.
Et meristem er de alleryderste få vækstceller i en kartoffelspire – få 10-dele mm. Ofte er sygdomspartikler i deres spredning i kartoffelknolde ikke nået ud til disse yderste celler. Kartoffelmeristemet afskæres med skalpel under mikroskop og lægges på et vækstmedium i et rørglas – ”reagensglaskartofler”- hvor meristemet vokser op til vokser op til en lille plante – meristemplante.

Der skulle millioner af meristemplanter og de heraf kommende læggekartoffelknolde til, før alle kartofler i landbruget var fornyet. Et tiltag som alle danske kartoffelavlere nyder godt af i dag.


Ny direktør om kartoflens fremtid.
Fra 1. september 2009 er konstitueret leder af LKF Vandel Jens Kristian Ege Olsen udnævnt til direktør for forædlingsstationen.
Vi tillader os at citere et udpluk fra Vejle Amts Folkeblad:

”Om kartoflen skal videreudvikles til at indeholde flere mineraler, vitaminer og mindre stivelse med tiden, kan Jens Kristian Ege Olsen endnu ikke svare på, siger han til Vejle Amts Folkeblad den 2. september.

Det er en on-going proces at udvikle kartoflen. Førhen har det mest været hvede og majs, men i dag er det i ligeså høj grad kartoflen, der er fokus på. Så man kan spørge sig selv, om man kan blive ved med at gøre det bedre. Det tror jeg, at man endnu kan med kartoflen. Vi er netop nu ved at udforske vildarter, fordi de viser sig i nogle tilfælde, at være resistente over for sygdomme, som de nye sorter ikke er, siger Jens Kristian Ege Olsen.
Han glæder sig til at sætte sit fingeraftryk på kartoflens fremtid”.

Kartoffelgården ”En art nekrolog” fortalt af Svend Aage Hansen

Som ovenfor nævnt startede Kartoffelfondens forædlingsstation i Vandel i 1954 og er nu i 2014, solgt videre til landmand Anders Stensgård.

Altså en ca 60 års periode. Det skal her bemærkes, at i denne periode er der udført et kæmpe arbejde og utallige nye sorter er blevet udviklet.

En æra er slut da den nuværende ejer vil bruge jorden til almindelig landbrug. Det bliver spændende at se, hvad de mange bygninger ender med at blive brugt til.

Vi i Vandel vil mangle dette islæt i byen (Svend Aage Hansen).

Lidt om Børge Jacobsen, som jeg udmærket kendte. Han fortalte mange sjove og interessante ting som han oplevede i sin tid som han oplevede i sin tid som leder af forædlingsstationen.

Nogle mente, at han var den mand i verden der havde mest forstand på kartofler hvad der blandt andet kunne ses af, at når verdens ’kartoffelproffessorer’ holdt møde fx i Sydamerika blev der inviteret 2 mand fra asien, 2 mand fra Nordamerika, 2 mand fra Afrika og 2 fra Europa. Men danskerne havde ikke råd til at sende BJ af sted. Han fik derfor en gratisbillet tilsendt fra Sydamerika. Hvis bare han ville komme derover pg udøse af sin viden, ville alle udgifter være betalt – han takkede ja og tog af sted.
En lille episode herfra skal også lige berettes:   På en udflugt oppe i Andesbjergene sad der bag i bilen 2 mand fra Nordamerika. Disse talte højt og støjende, men pludselig blev der meget rolig omme bagi. Det var den tynde luft der havde taget munterheden, men så var det godt, at der ved hver sæde lå en iltflaske som man så kunne sniffe til.
Alle slap godt fra episoden da man jo så havde taget højde for sådanne ting.

F.eks. var han inviteret af den syriske regering ned til Golanhøjderne for måske at anbefale for måske at anbefale en kartoffelsort der kunne gro her i dette barske klima.

Han var også i Ungarn og utallige andre steder hvor man øste af hans store viden.

En gang fortalte han at forsøgsstationen havde haft besøg af en deputation fra det tidligere Jugoslavien. Man gik rundt og beså de forskellige forsøg og tiltag der var i gang på denne årstid. Lederen af deputationen kunne ikke undgå at lægge mærke til de 5-6 mand der arbejdede rundt omkring stationen og han bemærkede derfor om vi havde fri dag i Danmark i dag ?  Nej, svarede BJ, hvorfor tror du det  - Jo, men der går jo kun nogle få mand rundt og passer anlægget. Ja men det er hele besætningen du ser her svarede BJ. Nede i Jugoslavien har vi et lignende anlæg og der er ansat 200 medarbejdere – derfor hans store undren.

En lille sjov oplevelse til sidst:
På en arbejdsdag hvor vi lavede noget tømrerarbejde her og var inde og få en kop kaffe spurgte B. Jacobsen: Tror i, at en blyantsstreg kan vejes ? – Nej det mente vi ikke at den kunne. Kom med sagde han og vi gik ind i et lokale hvor der under en glasmontre stod en vægt på en støbt sokkel der gik langt ned i jorden.. Han tog nu et stykke papir og lagde det på den ene vægtskål og og et tyndt metalstykke på den anden indtil vægten var i ligevægt. Derpå tog han papiret ud og med en af os lånt tømmerblyant slog han en streg på papirer. Papirstykke sank nu ganske svagt indtil der blev lagt et usigeligt lille metalspån på den modsatte vægtskål – dette var blyantstregens vægt – og vi var klar over, at vi havde været videne til et meget fint lille eksperiment.

Svend Aage Hansen

LKF Vandel set fra vest, Vandel by i baggrunden.
Kartofler af spisesorten FOLVA, en af forædlingsstationens mest udbredte og populære sorter.
Krydsning ved pollenoverførsel.

”Kartoffelæbler” indeholdende frø.
Krydsningsplanter i drivhus.

2010
Lilly og Børge Jacobsen
     


Kilder.
LKF Vandel
Randbøl Sogns Lokalarkiv- og Museumsforening
Tove Petersen, Vandel
Ernst Hellmers (1976)
Vejle Amts Folkeblad af 2. sep. 2009.

Randbøl Vestergård, Hærvejen 51, Randbøl

Matr. nr. 2a, 2t Randbøl og 8u Vandel.


Indledning.

Randbøl by.

I 1500 tallet beskrives Randbøl by som en lille by bestående af tre mindre gårde omkring kirken.

Gårdene og deres jord, kaldet bøndergodset, var ejet af kronen som krongods..

Randbøl bøndergods var sat til ialt 101 tønder og 5 skæpper hartkorn, som udgjorde skattegrundlaget. Hver af gårdene havde sin fæstebonde.

Men man må formode, at gårdene i Randbøl har eksisteret længe før.

Randbøl kirke er beskrevet i skriftet "Samling af Adkomster, Indtægtsangivelse og kirkelige vedtægter for Ribe Domkapitel og Bispestol, nedskrevet 1290-1518, kaldet "Ribe Oldemoder" (Avia Ripensis), idet kirken hørte under Ribe Stift.

Her nævnes tillige fire gårde i Daldover, som tilsyneladende var ejet af domkapitlet, idet de skulle yde 1 stk. enhed ("flaske") smør i kvartalet til Ribe Domkapitel.

De tre Randbøl-gårde nævnes derimod ikke.

Randbøl benævnedes år 1298 Randæbøøl.

Landets bøndergods hørte dels under kronen, dels under adelen, en del af dette som såkaldt adeligt strøgods.

Under Frederik II afrundedes kronens besiddelser, så disse kom til at ligge samlet.

Det skete med de såkaldte magelæg med adelen, ved at tilbytte sig adelsgods med tilsvarende krongods andetsteds.

Fra slutningen af 1570'erne udkøbte kongen systematisk alle herremænd mellem Kolding og Vejle, medens det meste af krongodset i "udeherrederne", Tørrild og Nørvang blev afhændet. Randbøl ligger som bekendt i Tørrild herred.

Gennem disse mageskifter kom de tre gårde i Randbøl på andre hænder.

Ved krongodssalget i 1650 under Frederik III, skete der yderligere omfordeling af besiddelserne, hvilket også berørte Randbølgårdene.

Hvorledes dette udmøntedes for hver af de tre gårde, vil fremgå særskilt i beskrivelsen af dem.

Hver gård var tildelt et nummer, som stammede fra mageskiftebreve, lensregnskaber og jordebøger af forskellig art, hovedsagligt beregnet på skatteopkrævning. Numrene fortæller intet om den enkelte gårds beliggenhed. I reglen fremgår fæstebondes navn af papirerne.

I 1688 opmåltes jordene i Randbøl sogn. 2-9 august opmåltes og takseredes Randbøl, Daldover og Vandel af tre landmålere, en skriver og to vurderingsmænd.

Resultatet kaldes Landmålingsmatriklen 1688 eller "Christian V's matrikel" og hver gård eller ejendom tildeltes et matrikelnummer.

I mange tilfælde fulgte man de tidligere nævnte gårdnumre, men ikke altid. Randbølgårdene fik helt nye matrikelnumre.


Gård nr. 1 i Randbøl by.

Gård nr. 1 tilhørte 30/6 1582 Niels Stygge til Nøragergaard i Ålbord Amt. Han mageskiftede den til kronen, som ejede gården til 1587.

Ved omfordeling 10/7 1587, overtog Kolding Hospital, som hørte under Ribe Domkapitel gården. Kolding Hospital hørte til de såkaldte kron- og gejstlighedstjenere.

I de efterfølgende papirer benævnes gården derfor "Hospitalsgården".

Fæstebonden på på gården, kaldet hospitalstjeneren, var i 1621 Mads Nielsen. Hans årlige ydelse var på 12 skilling

Ved krongodssalget i 1650 blev den udlagt til en Hans Daube fra Kolding for 225 rigsdaler.

Gården takseredes i den forbindelse til 50 rigsdaler pr, tønde hartkorn.

Kort efter, allerede i 1651 sikrede Jørgen Brahe til Engelsholm sig Hospitalsgården.

Den var da fæstet ud til bonden Mads Mortensen, som havde siddet i den siden 1835, som den første fæster siden Kejserkrigen.

Mads Mortensen var en såkaldt ugedagstjener til godset og svarede kun halv skat på grund af følgerne fra "Kejserkrigen" 1627-29.

Gården havde da ligget øde og nedbrudt hen.

I 1653 fik gården ny herremand, idet Preben Brahe overtog Engelsholm.

Hospitalsgården skulle blive øde igen under svenskekrigene, men allerede i 1662 blev den, ifølge Engelsholms jordebog, fæstet ud til Jens Madsen, men kun for halv landgilde.

1677 overtog fæstebonden Jens Pedersen gården, som i 1688 takseredes til hartkorn 2 td. 1 skp. (1688 matriklen). Jens Pedersen døde og blev begravet på Randbøl kirkegård 8/1 1699 84 år gammel.

Herefter beskrives gården som øde endnu engang


Gård nr. 2 i Randbøl by
 
Randbøl Præstegård/Annexgården.

Der vides ikke hvor gammel den oprindelige Randbøl Præstegård var, eller hvor længe der har siddet en præst der, som udelukkende har været viet til præst i det oprindelige Randbøl sogn.

Det har kun været muligt at finde navnene på to præster, som har virket ved Randbøl før Svenskekrigenes ødelæggelser satte ind.

Der findes heller ingen kirkebøger fra denne tid, men kirken nævnes første gang i Ribe Stiftsregister i 1599.

