De sværest tilgængelige af kilderne kan findes i transskription på RSLM`s hjemmeside.
Efterfølgende sider er leveret fra Tore Teglbjærg, Vejle Stadsarkiv.
Disse findes i transskription i filen: mogens jensen.disp
Referencer:
Transkription div. Avisartikler og andre kildeafskrifter:
Vejle Amts Folkeblad 09 05 1905
”Et lille Oldtidsfund
Ved at så havre fandt Mogens Jensen i Vandel forleden en lille fint forarbejdet Pilespids af næsten helt gennemsigtigt Flint og forsynet i de ydre Kanter med Savtænder. Fundet opbevares i Finderens Samling.”
Jyllandsposten 18. 06 1912
I forbindelse med rydningen af Aast Kirkes ruiner nævnes MJ som involveret.
”… Da det gik for langsomt med Rydningsarbejdet, påtog Gaardejer Mogens Jensen i Vandel og Pastor Kau i Gadbjerg sig at lade Pladsen rydde mod at få 10 Kr. for hver Favn Sten, der blev bortryddet, af Lindeballe Kommune. Det viste sig imidlertid vanskeligt at få Arbejdskraft til at få Rydningen fuldført: men så tog Mogens Jensen selv fat, og ved Hjælp af sin Brodersøn lykkedes det ham ved energisk arbejde at få Pladsen ryddet i løbet af et par dage. Det er aldeles utroligt, den mængde sten, der saaledes er ryddet bort af den dog ikke synderlig store Kirke, og navnlig når man betænker, at der var taget mange sten bort i Forvejen. Hvor mange Favne der er gravet op, vides ikke så nøje, men det er mange, og Lindeballe Kommunes Veje vil nyde godt af dem i lang tid.”
Ribe Stiftstidende 09 05 1914
Horsens Avis ell. Skanderborg Amtstidende samme datering. ENS
”På Thomas Thomsens Mark i Uhre, Ringgive Sogn er fundet et stort masivt Bronzekar. Karret er solgt til Gaardejer Mogens Jensen i Vandel, i hvis samling det vil blive opbevaret. Ejeren har henvendt sig til Magister Axel Jensen ved Nationalmusæet, der har lovet at lade Karret undersøge.”
Vejle Amts Folkeblad 21 06 1917
”Fra Randbøl sogn
Naar man står oppe ved vor gamle Randbøl Kirke og lader Øjet vandre ud i Syd, Vest og Nord, ser man ude på Randbøl Mark Gravhøj ved Gravhøj, og disse Gravhøje spiller jo den samme rolle for den forhistoriske Tids Beboere af vor Egn, som Randbøl Kirkegaard spiller for os andre den Dag i Dag. Der er en af vore Digtere, der har Kravet: Danmark, dine Kæmpegrave, er en kostbar Skat, og der kan han have Ret; thi vi vilde have vidst lidet eller intet om den forhistoriske Tids Beboere af vort Land, dersom vi ikke havde disse gamle Grave at søge til. Men ved at undersøge dem og tillige de gamle Bopladser, her under Navn af Køkkenmøddinger findes ved vore Kyster, har vore Forskere Blad for Blad kunnet skrive os Oldtidens Historie.
Og de fortæller os, at de første Beboere af Danmarks Jord var et Folk af Jægere og Fiskere. De kom vandrende Syd fra langs Jyllands Østkyst, og hvor der var godt med Jagt og Fiskeri slog de sig ned for længere Tid. Det eneste Dyr der ved denne Tid havde sluttet sig til Menneskene, var Hunden. Deres bedste Vaaben var tilhuggede Økser af Flint. Ved hjælp af dem og ved hjælp af Ild fældede de Skovens Kæmper, de mægtige Ege, der den Gang dækkede store Parter af Danmarks Jord, og hvoraf der endnu er sørgelige Rester i Egnen herude, således ved Bindeballe, Lille Lihme, Mørup, Baastlund, Billund og flere Steder. Og ved hjælp ad deres Flintøkser og Ild lavede de af Egene Baade, som de sejlede og satte Bo paa alle vore øer. Endog ud til Anholt i Kattegat er de naaet, og efterhaanden er de langs vore Aaer og Bække vandret ind i Landet.
Ogsaa herude i Randbøl Sogn har de levet og Beviset for, at de har været her, bestaar af et mindre Depotfund fra St. Almstok Mose, Randbøl Sogen: tre ret store Økser, hvoraf den ene er hugget skarp til begge Ender. En fjerde Økse af en noget ejendommelig Form er fra Sandagergaards Mark Lindeballe Sogn. En femte Økse har jeg ejet, ligeledes fra den ældre Stenalder og fundet i en Mose paa Lille Rygbjerg Krat; den er nu i Kammerherre Bechs Samling paa Engelsholm.
Kolding Folkeblad 13 12 1918
”Gravfund i Randbøl Sogn.
Paa Gaardejer Hans Rugsteds Mark i Bindeballe er der if. ”Vejle A. Fbl.” for nogen Tid siden funden flere Urnegrave fra den yngre Bronzealder. Urnerne gik paa to nær i stykker ved optagelsen; i dem laa der en Barberkniv, en stor Naal med spiralformet Hoved, en Synaal, en massiv Fingerring, to større brudstykker af Knive samt Fire stykker smaa Plader af Bronze.
Endvidere er der funden en sleben Økse af Flint og Slibesten fra den yngre Stenalder.
Samtlige fund er afhændede til Mogens Jensen i Vandel, i hvis samling de vil blive opbevarede.”
Jyllandsposten 22 09 1919
” Tre Stendolke
Paa Jørgen Trinderups Mark i Bindeballe, er der fundet en Dolk, paa Nis Nissens Mark i Bindeballe en Dolk og paa Hans Kristian Pedersens Mark Randbøl ligeledes en Dolk, alle fra den yngre Stenalder. Intet af Fundene er Gravfund, men to af Dolkene var særlig fint Arbejde. Klingen paa den ene er ca. 2 Tommer bred.
Paa Kristian Jensens Mark i Vandel er fundet en Millifiori Perle af romersk Arbejde: den stammer muligvis fra en af de lave tuelignende Grave fra Tiden omkring ved Aarene 600 à 800 efter Kristus.
Samtlige fund er Ifølge Vejle A. Folkeblad overladt til Mogens Jensen i Vandel.”
Vestslesvigs Tidende (Tønder) 01 01 1931
” En sidste Hilsen
Giv mig ingen Krans til min Kiste.
Gamle Mogens Jensen i Vandel ved Vejle, der døde i Mandags, har skænket sin værdifulde Oldsags-Samling til Randbøl Sogns Befolkning. Til sidst sagde han ifølge ”Vejle Amts Folkeblad”: ” Jeg ligger syg; maaske kan det blive Døden. Jeg beder derfor dem af mine Venner, der vil ledsage mig til min Grav paa Randbøl Kirkegaard