De to præster var Christian Flynder, som tiltrådte 18/3 1590 og Mogens Jensen Rosenvinge 1648-1679. De var begge kaldet til Nørup sogn, men betjente tillige Randbøl sogn.

Ingen af dem har benyttet præstegården i Randbøl, udover hvad der er anført nedenfor.
 
Fra 1572 modtog den halvstslige gejstlige institution Kolding Hospital og Latinskolen i Kolding  kongetienden fra Randbøl kirkes besiddelser, mens den sidste trediedel af tienden, kirketienden, tilfaldt kirken til vedligehold m.v. Halmen skulle dog leveres til lensmanden ved Koldinghus.

Randbøl sogn var annekteret Nørup præstekald.

Præsten i Nørup nød indtægten fra Annexgården ved Randbøl kirke og en trediedel af tienden af Randbøl sogn.

Ved kaldet var tillige en degn.

 I 1586 overdrog Frederik II patronatsretten over Nørup kirke til Erik Lange på Engelsholm, der herefter kunne disponere frit over Nørup sogns kirketiende.

Ved Randbøl kirke forblev kirketienden ved kirken indtil 1721 og forvaltedes som en selvejende institution af sognemændene, der ved hjælp af to kirkeværger udpeget blandt bønderne, sørgede for at kirken blev vedligeholdt og at der blev ført regnskab.

Andetsted nævnes imidlertid, at Annexgården hørte til kron- og gejstlighedstjenerne, men dette hører måske sammen med, at kirken hørte under Ribe Domkapitel i kirkelig henseende.

I 1619 sad Anders Smed på Annexgården som fæstebonde og svarede skat som sådan med 12 skilling årligt. Han var imidtertid ganske rigtigt smed. I 1620 betaltes han for stål til Grene kirke.

6/11 1630 hed fæstebonden Søren Nielsen, selvom to af gårdene i Randbøl andetsteds betegnedes som øde (slet øde) i 1630.

I en ikke nærmere defineret periode var gården fæstet ud til Christen Andersen og fra 1664 af Jens Pedersen..

Præsten i Nørup, Alexander Falck Jacobsen, indberettede i 1690, at Annexgården havde været "upåbeboet siden fjendetider".

Naboen havde drevet den. På gårdstedet stod to gamle huse. Denne nabo må have været Diderik Andersen, som sad på gård nr. 3 i Randbøl, men som også står nævnt i stolestadsregistret for Annexgården.

Men samtidigt ses af tabellerne for de pålagte ildsteds- kvæg- og topskatter, at fæster Mads Christensen blev sat til skat således:
Hartkorn 1 tønde og 7 skæpper
Intet ildsted
Besætning 1 ko og 1 hest.

Fra 1699 fæstede Jørgen Poulsen gården.

Han må være blevet fæstet af den nytilkomne præst Alexander Falck Jacobsen, som i år 1700 indberetter at han efter stort besvær havde fået en ny fæster til Annexgården, som skal betale landgilde, yde ægt og arbejde: 10 skæpper rug, 2 skæpper byg, 4 skæpper boghvede og 2 rigsdaler, samt køre en årlig ægt til Viborg.

På trods af, at Randbøl kirke og dermed Annexgaarden var til Engelsholm, er der det besynderlige, at ingen af fæstebønderne på Annexgaarden nævnes ved navn i Engelsholms jordebøger fra den tid, i modsætning til eksempelvis bønderne på gård nr. 1 af Randbøl.


Gård nr. 3 i Randbøl by.

I 1630 betegnes gården som "øde, slet øde".

1633 skrives den til Hans Lange til Langerup og Nørholm, Ribe Amt.

I 1651 fik Erik Juel til Hundsbæk skøde på gården.

I 1688 matriklen blev Gård nr. 3  sat til hartkorn 1 td. og 7 skp.

Der findes tilsyneladende intet om hvem der havde gården i fæste før i perioden 1677-90, hvor Diderik Andersen var sat til skat efter de pålagte ildsteds- kvæg- og topskatter således:
Hartkorn 1 tønde og 7 skæpper

Diderik Andersen
3 ildsteder i 1677 og ingen resten af perioden
4 køer
4 heste    max antal, nogle år færre
6 stude
10 får
men ingen dyr fra 1688.

Det må have været en stor besætning for den tid, hvorfor det kan tænkes, at Diderik Andersen også drev nabogården, Annexgården, da denne, jf. præsten, havde stået tom i flere år.

Diderik Andersen var tillige kirkeværge fra 1677, hvor han afløste Niels Jørgensen, som sad på Gård nr. 3 i Daldover.

Diderik Andersen døde 14/3 1706 72 år gammel.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

At nogle af gårdene i 1600-tallet betegnes som øde, skyldes det en af tre katastrofer, som i tidens løb har ramt Randbøl sogn.

Her citeres cand. mag. Niels Jørgen Poulsen fra et foredrag om sognets historie.

Randbøl sogn er gemmen tiden ramt af tre katastrofer.

Den første var "den sorte døds" (lungepest) hærgen i det 14. århundrede, som stort set udryddede hele sognets befolkning og medførte ødekirker i de omkringliggende sogne.

Den næste katastrofe varede næsten hele 1600-årene. 1630 noteredes at to af gårdene "blev afbrudt og var slet øde" på grund af krigshandlingerne under "Kejserkrigen" 1627-29. Den ene var Hospitalsgården.

Det skulle gå værre endnu under svenskekrigene 1657-60 for såvel Randbøl by som for hele omegnen, for den sags skyld hele landet, men værst for Jylland.

Tyske og polske hjælpetropper medbragte en tyfusepidemi, som sammen med krigshandlingerne udslettede eller forjog tre fjerdedele af Randbøl sogns befolkning.

Hjælpetropperne alene bestod af 30.000 mand og 24.000 heste, som skulle have føde og ophold.

Det var begrænset hvor megen hjælp der her var tale om. Dertil kom de strenge vintre, kaldet "den lille istid", som bl. a. medførte, at de svenske tropper kunne bevæge sig over isen på de de tilfrosne bælter og sunde.

Hertil kom sandflugt og misvækst. Rygbjerg landsby var forlængst opgivet på grund af sandflugt og Bindeballe måtte flyttes fra det der i dag kaldes "æ gårdsteder".

Efter krigen kom egnen langsomt på fode igen, men så langt hen som indtil 1690 noteres Annexgården og dens to gamle huse som øde og jorden drives af en nabo.

Men man skal langt ind i 1700-tallet før befolkningstallet i Randbøl sogn blev på højde med hvad det var før 1630.

Den tredie katastrofe var da tyskerne under 2. verdenskrig anlagde militær flyveplads ved Vandel.

Med afskæringen af dette store område og det hidtidige vejnet, blev Randbøl sogn skåret midt over og et betragteligt antal husstande blev fjernet fra sognet for evigt.

En af følgerne var bl.a., at Almstok ved kommunalreformen i 1970 blev overført til Billund kommune på grund af stedets omveje til Vandel og Randbøl, herunder kirken. Almstokområdet gik dermed også tabt for Randbøl sogn.

Med tiden skete der forandringer i gårdenes størrelser og ejerforhold landet over og dertil kom udskiftningen af landsbyerne i slutningen af 1700-tallet.

Her lokalt samtidigt med salget af bøndergodset fra herregården Engelsholm.

Der blev derfor behov for udarbejdelse af en ny matrikel. Arbejdet hermed blev begyndt i 1805 og sluttede for hele landet, undtagen Sønderjylland som havde en anden ordning, i 1844. Denne matrikel blev herefter kaldt 1844-matriklen. Den var kun gældende for landområderne, ikke i byer og købstæder og var udelukkende tænkt som skattegrundlag.

For Randbøl bys vedkommende var der ikke store ændringer til 1688-matriklen, hvor der her var angivet tre matrikelnumre, nemlig et til hver sin gård.

I mellemtiden var Randbøl skole kommet til i 1734 og der var opført en ny ejendom i ejerlaugets allervestligste hjørne.

På det nye matrikelkort, som for Randbøl og Vandels vedkommende udkom allerede i 1820, var der derfor ialt seks matrikelnumre i Randbøls ejerlaug.

De nye matrikelnumre var byttet rundt i forhold til hvad der tidligere var gældende i de gamle opgørelser fra sogne- og jordebøger, samt skatteansættelser.

De nye matrikelnumre var fordelt som følger:
Nr. 1  Randbøl skole og skolelodden
Nr. 2  Den hidtidige gård nr. 1, som lå lige nord for kirken (Randbøl Vestergaard).
Nr. 3  Kirken og Annexgaarden, som hidtil havde nr. 2.
Nr. 4  Gården syd for kirken, som siden 1688 havde nr. 3 (Randbøl kro/Randbølgaard)
Nr. 5  Den sidst tilkomne ejendom i ejerlaugets sydvestlige hjørne.
Nr. 6  En mindre parcel nord for skolen.
 
Matrikelkort fra 1820 over Randbøl ejerlaug. Kortet er påført navne på parcellernes ejere. Kort- og Matrikelstyrelsen.



Matrikelkort fra 1848 over Randbøl ejerlaug. Randbøl Sogns Lokalarkiv og Museumsforening.



Randbøl Vestergaard, matr. nr. 2a. ( 1600-tallets gård nr. 1).

Omkring 1710
Niels Jørgensen

Det kan ikke spores hvornår Niels Jørgensen blev født, idet kirkebogen for Randbøl sogn ikke findes før 1679, da Alexander Jacobsen Falck tiltrådte som præst for Nørup og Randbøl sogn den 5. oktober og begyndte at føre kirkebogen efter sin første prædiken.

Niels Jørgensen må være født før dette tidspunkt.

Der kan gættes på om han var søn af, eller måske snarere sønnesøn, når man betænker navnerækkefølgen i de næste generationer, selvejerbonden Niels Jørgensen, som sad på gård nr. 3 af Daldover fra før 1662.

Denne Niels Jørgensen var i en periode frem til 1678 kirkeværge og var blandt de fire mænd i sognet, som blev pålignet krigsstyr (krigsskat), som løb op i 22 rigsdaler, 5 mark og 4 skilling. Dette var vistnok med til at ruinere ham. Niels Jørgensen døde 4/5 1698 70 år.

Niels Jørgensen af Randbøl blev trolovet 8/8 1709 og gift 20/10 1709 i Randbøl kirke med Anna Andersdatter.

Deres fødselsdata er ukendte og deres dødsdage ligeledes.

De fik sammen seks børn, hvoraf sønnen Jørgen senere overtog gården.

Niels Jørgensen fremgår, som den eneste bonde i Randbøl by, af Engelsholms jordebog fra 1730. Her nævnes som fæster af gård nr. 1, som derfor må have tilhørt Engelsholm og være Hospitalsgården. Den stod til hartkorn 2 tdr. 1 skp. og 2 alb. Landgilde årligt: Smør 3 lispund, 8 pund og 3 quint. Penge og hoveri for en fjerdedels gård.


Omkring 1750
Jørgen Nielsen

Jørgen Nielsen, fæstebonde, blev født på gården i Randbøl 4/10 1711, som søn af ovennævnte forældre.

Hans hustru var Sidsel Andersdatter. Sammen fik de 8 børn, hvoraf en dreng døde som lille. Blandt de øvrige børn var Niels Jørgensen, som overtog gården i 1787.

Jørgen Nielsen døde 26/12 1771 60 år.

Sidsel Andersdatter døde 28/5 1772 71 år.

De ligger på Randbøl kirkegård



1787
Niels Jørgensen

Niels Jørgensen var født 4/3 1744  på gården som søn af ovennævnte Jørgen Nielsen.

Han blev trolovet 24/6 1770 og gift 27/10 1770 i Randbøl kirke med Anna Pedersdatter af Lihme.

De fik sammen syv børn, hvoraf de to døde som små.

I følge matrikelkortet fra 1820 var Niels Jørgensens gård på 2577260 kvadratalen, hvilket svarer til 101,5440 hektar. Den var skyldsat til hartkorn 2 tønder, 1 skæppe og 2 album.

Det er ikke undersøgt, hvornår gården blev udskiftet og overgik til selveje.

De øvrige bøndergårde under Engelsholm blev solgt omkring 1796, men Niels Jørgensen står som selvejerbonde i nedenstående folketælling fra 1787.

Folketællingen fra 1787 omtaler familien på det sted, et par små huse jf. kortet, som senere bliver til Randbøl Vestergaard således:
2. familie
Niels Jørgensen, husbond, 47 år,       begge af  ,   Selvejerbonde og Gaardbeboer
Ane Pedersdatter, madmoder, 46 år, 1.ægteskab
Jørgen Nielsen 12 år
Kirsten Nielsdatter 8 år
Anna Marie Nielsdatter 5 år    deres børn
Karen Nielsdatter 3 år
Peder Nielsen 1 år     
   

I 1807 ser gården ud til at være udvidet, idet Niels Jørgensen fik tegnet en brandforsikring, som dækkede fire huse og et tørvehus, samt et aftægthus som lå 100 fod nordvest for gården.

I tiden mellem denne forsikring og 1913 skete der omforandringer på gården. Stuehuset som stod i nord blev tilsyneladende til et øsknehus og der opførtes et nyt stuehus i øst. Inden 1816 blev ligeledes et vognhus lavet om til høvedhus.

I august 1816 omforsikres gården igen på grund af ejerskifte, idet Morten Poulsen overtog gården.
Der må heraf sluttes, at Niels Jørgensen og Ane Pedersdatter flyttede ind i deres aftægtshus.

Ane Pedersdatter døde  10/9 1819 78 år
.
Niels Jørgensen døde 21/9 1821 77 år.

De ligger begravet på Randbøl kirkegård.



1816
Morten Poulsen

Morten Poulsen var født i 1776 som søn af Povel Jensen og hustru Anna Catrine Olufsdatter, Daldover.

I 1801, da han var 25 år, tjente han på Randbøl kro (Randbølgaard) og var samtidigt "Landsoldat".

På samme sted tjente 21-årige Kirsten Nielsdatter, som var fra Randbøl Vestergaard. (se ovenfor).

De giftede sig i oktober 1802 og i 1816 overtog de Randbøl Vestergaard efter Kirstens forældre.

De fik en datter Ane Mortensdatter født 8/5 1815.

Folketællingen fra 1834 opremser familien således:
Randbøl by, en gård
Morten Poulsen 59 år, gift, gårdmand
Kirsten Nielsdatter 63 år, gift, hans kone
Peder Mortensen 22 år ugift, deres søn
Laust Andersen 15 år, ugift, tjenestedreng
Henriette Maltsen 15 år, ugift, plejebarn



1835
Peder Mortensen

Peder Mortensen var født på gården og blev fremstillet (hjemmedøbt) i kirken 12/6 1812.

Han giftede sig i Randbøl kirke 3/10 1835 med Ane Nielsdatter født  29/9 1813, datter af Niels Jessen og Mette Cathrine Hansdatter, Daldover.

Folketællingen af 1840 opregner familien således:
Randbøl by, en gård.
Peder Mortensen 28 år, gift, gårdmand
Ane Nielsdatter 27 år, gift, hans kone
Kirstine Pedersen 4 år, ugift
Morten Pedersen 2 år, ugift    deres børn
Morten Poulsen 64 år, gift, mandens fader, aftægtsmand
Kirsten Nielsdatter 69 år, gift, hans kone
Kirsten Margrethe Christensdatter 15 år, ugift, tjenestepige

Kirsten Nielsdatter døde 2/3 1842, 71 år.

Ved den følgende folketælling i 1845 er der tilgået to børn mere:
Mette Kathrine Pedersen 5 år og
Ane Maria Pedersen 3 år

Imidlertid døde to af de nævnte børn tidligt:

Morten Pedersen døde 25/8 1846 af "tæring"

Ane Maria Pedersen døde 26/7 1854.

Morten Poulsen, Peder Mogensens far, døde af  "alderdom" 12/11 1845 69 år.

11/12 1847 solgtes en parcel på 2 skp. 1½ alb. som matr. nr. 2b ved skøde lyst 3/3 1848 med kirketiende til Jens Christensen, Vandel. Parcellen lå mod nordvest nord for landevejen til Vejle.

Folketællingen af 1860 så således ud:
Peder Mortensen 48 år, Gårdmand og husfader
Ane Nielsdatter 47 år, hans kone
Mette Kathrine Pedersen 20 år
Christen Pedersen 15 år
Morten Pedersen 13 år            deres børn    
Magdalene Pedersen 10 år
Maria Dorthea Pedersen 8 år
Ane Maria Pedersen 5 år.

Det fremgår således, at de to navne Morten og Ane Maria så at sige er genbrugt fra deres afdøde søskende.

I 1872 solgte ægteparret gården til deres datter Mette Kathrine og svigersøn.

Ane Nielsdatter døde 19/11 1886, 73 år.

Peder Mortensen døde 2/8 1895, 83 år.

De ligger begravet på Randbøl kirkegård.



1872
Hans Jørgen Pedersen

Hans Jørgen Pedersen var født 29/9 1845 som søn af kromand Peder Madsen og hustru Anne Margrethe Bendixen fra Randbøl kro (Randbølgaard).

Han giftede sig til gården ved bryllup i Randbøl kirke 3/11 1871 med datteren fra gården Mette Kathrine Pedersen født 29/7 1840.

Som følge af overtagelsen af gården, blev den omforsikret 22/6 1872:
Forsikringsnummer 6/228
a. Stald, lo og lade i nord, forsikringssum 330 rigsdaler
b. Lo og lade i syd                      -           22o       -
c. stuehus i øst           -                          600        -
d. får- og svinesti i nord           -                50          -
e.  ? og lade     i vest          -                   510        -
alle bygninger med lyngtag.

I følge folketællingen fra 1880 så familien på gården således ud:
Hans Jørgen Pedersen 35 år, husfader og gårdejer
Mette Kathrine Pedersen, f. Pedersen 39 år, hans kone
Peder Madsen Pedersen 8 år
Peder Mortensen Pedersen 5 år    deres børn
Offer Pedersen 3 år
Kristian Elias Pedersen 1 år
Lars Iversen Larsen 18 år, tjenestekarl
Ane Cecilie Emilie Jensen 20 år, tjenestepige.
Peder Mortensen 67 år, husfader     aftægtsfolk
Ane Mortensen, født Nielsen 66 år        do.

Barnet Peder Mortensen Pedersen døde 11/11 1888 kun 14 år.

Hans far Hans Jørgen Pedersen fulgte efter og døde 22/11 1891, kun 45 år.

Forinden, omkring 1886, havde Hans Jørgen Pedersen udstykket den nordlige halvdel af Randbøl Vestergaard.

Udstykningen blev noteret i tingbogen 8/3 1899, hvor den udstykkede parcel blev tildelt matrikel nr. 2c af Randbøl.

Her opførtes en ny ejendom, som senere blev tildelt navnet Lynghøjgaard, hvor det var planen, at den ældste søn Peder Madsen Pedersen skulle sætte bo.

Bygningerne hertil var opført allerede i 1886, hvor de blev brandforsikret første gang i Peder Madsen Pedersens navn.

I forbindelse med denne udstykning er der noteret i tingbogen 8/3 1899, at gården var skyldsat til 3 td., 4 skp., 1 fjk, 1 alb. før udstykningen.

Efter udstykningen (app. 5/4 1905) var restparcellen på gården, jf. tingbogen, sat til 1 td., 6 skp. 2 fjk. og 2 3/4 alb., 

Efter dødsfaldet drev Hans Jørgen Pedersens enke Mette Katrine Pedersen herefter Vestergaard videre indtil 1894, hvor sønnen Peder Madsen Pedersen blev noteret for begge ejendomme.

Folketællingen fra 1890 så følgelig således ud for Vestergaard:
Mette Kathrine Pedersen 49 år, husmoder, gårdejer
Peder Madsen Pedersen 18 år, barn
Offer Pedersen 13 år, barn
Kristen Elias Pedersen, 11 år, barn
Grethe Martine Mortensen 24 år, tjenestepige


Matrikelkort over parcellerne omkring Randbøl Vestergaard matr. nr. 2a, som er angivet med rødt, men på det forkerte sted. Lynghøjgaards jord ses øverst med matr. nr. 2c og 2r. Kort og Matrikelstyrelsen.



1894
Peder Madsen Pedersen

Peder Madsen Pedersen giftede sig (hvornår vides ikke) med Mette Nielsen født 16/6 1874 i Hofmannsfeldt, datter af husmand Christen Nielsen og hustru Mette Nielsen, Hofmannsfeldt.

Selvom Peder Madsen Pedersen blev noteret for Vestergaard, boede han og Mette Nielsen på Lynghøjgaard, hvorfra de må have drevet begge ejendomme.



1900
Offer Pedersen

Offer Pedersen var født 30/8 1876 og var den næstældste søn på gården.

Han var gift med Else Kathrine Nielsine Kristine Nielsen født 4/10 1880 som datter af husmand Kristen Nielsen og hustru Sine Johnsen af Hofmandsfeldt.

Else og Offer Pedersens bryllupsbillede. (billedet er beskadiget).
Foto venligst udlånt af Anne Marie Pedersen, Billund.


20/5 1905 solgte Offer Pedersen matr. nr. 2e, som lå øst for hærvejen, til husejer Hans Petersen ved skøde lyst 28/7 1905.

Denne Hans Petersen oprettede også et statshusmandsbrug efter loven af 1899, med bolig i den gamle Randbøl skole.

17/1 1906 solgte Offer Pedersen parcellen matr. nr. 2f, som ligger nord for og i forbindelse med den gamle skolelod mod vest, til Carl Andreas Christensen ved skøde lyst 6/7 1906.

Denne oprettede et statshusmandsbrug på matr. nr. 1b Randbøl, den gamle skolelod, også i henhold til den nye statshusmandslov af 1899.

Folketælling af 1906:
Randbøl, matr. nr. 2a
Offer Pedersen født 30/8 1876, gift, husfader, gårdejer
Else Pedersen født 4/10 1880 , gift, husmoder
Hans Jørgen Pedersen født 29/3 1903, ugift, barn
Katrine Pedersen født 21/12 1905, ugift, barn
Marius Andersen født 23/8 1884, ugift, tjenestetyende
Katrine Pedersen født 29/7 1840, enke, moder

I 1906 solgte familien gården og flyttede ud på matr. nr. 5g af Vandel. Denne ejendom lå syd for Vandel, hvor der senere blev tysk flyveplads. Den blev revet ned under etableringen af flyvepladsen.



1906
Peder Mogensen Pedersen

Peder Mogensen Pedersen født 23/6 1873 var søn af Knud Martin Pedersen og hustru Cecilie Kirstine Pedersen, Vandel. Knud Martin P. var broder til Hans Jørgen Pedersen, som ejede Vestergaard fra 1872. De kom begge fra Randbøl kro.

Peder Mogensen Pedersen var gift med Gjertrud Pedersen født 5/9 1874 som datter af politibetjent Jens Peder Pedersen og hustru Kirsten Ane Kathrine Petersen af Give

Familien tilflyttede fra Sdr. Omme.

I Peder Mogensen Pedersens tid blev der udstykket to selvstændige ejendomme fra Randbøl Vestergaard.

Begge blev udstykket og opført i henhold til Statshusmandsloven af 1899.

Den ene blev tildelt matr. nr. 2g af Randbøl, noteret i tingbogen 27/11 1908 på 2 skp og 1 fjk.

En mindre ejendom som efterfølgende blev opført af en Gregers Pedersen. Ejendommen ligger umiddelbart syd for de fire broncealderhøje "Firehøje", som i øvrigt indgik i handelen.

Den anden, lige vest for Randbøl kirke langs vejen til Vandel, blev tildelt matr. nr. 2q af Randbøl 27/1 1909 og købt af murermester Rasmus Tranholm, som rejste et husmandssted på stedet i 1910.

Familien på Vestergaard solgte allerede gården i 1907 og flyttede til Vandel.

De købte gården matr. nr. 2d og 9b af Vandel, Højvang.

Denne gård blev senere kaldt Karlsmindegaarden og blev hovedkvarter for Flyvestation Vandel.



1907
Christian Jespersen

Folketællingen fra 1911 for Randbøl by vedr. Randbøl Vestergaard så således ud:


Yderligere oplysninger om Kristian Jespersen og hans familie kendes ikke, men der bemærkes (nederste linie), at Hans Jørgen Pedersens enke Mette Kathrine Pedersen fortsat boede på aftægt på gården.

I 1914 boede hun hos sin søn Peder Madsen Pedersen, som havde købt matr. nr. 2b af Hofmannsfeldt, Ulvehøjgaard.

Hun afgik ved døden på Vejle Amts Sygehus 1/7 1921, 80 år.

Hun ligger begravet på Randbøl kirkegård.



1911
Peder Mogensen Pedersen

Peder Mogensen Pedersen (se 1906) med familie vendte tilbage til gården i 1911. Det ser ud til, at de forinden havde solgt gården i Vandel.

Folketællingen fra 1916 vedr. Randbøl by og Vestergaard ser således ud:


I skemaets yderste rubrikker ses, at gårdens årlige indkomst var sat til 1000,- kr. og en formue på 2000,- kr. Heraf skulle der svares 4,55 kr. i statsskat og 27,- kr. i kommuneskat.

Ved ejendomsvurderingen i 1918, kontrolleret pr. 21. dec 1918, vurderedes ejendommen af den lokale vurderingskommision således:
Ejer. P.M. Pedersen, matr. nr. 2a Randbøl, hartkorn 7 skp. 3 fjdk. 1 3/4 alb.
Areal 40 td.l.
Bygninger                             7.200,- kr.
Besætning og inventar           4.500,- kr.
Servitutter. Fredede gravhøje
Ejend. forrige ansættelse     14.000,- kr.
Ejendomsværdi                   11.500,- kr.
Besætningsværdi                  4.000,- kr.
Jordskyld 32,4 td.l. à 200      6.700,- kr.
Grundskyld 0,4 td.l. à 100        100,- kr.
Ub.              6.0 td.l.                   0.- kr.
i alt                                      6.800,- kr.

Peder Mogensen Pedersen døde på Vejle Amts Sygehus 9/5 1940. Dødsfaldet blev anmeldt til skifteretten samme dag. Begravelsen tilmeldt Vor Frelsers Kirkes kontor 22/5 1940.

Han blev begravet på Randbøl kirkegård.



1942
Gjertrud Kirstine Pedersen

Gjertrud Kirstine Pedersen blev noteret for gården ved skifteretsattest i 1942.

Hun solgte gården og flyttede til Ll. Lihme, hvor hun døde 29/3 1946.

Hun blev begravet på Randbøl kirkegård



1942
Fru Juliane Marie Sofie Simonsen
(Særeje)

Juliane M.S. Simonsen drev en tricotageforretning med salg af garn, klæde og andet på Vestergade, nær Nørretorv i Vejle.

Gården blev tilskødet den nye ejer 3/11 1942 af enke Gjertrud Pedersen. Købesum 40.500 kr. Ejendomsskyld 16.000 kr., grundværdi 10.100 kr.

Hendes mand havde, efter sigende, købt gården "for pengenes skyld". De havde ikke fast adresse i Randbøl.

Landbruget blev passet af en bestyrer.



1948
Carl Lomholt

Carl Lomholt var født i Bindeballe 4/10 1909 som søn af Marie og Jens Lomholt, Midtgaard i Bindeballe.

Han var næstældst af fire brødre.

Han giftede sig 16/9 1939 med Tove Olsen født 14/2 1913 som datter af husmand Hans Olsen og hustru Magda, født Nielsen, Tårs i Vendsyssel.

Brylluppet stod i Balle Valgmenighedskirke, hvor brudeparret begge var medlemmer.

Tove og Carl Lomholts bryllupsfoto.


Carl Lomholt overtog Randbøl Vestergaard 8/10 1948 ved skøde fra Juliane Sofie Marie Simonsen. Købesum 66.000 kr. Hartkorn 7 skp. 3 fjk. 13/4 alb.

Der medfulgte besætning og løsøre således:
3 heste, 1 tyr, 12 køer, 7 kalve og ungkvæg, 2 grisesøer, 1 fedesvin, 8 ungsvin og 50 høns.
1 fjedervogn, 2 arbejdsvogne, 2 plove, 2 harver, 1 tromle, 2 radrenser, 1 såmaskine, 1 selvbinder, 1 slåmaskine, 1 hesterive, 1 tærskeværk, 2 EL-motorer, 1 kværn, 1/3 rundsav, 1 kvashugger.
Ca. 200 tønder korn og ca. 200 tønder kartofler.

Tove og Carl Lomholt i dagligstuen på Randbøl Vestergaard 1961.

Randbøl Vestergaard 1962 set fra øst. Vandel by anes midt i billedet bag Randbøl skov.


En beretning om Tove og Carl Lomholts tid på Vestergaard fra 1948 til 1970 fortalt af deres ældste søn Ole Lomholt.

Der kom tre børn
- Ole Lomholt født 1942
- Simon Lomholt født 1945 og
- Ydun Marie Lomholt født 1947.

Familien samlet i haven ved Simons konfirmation i oktober 1959.
Fra højre Ole, Tove, Simon, Carl og Ydun.

Gården var på 40 tdr. land, som blev drevet i et 8-marks skifte som følger:
-  havre efter grønjord
-  runkelroer
-  byg
-  kålroer med lidt turnips i forageren
-  blandkorn, byg og havre med græsudlæg
-  1.-års græs, hvoraf 1. slæt blev slået til hø
-  2.-års græs
-  3.-års græs, som i sidste år mest var hundegræs.

Den første traktor i 1955. Carl L. er fotograf. Ole, Tove og Simon på køretøjet.


Jorden var stenet og led tit af tørke.

Gården blev drevet med to heste, men i høst låntes en hest mere på Randbølgaard.

I 1955 kom den første traktor, en grå Ferguson.

Der var tre grisesøer og de svin, der kom ud af det, blev leveret til Vejle og Omegns Svineslagteri.

Vi havde som regel 14 køer med opdræt.

Kornavlen slog gerne til året rundt. Carl Lomholt tærskede og malede selv kornet.

Det foder, som skulle købes, kom fra Nørup Mølle.

Køerne (og søerne) fik også roer, som blev hugget i stykker med en skovl.

I 1962 fik vi roeskærer med el-motor. Malkemaskinen kom allerede i 1949, en "PULSON" fra M. Poulsen i Vejle.

Vi fik elektricitet indlagt i 1948
.
I 1967 købtes en J.F. mejetærsker til sække og den holdt i mange år.

Stalden og laden var af kampesten med cementtagsten som tag og bræddeloft over dyrene.

Grisene var i rum bag køerne, hvilket var almindeligt, så var der en god lun stald.

Stuehuset var i to plan med to lejligheder indtil 1950.

Opvarmet med komfur i køkken og kakkelovne i stuerne, som der var to af.

Der var soveværelse på loftet.

I 1962 lavede Carl Lomholt to værelser mere på loftet, da børnene skulle kunne være der.

Der var WC i gården. Og ellers bag køerne!

Vask: Der var bryggers med gruekedel og tøjvask i en balje, som også blev brugt, når børnene skulle bades.

Det foregik i køkkenet, de mindste først, i det samme vand! De voksne brugte et vaskefad i bryggerset.

Ca. 1963 anskaffedes en halvautomatisk lille el-vaskemaskine til tøjet, en "HAKA".

Der kom først badeværelse i 1964 sammen med et nyt oliefyr.

Vestergaard havde eget vandværk.

Tove og Carl holdt sølvbryllup i september 1964 og det blev betalt med det fire tyrekalve kunne koste. 3712 kr. for kalvene og mælkepenge for èn måned 866 kr., plus seks grise à ca. 250 kr.!

Arbejdskraften var os selv plus, en gang i roetiden, en daglejer.

I 1953 havde Danmark mund- og klovsyge og blandt andet måtte børn fra de ramte gårde ikke gå i skole i tre uger.

Køerne døde ikke, men blev noget forpinte og søerne kunne ikke give mælk, da yveret var ømt.

Køernes mælk måtte ikke leveres, så vi lavede selv smør.

Toves helbred blev svækket i 1960 af en dårlig ryg, så arbejdet med gården blev svært for dem begge.

Efter soldatertiden i 1962 boede jeg (Ole) hjemme med arbejde på Randbøl mejeri og kunne så hjælpe i ca. to år til november 1964, da jeg tog på landbrugsskole i Grindsted.

Derefter, fra november 1965, boede jeg hjemme igen og passede markerne og afløste i stalden. Jeg havde arbejde som svinekontrolassistent indtil 1/5 1970.

Carl med Vestergaards to heste. "Lotte"  og 'Skimmel* i 1959     Carl og Simon har lige hentet et læs roer - turnips 1959

Nogle af Vestergaards køer, Rød Dansk Malkerace, kigger langt efter græsset i den tørre sommer i 1959. Set mod vest med Jørgen Tranholms ejendom i baggrunden, Vejen til Vandel og Randbøl skov til højre.

I 1970 solgte Tove og Carl Lomholt Vestergaard til deres ældste søn Ole Lomholt, hvorefter de flyttede til Vandel.

Carl Lomholt døde i Vandel 7/11 1981.

Tove Lomholt døde samme steds 25/4 1992.

De ligger begravet på Randbøl kirkegård i det nordøstre hjørne tæt ved Vestergaard.



Kilder og henvisninger.
-  Nørup Lokalarkiv, kopier af Engelsholms Jordebog m.v.
-  Randbøl Sogns Museumsforening og Lokalarkiv
-  Kort- og Matrikelstyrelsen, kort på nettet
-  COWI, Kortal 1954
-  Statens Arkiver, Arkivalieronline folketællinger, kirkebøger og andre arkivalier
-  Randbøl Sogn gennem tiderne 1983
-  Cand. mag.Niels Jørgen Poulsens magisterkonferens vedr. Randbøl Sogns bebyggelse i 1600-      tallet
-  Vejle Amts Aarbog 1952
-  N.M. Schaiffel-Nielsen: Randbøl - Glimt af et hedesogns historie Bind III
-  Ina og Ole Lomholt, Randbøl
-  Jantsje og Jacob Klaver, Randbøl    

 

Skrevet af Frank Laursen (LAU)  

Hedelykke, Randbølvej 51, Vandel
matr.nr. 2o Vandell

Det efterfølgende er en udvidelse til den beskrivelse af gården der findes på hjemmesiden: historisk atlas.dk

1908
Hans Pedersen

Hans Pedersen var født 21/1 1881 som søn af gårdejer og sognefoged Peder Jensen Pedersen og hustru Hansine Johanne Marie Hansen, som ejede matr. nr. 2c Vandel, Skovgaard.
Hans Pedersen havde tre brødre
- Kristian Holger Pedersen, født 21/5 1879
- Aage Pedersen, født 24/1 1885
- Marinus Aksel Pedersen, født 8/4 1889.
Vi vender tilbage til disse brødre senere.

I 1905 overtog den ældste søn Kristian Holger fødegården Skovgaard og samtidigt udstykkedes herfra matr. nr. 2o af Vandel, som Hans Pedersen overtog og opførte ejendommen Hedelykke på i 1908.

Hans Pedersen giftede sig 17/7 1908 med Anna Marie Hansen Ravn fra Bjert i Eltang Sogn.
Anna Marie var flyttet til Randbøl Sogn allerede i 1906, muligvis som tjenestepige.

Af folketællingen af 1911 (opslag 85) fremstår familien således:
Hans Pedersen født 21/2 1881 i Randbøl, Husfader, Landbrug
Anna Pedersen født 6/5 1879 i Eltang, Husmoder
Hansine Ravn Pedersen født 27/5 1910 i Randbøl, barn
Helga Hansen Ravn født 23/5 1896 i Eltang, slægtning, tjenestetyende.

Anna Pedersen og Helga Hansen Ravn var søstre.

Ved folketællingen i 1916 (opslag 65) figurerer som ovenfor Anna Pedersen som husmoder og datteren Hansine som barn.
Men Hans Pedersen fremgår ikke af skemaet, hvorimod dennes broder Aage Pedersen født 24/1 1885 ses boende på Hedelykke som bestyrer.
Der ses ikke hvor Hans Pedersen befinder sig. Måske var han indkaldt til sikringsstyrken på grund af 1. verdenskrig. I så fald har han hørt til de ældre årgange. Men dette er kun et gæt.

Tyra Helga Hansen Ravn findes heller ikke nævnt under Hedelykke. Dels var hun ude at tjene på Vandel mark, dels giftede hun sig med den tredje broder til Hans Pedersen, Marinus Aksel Pedersen født 8/4 1889 i Randbøl kirke 27/10 1916.
Parret slog sig ned på matr. nr. 1e af Hofmannsfeldt og 2p af Vandel, som ligger som nærmeste nabo mod syd for føromtalte Skovgaard.
Denne ejendom havde Aksel Pedersen overtaget fra sin far Peder Jensen Pedersen, som havde ejet ejendommen siden 1881.
Den 19/3 1919 fik parret tvillinger, to drenge. De blev døbt i hjemmet samme dag og fremstillet i Randbøl Kirke 18/5 1919 som Egon Ravn Pedersen og Viggo Ravn Pedersen. Vi vender senere tilbage til Egon og Viggo.



Helga og Aksel Pedersens bryllupsbillede fra 1916. Foto ved Lokalarkivet i Vandel.



Ejendommen i Hofmannsfeldt hvor Helga og Aksel Pedersen bosatte sig i 1916 set fra nordøst.
Stuehuset og den sydlige længe, som ses i baggrunden findes endnu. Foto ved Lokalarkivet i Vandel.                                                            
Ved folketællingen for Vandel i 1930 beskrives beboerne på Hedelykke således:
Matr. nr. 2o og 12b.
Pedersen, Hans født 21/2 1881 i Randbøl, husfader
Pedersen, Anna Marie født 6/5 1879 i Eltang Sogn, husmoder
Pedersen, Sinne Ravn født 27/5 1910 i Randbøl, husassistent.

Heraf kan udledes, at Hans Pedersen i årene op til 1930 må have tilkøbt en del af arealet matr. nr. 12b af Vandel, som ligger nordvest for ejendommen. Vi har ikke flere detaljer om dette køb.

Man bedes bemærke at datteren Sinne Ravn Pedersen ikke benævnes ved sit fødenavn Hansine. Hun beholdt sit Sinne livet igennem og var kendt som sådan. Hun blev senere gift med Andreas Eg og sammen drev de ejendommen Egelykke øst for Ny Nørup i mange år. Andreas Eg var i øvrigt med til at udgrave den berømte Ravningbro i 1970’erne.
Sinne Eg døde 12/9 2004 94 år gammel. Hun ligger begravet på Nørup Kirkegård på familien Egs familiegravsted.



Anna Pedersen ved rokken. Årstal ukendt. Foto ved Lokalarkivet i Vandel





To fotos fra Lokalarkivet i Vandel af Hedelykke. Årstal ukendt. Bemærk at stalden med stråtaget er udvidet på det nederste billede. Hvornår dette er sket vides ikke.






1944
Besættelsen.

Da den tyske værnemagt havde besluttet, at der skulle etableres en tysk militær flyveplads i området syd for Vandel, gik et omfattende arbejde i gang med erhvervelse af de berørte arealer og de mange landejendomme og huse der lå indenfor den kommende flyveplads grænser.
Dette skete efter et fastlagt mønster med bestemte procedurer og dokumenteret i standardiserede formularer.
I princippet var den danske stat, som på tyskernes vegne overtog de berørte ejendomme mod erstatning, men i praksis udført af amterne, i dette tilfælde Vejle Amt.
De juridiske aspekter og udfærdigelsen af dokumenter, samt udredning af pengebeløb blev her i området varetaget af landsretssagfører Dr. Jur. Clausen, Jomfrustien 5, Haderslev.

Første trin var en besigtigelse af ejendommene med tilhørende skitsering og fotografering udført af den tyske værnemagt ved Stellvertretende Baurat (Vicebygningsinspektør) Hermann Sülling.
Dette arbejde foregik i det sene efterår 1943.

I begyndelsen af januar 1944 modtog lodsejerne et beslaglæggelsesdekret fra Intendanten hos den Øverstbefalende for de tyske Tropper i Danmark på såvel dansk som på tysk, til fordel for den tyske Værnemagt, Generalen for Luftvåbnet i Danmark. Standarddokument.

I slutningen af januar 1944 tilskrev Vejle Amt de berørte lodsejere hvornår de skulle forlade deres ejendom, mange pr. 15. februar.

Dernæst fik de berørte lodsejere én for én besøg af en vurderings- og besigtigelskommision, normalt bestående af den lokale sognefoged, en repræsentant fra Vejle Amt og en person fra den tyske værnemagt.
Herunder blev der ”aftalt” med ejerne hvor meget der skulle stilles til rådighed for tyskerne og fastlagt en lejeaftale og pris for brug af ejendommene. Lejekontrakten var et standarddokument.
For en del af beboerne fandt disse besøg allerede sted fra omkring juletid 1943 og frem.
Der kunne klages over erstatningens størrelse til et vurderingsnævn, hvilket en del benyttede sig af, men i reglen uden virkning.

Et af de juridiske dokumenter var en såkaldt skødeklausul, som fastsatte, at de tidligere ejere af ejendommene havde tilbagekøbsret til dem, når krigen var slut, medmindre den danske stat bestemte at de skulle anvendes til offentlige formål. Det var tilfældet for alle de ejendomme, som lå indenfor det område, som senere blev til Flyvestation Vandel.

Efter krigen nedsattes en række afviklingskommisioner, som skulle rede trådene ud efter blandt andet sagerne om de beslaglagte ejendomme.
Herfra kendes ”Registrering Vejle og Ribe amter, Beskrivelse af flyveplads Vandel”, hvoraf fremgår hver enkelt ejendoms status efter krigen og blandt andet hvor meget de daværende ejere fik tilkendt i erstatning. En kopi af denne beskrivelse forefindes på Lokalarkivet i Vandel.

De originale papirer fra beslaglæggelsen af Hedelykke findes ikke. Ejendommen blev tildelt tysk nr. 98, hvilket blev malet med sorte tal på bygningerne.
Nedenfor vises kopi af et par af de standardformularer, som anvendtes i forbindelse med beslaglæggelsen af ejendommen.




Af ”Registrering Vejle og Ribe Amter, Beskrivelse af flyveplads Vandel” beskrev afviklingskommisionen efter krigen ejendommen Hedelykke således:

Matr. nr. 2o Vandel    Tysk nr. 98

Areal 119992 kvm.

Ejer Hans Petersen        Beløb 32.880 kr.

Landbrugsejendom (250 kvm)    Ombygning, stærkt slid
2-længet, stuehus udv. hvidtet Cementtagsten, anvendt til
Kontor, mishandlet. Gulve af-Slidt. Centralvarmekomfur ned-
Revet, alm. centralkedel opsat iBryggers. Udlænger ombygget til
Belægning. Skur i haven (3x7m)Have ødelagt. Ubeboet.



Udsnit af afviklingskommisionens kort fra 1945 over området ved Hedelykke, som her er angivet som nr. 27 på matr. nr. 2o. Kopi fra Lokalarkivet i Vandel.


Da Anna og Hans Pedersen flyttede fra Hedelykke på grund af beslaglæggelsen, bosatte de sig i Balle ved Bredsten.
Da afviklingskommisionen havde færdiggjort sit arbejde, blev Hedelykke frigivet og den indgåede tilbagekøbsklausul kunne udnyttes af de tidligere ejere.
Hans Pedersen overdrog imidlertid tilbagekøbsretten til sin broder Marinus Aksel Pedersen, som ikke tilsvarende kunne benytte sig af sin tilbagekøbsret, idet hans ejendom i Hofmannsfeldt lå i det område, som den danske stat havde planlagt til brug for den kommende danske militære flyveplads.                                                                                                                                                                                                                                                                                    1947
Marinus Aksel Pedersen.

Med hjemmel i den overtagne tilbagekøbsret, købte Aksel Pedersen Hedelykke i 1947.
Som tidligere nævnt bestod familien af Aksel, hans hustru Helga, samt tvillingerne Egon og Viggo. Om Egon og Viggo, der nu var 28 år, boede hjemme vides ikke.
Aksel Pedersen og familien havde under krigen opholdt sig i omegnen af Ejstrupholm. Her var Egon Pedersen kontrolassistent.

1954
Helga Pedersen.

Ved Aksel Pedersen død i 1954 overtog hans enke Helga ejendommen, indtil hun i 1961 overlod den til Egon og Viggo Ravn Pedersen i fællesskab.
               

Posted by Frank Laursen (LAU)

Lynghøjgaard, Lynghøj, Vandel - matr.nr. 2c Randbøl

Lynghøjgaard er en af de nordøstligst placerede ejendomme i Randbøl sogn ved en gren af det gamle hærvejssystem tæt op ad en markant broncealderhøj og i tilknytning til de kendte Firehøje nord for Randbøl Kirke.

Gården blev før1890 udstykket fra Randbøl Vestergaard, matr. nr. 2a Randbøl, som ligger lige nord for Randbøl Kirke. Den nye gård blev tildelt matr. nr. 2c af Randbøl. Udstykningen blev dog først noteret i tingbogen pr. 8/3 1899. Hvornår den fik navnet Lynghøjgaard vides ikke.

Gården havde ved udstykningen et betydeligt jordtilliggende, idet såvel matr. nr. 2c, som 2r, som vist på nedenstående matrikelkort, hørte til gården. I tingbogen blev jorden skyldsat til hartkorn med 1 tønde, 5 skæpper, 2 fjerdingkar og 1 album.


Matrikelkort over parcellerne omkring Randbøl Vestergaard, som er angivet med rødt. Men på det forkerte sted. Lynghøjgaards jord ses øverst med matr. nr. 2c og 2r. Kort og Matrikelsfile:///E:/Lyngh%F8jgaard/tyrelsen.


Udstykningen og den deraf følgende opførelse af gårdens bygninger, skete sandsynligvis for at tilgodese sønnen fra Randbøl Vestergaard, Peder Madsen Pedersen, født 7/1 1872, med en ejendom.

Lynghøjgaards bygninger blev første gang forsikret i 4. kvartal 1886 i Peder Madsen Pedersens navn. Forsikringssummen lød på 2160 rigsdaler med en halvårlig ydelse på 3,25 rigsdaler. Forsikringen dækkede stuehus, stald og vognport.

Randbøl Vestergaard hvorfra Lynghøjgaard udstykkedes, ejedes dengang af Hans Jørgen Pedersen og hustru Mette Katrine Pedersen.
Imidlertid døde Hans Jørgen Pedersen 22/11 1891 kun 45 år gammel. Hans enke Mette Katrine Pedersen drev herefter Vestergaard videre indtil 1894, hvor sønnen Peder Madsen Pedersen blev noteret for begge ejendomme.


1894
Peder Madsen Pedersen
Peder Madsen Pedersen blev tilskødet Lynghøjgaard af sin mor Mette Katrine Pedersen 19/2 1894.

Peder Madsen Pedersen flyttede ud på Lynghøjgaard, medens hans mor fortsat blev boende på Vestergaard. På Vestergaard boede tillige hendes anden søn, Offer Pedersen født 30/8 1877, som overtog Vestergaard i år 1900.

Peder Madsen Pedersen giftede sig (hvornår vides ikke) med Mette Nielsen født 16/6 1874 i Hofmannsfeldt, datter af husmand Christen Nielsen og hustru Mette Nielsen, Hofmannsfeldt.

Ved folketællingen 1901 (opslag 239) opregnes familien således:
Randbøl, matr. nr. 2c
Peder Madsen Pedersen født 7/1 1872 i Randbøl, landbrug, gaardejer
Mette Pedersen født Nielsen 16/6 1874 i Randbøl, husmoder
Hansine Katrine Pedersen født 5/9 1897 i Randbøl, barn
Mette Kirstine Hansen født 5/4 1885 i Bække Sogn, tjenestegørende, landbrug.

Fra denne tid fortæller Kristian Iversen, Vandel, en morsom historie, som han har fået fortalt af sin far Johannes Iversen.

Peder Madsen Pedersen og hustruen Mette havde en aften besøg af sin broder Offer og hans kone Else på Lynghøjgaard, hvor de skulle overnatte.
Det samme gjaldt en såkaldt ”flyw-skrædder”, som var på besøg for at tage mål til tøj hos familien.

En ”flyw-skrædder” gik således fra familie til familie i sognet og syede for folk. Denne ”flyw-skrædder” boede i nærheden af Dusenborg på den vej, der i dag hedder Rygbjergvej. Han havde ord for at være lidt nervøs og en anelse bange af sig, specielt når det var mørkt.

Dengang var der ingen elektrisk lys nogen steder, så der var mørkt på landet, hvor man klarede sig med bl.a. flagermuslygter ude og petroleumslamper inde.

Omtalte Offer fik den idé, at de ville bære en gedebuk op på loftsværelset, som æ flyw-skrædder havde fået til rådighed. Men først når de var sikre på, at skrædderen var faldet i søvn. Som sagt så gjort.

Skrædderen vågnede ved at nogen åndede ham i ansigtet. Han følte for sig og fik fat i gedebukkens skæg og med den anden hånd i dens horn. Med rædsel for han ud af sengen, ud ad døren så hurtigt, at hans skjorte hang fast i døren og blev hængende. Derefter løb han nedenunder og hoppede op i sengen til Offer og Else, hvor han skrækslagen fortalte hvem han troede at han havde haft besøg af.


I 1903 blev ejendommen overdraget til Peder Madsen Pedersens syv år yngre broder Kristian Elias Pedersen. Årsagen hertil kendes ikke, ej heller hvor familien flyttede hen.


1903
Kristian Elias Pedersen
Kristian Elias Pedersen fik skøde på ejendommen 19/8 1903.

Kristian Elias Pedersen havde 14/4 1899 giftet sig i Randbøl Kirke med Maren Nielsen født 28/11 1876 som datter af husmand Kristen Nielsen og hustru Jensine Johnsen, Hofmannsfeldt.

Ved folketællingen 1906 (opslag 11) så familien på Lynghøjgaard således ud:
Elias Pedersen født 14/10 1878 husfader, gaardejer
Maren Pedersen født 28/11 1876, husmoder
Meta Katrine Pedersen født 10/4 1900, barn
Hans Jørgen Pedersen født 27/6 1902, barn.

I 1910 solgtes Lynghøjgaard til Magnus Kjerstein Nielsen ved skøde af 16/4 1910.


1910
Magnus Kjerstein Nielsen
Magnus Kjerstein Nielsen med familie kom fra ejendommen Hvidekilde, som lå i den allervestligste del af den nu nedlagte Flyvestation Vandel, men er for længst revet ned.

Det var Magnus K. Nielsens barndomshjem, som han havde overtaget efter sine forældre i 1893.

Magnus K. Nielsen var født 19/3 1866 og blev døbt i Gesten Kirke 27/4 1966. Hans forældre var Anders Nielsen født 1828 i Lindeballe Sogn og Maren Jensen Lange født 1831 i Starup Sogn Vejle Amt.

Bemærk navnet Maren Jensen Lange.
Hun tilhørte den jyske bondeadelsslægt Lange, hvis aner går langt tilbage i tiden, måske endog til år 980!! Familierelationerne har været genstand for omfattende slægtsforskning. De tilhørende arkivalier findes på Rigsarkivet.
Magnus K. Nielsen og hans efterkommere tilhører således denne gamle slægt.

Magnus Nielsen var rejst til Chicago USA i slutningen af 1880érne. Herfra sendte han bud efter sin forlovede Inger Jensen, hvorefter de giftede sig i 1892 derovre.

Inger Jensen var født 24/7 1868 i Lille Almstok som datter af gårdejer Jens Jensen og hustru Maren Christensen.

 

Inger og Magnus Nielsens brudebillede fra USA.
Foto udlånt af Anna og Kristian Iversen.


De fik en datter den 28. okt. 1892, men hun døde den 17. marts 1893 og blev begravet i USA.
De rejste derefter hjem til Danmark og købte Hvidekilde i 1893.

Den 25/10 1993 fik de datteren Martha Marie Kirstine Nielsen.

Deres søn Jens Andreas Nielsen blev født på ejendommen den 28. november 1895. Han havde sin barndom der og gik til konfirmationsforberedelse i Nørup fra Hvidekilde.

Deres datter Kirstine Nielsen blev ligeledes født på Hvidekilde 6/11 1899.


Folketællingen af 1911 (opslag 105) opregner familien på Lynghøjgaard således:
Randbøl By - Matr. nr. 2c
Magnus Kjerstejn Nielsen født 19/3 1866 i Jylland, Husfader
Inger Nielsen født 24/7 1868 i Vorbasse Sogn, Ribe Amt, Husmoder
Martha Marie Kirstine Nielsen født 25/10 1893 i Randbøl, barn
Jens Andreas Nielsen født 28/11 1895 i Randbøl, barn
Kirstine Nielsen født 6/11 1899 i Randbøl, barn.

 

Inger og Magnus K. Nielsen og deres tre børn.
Siddende Magnus, bag ham stående Martha Marie Kirstine.
Stående i midten Inger Nielsen. Siddende til højre Kirstine og
Stående bag hende Jens Andreas.
Foto udlånt af Anna og Kristian Iversen.


I 1927 udstykkede Magnus K. Nielsen den østligste del af Lynghøjsgaards jord, som blev tildelt matr. nr. 2r af Randbøl. Her byggede han ejendommen ”Firehøje” til sin datter Kirstine Nielsen.

Matr. nr. 2r blev noteret for hartkorn 0 tønder, 4 skæpper, 0 fjerdingkar og 2 ¾ album.
Samme år flyttede Inger og Magnus K. Nielsen ned på Firehøje og boede der sammen med datteren.

Lynghøjgaard blev overtaget af deres søn Jens Andreas Nielsen.

 

Magnus og Inger Nielsen. Det ser ud til, at der er ejendommen Firehøje, som ses i baggrunden.
Foto udlånt af Anna og Kristian Iversen.



1927
Jens Andreas Nielsen 
Da Jens Andreas Nielsen fik skøde på Lynghøjgaard, tinglyst 30/11 1927, blev dens jordtilliggende sat til hartkorn 1 tønde, 1 skæppe, 1 fjerdingkar og 0 album, hvilket var det der var tilbage efter udstykningen af matr. nr. 2r.

Jens Andreas Nielsen blev gift med Ane Marie Kristine Madsen født 23. september 1905, datter af smed Johan Peder Madsen og hustru Madsine Caroline Madsen, Daldover.

De giftede sig i Randbøl Kirke 25/9 1930.

 

Smed Johan Peder Madsen og hustru Madsine Caroline Madsen.


Folketællingen af 1930 (opslag 11) nævner familien således:
Randbøl Matr. nr. 2c
Nielsen, Jens født 28/11 1895 i Randbøl, Husfader
Nielsen, Marie født 23/9 1905 i Randbøl, Husmoder


 

Marie og Jens Nielsen
Foto udlånt af Anna og Kristian Iversen.


Marie og Jens Nielsen blev forældre til tre børn, alle piger.
Inger født 12/7 1931. Gift med Karl Pedersen og boede i Hedensted. Begge er døde, Inger 24/2 2011.
Anna født 2/11 1935. Gift med Kristian Iversen, Randbøl. Anna døde 20/7 2011.
Ellen født 16/1 1939. Gift med Finn Kramma og bor i Lundeborg.
Birgit født 26/7 1943. Gift med Svend Larsen og boede i Åbenrå. Birgit døde i 1993.

Jens Nielsen tog arbejde bl.a. i mosen, på mejeriet og hjalp på forskellige landbrug i omegnen for at supplere indkomsten fra landbruget.

Landbruget blev drevet som et alsidigt familiebrug på den tid med nogle få køer, svin og høns med markens produkter og avl tilpasset herefter. Et par små heste var trækkraft i marken.

På et tidspunkt før eller under 2. verdenskrig solgte Jens Nielsen den vestlige del af ejendommens jord, ca. 24 tdr. land, til hestehandler Peder Ebbesen, Vandel for 400 kr. pr. tønde land.

I 1948 solgte Jens Nielsen Lynghøjgaard og han og Marie flyttede ind i den gamle skole i Randbøl.


1948
Lars Hansen
Lars Hansen var født 10/7 1892 på Spjarup mark, Egtved sogn som søn af husmand Poul Hansen og hustru Maren Larsen, Spjarup mark.

Han giftede sig i Randbøl kirke 26/10 1918 med Ane Marie Maj født 24/2 1895 i Frederikshaab som datter af husmand Kristen Pedersen Maj og hustru Ane Johanne Karoline Vise, Frederikshaab.





Lars Hansens forældre Poul Hansen og Maren Larsen.
Foto udlånt af Birgit og Karl Børge Mathiasen, Vandel.





Ane Marie Majs forældre Kristen Pedersen Maj og Ane Johanne Karoline Vise.
Foto udlånt af Birgit og Karl Børge Mathiasen, Vandel.


Lars Hansen tilskødedes Lynghøjgaard 19/3 1948. Købesummen var på 28.750 kr. med ejendomsskyld 15.000 kr. Hartkorn 0 tønder, 4 skæpper, 1 fjerdingkar og 2 ¾ album. Der medfulgte 5 køer og 3 ungkreaturer.

Lars Hansen kom fra en lille ejendom i Vester Lihme. Den er revet ned, men lå hvor der nu er skov nord for Vejle Å, ikke langt nordøst for Haakon Jøkers fiskeri.

Der fortælles, at Maskinfabrikken DAL-BO’s grundlægger Henry Pedersen påtog sig at rive ejendommens bygninger ned mod at få tagpladerne herfra. Kaj Pedersen, DAL-BO mener, at dette må være sket omkring 1950.

Jorden blev købt af skovejer Grøn for tilplantning.

Lars Hansen ville ellers have købt Damgaard (på Rygbjergvej), men kunne ikke få klar besked herom fra Jordlovsudvalget ved ejendommens frigivelse efter krigen i 1948.

I 1955 overdrog Lars Hansen Lynghøjgaard til sin søn Johannes Hansen.


 

 Lynghøjgaard set fra øst. Årstal ukendt, men før 1950.
 Foto udlånt af Anna og Kristian Iversen, Vandel.




1955
Johannes Hansen
Johannes Vise Hansen var født 22/7 1919 i Daldover. Forældrene nævnes ovenfor.

Han giftede sig 14/7 1942 i Gadbjerg kirke (noteret i Nørup sogns kirkebog, opslag 190) med attest fra sognefogeden i St. Lihme af 25/7 1942 med Margit Kirstine Hansen af Limskov, Nørup sogn. Født i Ålestrup, Østerbølle sogn, Viborg amt 15/2 1920. Datter af stationsarbejder Klaus Nedergaard Hansen og hustru Ane Hansen, Silkeborg.

De fik tre børn. Birgit Nedergaard Hansen, Anne Lise og Tove.

 

Margit og Johannes Hansens brudebillede
Foto udlånt af Birgit og Karl Børge Mathiasen, Vandel.




 

Margit og Johannes Hansen.
Foto udlånt af Birgit og Karl Børge Mathiasen, Vandel.



 

Margit og Johannes Hansen med Birgit på skødet omkring 1945.
Foto udlånt af Birgit og Karl Børge Mathiasen, Vandel.



 

Børnene. Fra venstre Birgit, Tove og Anne Lise.
Foto udlånt af Birgit og Karl Børge Mathiasen, Vandel.



ohannes Hansen blev tilskødet ejendommen af sin far Lars Hansen 14/1 1955, men havde allerede overtaget ejendommen fra 1/11 1954. Købesummen var 41.500 kr. og ejendomsskyld 19.000 kr.

Kopi af skødet, udlånt af Birgit og Karl Børge Mathiasen, Vandel, ses nedenfor.



Johannes (kaldet ”Store Johannes”) og Margit drev et alsidigt landbrug med 4-5 køer, svin og høns og dyrkede afgrøder tilpasset hertil.
Johannes ”kørte lidt ud” med sin mejetærsker, en Köla og en roeoptager, samt andet småt.

I den sidste tid var jorden lejet ud.

Det var på den tid, at kvinderne begyndte at komme på arbejdsmarkedet.  Således også her, idet Margit tog arbejde på Lego først i 1960’erne.

 

Margit og Johannes Hansens ældste datter Birgit og Karl Børge Mathiasen på deres bryllupsdag 18/3 1961
sammen med Birgits bedsteforældre Ane Marie og Lars Hansen.


Tak til Birgit og Karl Børge Mathiasen,Vandel for oplysninger om familien og udlån af fotos.

I 1978 solgte Margit og Johannes Lynghøjgaard og flyttede til Vandel.

Johannes døde 29/6 1979.
Margit døde 2/5 2004.
Ægteparret ligger begravet på Randbøl kirkegård.

 

Luftfoto af Lynghøjgaard set fra sydøst. Årstal ukendt, men omkring 1960.
Foto udlånt af Anna og Kristian Iversen.



1978
Gunner Hansen, født 6. marts 1951 i Vandel, søn af skræddermester Anton og Metha Hansen, Vandel, købte gården i årsskiftet 1978-79.

Se kopi af skødet nedenfor.

     

Han flyttede ind sammen med Bente Petersen, født 21. maj 1956 i Fredericia, datter af gårdejer Jacob og hustru Christine (Didde) Petersen, Jerlev Vestergård.

De blev gift i Randbøl kirke d. 8. august 1981.
D. 20. marts 1984 blev datteren Maja Krowicki (Christine Petersens fødenavn) Hansen født.


Tiden, hvor man kunne leve af et lille landbrug, var for evigt forbi.

Gunner er selvstændig automekaniker på Vandel Autoværksted, Grindstedvej 7, Vandel og Bente arbejder som sygeplejerske på forskellige sygehusene i region syd.

Jorden er til dels lejet ud til lokale landmænd, noget udlagt i græs til parrets heste.

I sommeren 1986 væltes den gamle kampestens lade med vest og der bygges en ny.
Murerarbejdet foretages af Holger Jonasen, St. Lihme og tømrerarbejdet af Svend Åge Hansen, Vandel.
 
I 1989 blev stuehuset renoveret omfattende indendøre.

I 1998 blev der  lavet en vinkeltilbygning i den vestlige ende af stuehuset, så det bygges sammen med den nye lade.

 

Bente, Gunner og Maja 1984.
Foto ved Bente og Gunner Hansen.



 

Luftfoto af Lynghøjgaard fra lørdag 29/8 1998 under tilbygningen mellem stuehuset og laden.
Foto ved Bente og Gunner Hansen.



Kilder og henvisninger.
Randbøl Sogns Lokalarkiv og Museumsforening
Randbøl Sogn gennem tiderne, 1983
Birgit og Karl Børge Mathiasen, Vandel
Bente og Gunner Hansen, Randbøl
Svend Aage Jensen, Vandel
Kristian Iversen, Vandel
Kirkebøger og folketællinger
Kort- og matrikelstyrelsen
 

Skrevet af Frank Laursen

Højgaard, Hærvejen 31, Randbøl
matr.nr. 2a Daldover

Højgaards jord havde rod i de fire såkaldte Daldovergårde, idet gården blev udstykket fra den nærliggende Damgaard i 1862. Damgaard blev udflyttet på marken fra Daldover af fæstebonde Peder Erichsen i 1796, som dengang købte sin fæstegård af godsejer Niels von Jermiin på Engelsholm.

Hvor Højgaard ligger i dag lå der først i 1800-tallet et enligt hus på matrikelnummer 2a, som hørte under nævnte Damgaard. Hvornår dette hus blev bygget vides ikke, men i 1838 lejede Damgaards daværende ejer Mikkel Laursen dette hus og et stykke jord ud til en Niels Chr. Stæk. Denne Niels Chr. Stæk købte senere den nærliggende Hærvejgaard.
Huset og et mindre udhus blev forsikret første gang i juli 1856 til en værdi af 370 Rdl. Der nævnes i forsikringsprotokollen, at huset var tækket med lyngtørv og havde lerstampet gulv.
I 1853 solgte nævnte Mikkel Laursens enke Damgaard, incl. førnævnte hus og med kirketiende, til Lars Hansen, som kom fra Fyn.

Højgaard bygges.
Lars Hansen byggede udhusene til Højgaard med stald og lade i nord samt fåresti og lade i vest i 1861. Ligeledes opførte han et nyt stuehus i øst som erstatning for det gamle tidligere nævnte hus, som lå i nord.
Ved skøde af 24. september 1862 solgte og udstykkede Lars Hansen Damgaard til sin svoger Hans Mortensen, som også var fra Fyn.
 Ved Indenrigsministeriets udstykningstilladelse af 5. juli 1862 tildeltes Damgaard matr. nr. 2f af Daldover, medens Højgaard beholdt matr. Nr. 2a af Daldover og skyldsat til hartkorn 1 td 1 fjk. 2 skp 1 alb, skat 9 Rdl 48 skilling.
Lars Hansen beholdt ligeledes matr. Nr. 2b Daldover af Hartkorn 2 sk. 1 fjk. 2 alb., som lå øst for Hærvejen og siden 1796 havde hørt under Damgaard.
I skødet fik Lars Hansen tilføjet følgende servitut: -”at ejeren af matr. Nr. 2a Daldover (Højgaard) har ret til at tage vand i en dam på matr. Nr. 2f Daldover (Damgaard) og ret til at kaste en brønd på 2f med færdsel, samt ret til at vande kreaturer disse steder”.
Servitutten er gældende den dag i dag.
Kort efter, eller måske allerede i forbindelse med byggeriet af Højgaard, aftalte Lars Hansen et mageskifte med Benned Sørensen fra Lindeballe.


Højgaards beliggenhed kort efter opførelsen ved punkt 265 vest for Hærvejen.

1863
Benned Sørensen.
Dette bekræftes ved skøde fra Lars Hansen til Benned Sørensen af 2. september 1863, lyst 8. januar 1864.
Benned Sørensen ombyggede fårestien i vest til kostald og lade m.v. i vest i 1866.
Hele gården var i bindingsværk med lyngtag på udhusene og stråtag på stuehuset, forsikret for i alt 1200 Rdl.

Ifølge folketællingen af 1. februar 1870 befandt der sig følgende personer på gården.
Benned Sørensen 48 år, hans hustru Ane Marie Olesen 47 år, begge født i Nørup sogn, samt deres børn Søren 17 år og Anders 9 år, efternavn Sørensen og begge født i Lindeballe.

1870
Ane Malene Olesdatter.
Ved skifteretsattest af 16. september 1870, læst 5. sep. 1873, blev Ane Malene Olesdatter, enke efter Benned Sørensen, noteret som ejer af Højgaard.
Der bemærkes i teksten ”med Kirketidende”, hvilket indikerer, at gården var medejer af Randbøl Kirke. Et forhold der skriver sig tilbage til 1794, hvor de fleste af hartkornejerne tilsluttede sig købet af kirken med Jon Pedersen, Bindeballegaard og tre andre navngivne bønder fra egnen i spidsen, som det fremgår af mindestenen der står foran Bindeballegaard.

1875
Jens Peder Jespersen
Ane Malene Olesdatter solgte ved skøde af 30. december 1875, læst 7. jan. 1876, Højgaard med kirketidende sammen med matr. Nr. 2b til Jens Peder Jespersen.
 
Med samme datering i tinglysningsprotokollen blev matr. Nr. 2b Daldover solgt fra til Søren Peder Madsen med kirketidende.


Højgaard før 1910

Bemærk taget af tagpap med trekantede lister under.
Folketællingen fra februar 1880:
Jens Peter Jespersen 30 år født i Gadbjerg sogn
Johanne Marie Andersen 24 år, hans hustru, født i Bredsten sogn
Marie Kirstine Jespersen 3 år, deres barn, født i Randbøl sogn
Karen Kirstine Jespersen 2 år, deres barn, født i Randbøl sogn
Et udøbt pigebarn, deres barn, født i Randbøl sogn
Karen Jespersen 68 år, ugift slægtning, født i Give sogn
Thomas Nielsen 21 år, ugift tjenestekarl, født i Nørup sogn
Jens Mikkelsen 60 år, gift hjuler, født i Ødsted sogn.

Folketælling fra februar 1890:
Jens Peter Jespersen
Johanne Marie Andersen
Deres børn:
Marie Kristine Jespersen 13 år (døde allerede 21/6 1908, 31 år)
Andrea Jespersen 10 år. (Andrea J. blev senere stationsforstander på jernbanestationen i Vandel. Hendes mand var banemester på jernbanen).
Johannes Peter Jespersen 7 år
Anna Jespersen 5 år
Niels Marius Jespersen 3 år
Axel Jespersen 1 år

Folketælling 1906:
Jens Peter Jespersen
Johanne Marie Jespersen
Deres børn:
Niels Marius Jespersen født 6/4 1886
Aksel Jespersen født 21/4 1888
Dorthea Jespersen født 14/1 1891
Svend Jespersen født 27/4 1893
Emma Jespersen født 3/2 1900, plejebarn (datter af ovennævnte Marie Kristine J.)
Vitha Jespersen født 30/9 1903, plejebarn (af familien)

Uddrag af folketællingen fra 1916:
Jens Peter Jespersen født 27/5 1849, indkomst 1.400 kr. formue 8000 kr.
 statsskat 17,20 kr. kommuneskat 59,40 kr.
Johanne Marie Jespersen født 10/5 1853
Aksel Jespersen født 21/4 1888, barn, landarbejder (døde allerede 21/8 1917, 29 år)
Svend Jespersen født 27/4 1893, barn, landbrugsarbejde for faderen
Emma Jespersen født 3/2 1900, barn, husgjerning for samme
Vitha Jespersen født 30/9 1903, barn, skoleelev.

Omkring 1900 havde den første Bindeballe Brugsforening til huse forskellige steder, herunder på Højgaard i en periode i Jens Peder Jespersens tid..

I 1910 købte Jens Peder Jespersen naboejendommen mod syd matr. nr. 1b af Hoffmansfeldt.
Han overdrog denne til sin søn Niels Marius Jespersen i 1913. Jf. folketælling fra 1916 boede sønnen på denne ejendom sammen med en husbestyrerinde og en ung pige.
Niels Marius Jespersen byggede en ny kørelade til ejendommen med store porte i begge ender. Han blev drillet med, at laden var så stor, at hele Hofmansfeldts høst kunne være i den. I dag er den vestre del af denne lade lavet om til beboelse.
I 1919 noteredes Jens Peder Jespersens enke, Johanne Marie Jespersen for denne ejendom.
Hvad der blev af Niels Marius Jespersen vides ikke.

1919
Johanne Marie Jespersen
Ved Jens Peder Jespersens død 25/7 1919, overtog hans enke Johanne Marie Jespersen, født Andersen, gården ved skifteretsattest læst 12. september 1919.
I forbindelse med enkens overtagelse blev gården omforsikret. Heraf ses der, at Jens Peder Jespersen bl.a. havde forbedret gårdens bygninger. Stuehusets stråtag var udskiftet til tag af pap (tagpap). Ko- og svinestald havde fået bliktag i stedet for at være lyngtækket, medens hestestalden havde cementtagsten. Der var også forsikret en vandbeholder med pumpe. Den samlede forsikringssum var på 20.700 kr.

1919
Svend Jespersen
31. august 1919 skøde, læst 12. september 1919, fra Johanne Marie Jespersen til sønnen Svend Jespersen med kirketidende.
Svend Jespersen døde allerede 27/9 1920, kun 27 år.

1921
Hulda Kathrine Jespersen
Skiftebrevsattest som adkomst for Svend Jespersens enke Hulda Kathrine Jespersen dateret 28/6 1921.
Hulda Jespersen, født Thomsen, var jordemoder.

Folketællingen fra 1921 opregner gårdens personer således:
Hulda Jespersen født 26/2 1896 i Grejs, gårdejerske, indkomst 3000 kr.
Johanne Jespersen født  10/5 1853 i Bredsten, aftægtskone
Niels Andreasen født 11/12 1901 i Skibet, tjenestekarl
Marthin Nielsen født 12/4 1882 i Kolding, fodermester

1922
Johanne Marie Jespersen
Skøde fra Hulda Kathrine Jespersen til enke Johanne Marie Jespersen på 2a, 2e, 2l af 26/8 læst 31/8 1922. Matr. nr. 2e og 2l er to englodder beliggende ved Vejle å i Daldover (Randbøldal).
                                                                                               

Uddrag af folketælling fra 1925:
Jespersen, Johanne Marie født 10/5 1853 i Bredsten, gårdejerske
Andreasen, Niels Peter født 11/12 1901 i Bredsten, gift, bestyrer
Andreasen, Emma født 3/2 1900 i Randbøl, gift (med Niels P. A.)
Andreasen, Tage Haar født 24/4 1906 i Skibet, ugift, tjenestekarl
Andreasen, Jacob født 6/6 1904 i Skibet, ugift, tjenestekarl. (Broder til Niels P. A).
Andreasen, Anna Christine født 28/4 1923 i Randbøl, barn
Andreasen, Aksel født 20/2 1925 i Randbøl, barn
                                                                                                 1930
Niels Peter Andreasen
Skøde fra Johanne Marie Jespersen til Niels Peter Andreasen lyst 8. aug. 1930. Købesum 38.500 kr. Ejendomsslyld 19.000 kr.


Niels Peter Andreasen på selvbinderen 1930.

Bemærk at selvbinderen har to hjul foran til at bære stangen mellem hestene, hvor der ellers normalt brugtes èt mindre hjul. Et sådant lille hjul kunne på løs sandjord skære gennem overfladen, hvilket gjorde det sværere for hestene at trække selvbinderen. De to hjul fungerede som en forvogn til binderen og gjorde det også lettere for hestene at dreje med selvbinderen.
1931
Emma Andreasen
Udskrift af Vestre Landsrets Dom af 17/4 1931 hvorefter matr. Nr. 2a, 2e og 2l inddrages under boet efter enke Johanne Marie Jespersen, født Andersen, lyst 1/9 1931.
…….skrift  (ulæseligt) som Ad for enke J. M. Jespersens eneste selvskiftende arving: Fru Emma Andreasen, født Jespersen den 3. Februar 1900, lyst 27. juli 1931. Ejendomsskyld 19.000 kr.

Den 18/2 1933 blev forsikringen efterset og der noteredes: Elektrisk installation i stuehus 400 kr, elektrisk installation i ko- og svinestald 100 kr., elektrisk lys og kraft med 1 stk. 7½ HK motor, 1 tærskeværk, 1 kværn og 1 hakkelsesmaskine i laden 500 kr., elektrisk installation i hestestald 100 kr. Forsikringssum i alt 25.000 kr.
I 1939-40 byggedes nyt stuehus af murer Jensen fra Vandel.


Højgaard set fra øst omkring 1930.

1944
Besættelsen.
Gården blev beslaglagt af den Tyske Værnemagt i lighed med mange andre ejendomme i området og blev tildelt tysk nr. 69.
Men i modsætning til andre ejendomme, blev ejeren fru Emma Andreasen og familie boende på gården, selvom den var beslaglagt i forbindelse med flyvepladsbyggeriet i Vandel. Gården blev drevet normalt med besætning og markdrift.
Gården blev således også tilbagekøbt af samme ejer efter krigens afslutning, hvilket i øvrigt ikke gjaldt for ret mange af de andre beslaglagte ejendomme.
Under beslaglæggelsen og i den tid derefter der gik med at afklare hvor meget Den Danske Stat ville beholde af den anlagte flyveplads, fungerede Niels P. Andreasen som forvalter af såvel Højgaard som nabogården mod sydvest matr.nr. 1b af Hofmansfeldt, Martin Madsens ejendom, som lå lidt længere mod sydvest, samt måske tysk nr. 59.

Ifølge ”Registrering Vejle og Ribe Amter, Beskrivelse af Flyveplads Vandel, 1945” tilkendtes Højgaard 66.447 kr. i vederlag for 291410 kvm. Incl. matr. nr. 2e og 2l.

Emma og Niels P. Andreasen drev Højgaard videre efter besættelsen. Gården blev drevet som alsidigt familiebrug, som var normalt i tiden med køer og svin med markdrift afpasset til dette. I en periode kørte Niels tillige mælketur til Randbøl Mejeri.
Niels P. Andreasen var født 11/12 1901, død 11/12 1963.
De havde to børn. Anna Christine, i daglig tale kaldet Stinne, født 28/4 1923, død 27/12 2009 og Aksel født 20/2 1925, død 18/12 1990. Aksel og hans hustru Tove bosatte sig på den nærliggende Højlundgaard.
”Stinne”, Anna Christine A., som var ugift, blev boende på Højgaard indtil den efter Emmas død 25/9 1985 blev solgt til Hans Klausen i 1986.
Familien Jespersen/Andreasen levede således på Højgaard i 111 år.

1986
Hans Klausen
Hans Klausen, Abildgaard, Bindeballe købte Højgaard i 1986 af Aksel Andreasen og Stinne Andreasen. Areal 27,9 ha.

1990
John E. Sørensen
I 1990 købte John E. Sørensen bygningerne på Højgaard sammen med 1,7 ha af jorden. Matr. nr. 2a bibeholdtes. Højgaard var hermed nedlagt som landbrugsejendom 128 år efter dens etablering og bygning.
Hans Klausen beholdt resten af gårdens jord, 26.2 ha med nytildelt matr. nr. 2aa af Daldover.
John E. Sørensen moderniserede stuehuset.
Under orkanen i 1999 blæste en del af taget på den nordlige længe. I forbindelse med reparationen heraf, blev der indrettet bl.a. gildesal i bygningen.


Højgaard anno 1990. Stuehuset set fra gårdspladsen. John Sørensen i døren.


Højgaard anno 1990 set fra sydøst.

2004
Troels Høyer
I 2004 solgte John E. Sørensen gårdens bygninger og de resterende 1,7 ha til Majken Brogaard Høyer og Troels Høyer.


Højgaard anno 2004.


Højgaard set fra øst vinteren 2004-05.

Kilder og henvisninger:
- Randbøl Sogns Lokalarkiv og Museumsforening
- Randbøl Sogn gennem tiderne, 1983
- Landsarkivet for Nørrejylland, Viborg
- Historisk Atlas
- Edith Romlund, Løgstrup
- Troels Høyer
- Kirkebøger og folketællinger.



 

 

 

  

  1. Nordly, Rygbjergvej 20, Randbøl
  2. Matrikel 3s (1a) - Rygbjerggård
  3. Bremerfamilien i Vandel
  4. Nedlagte gårde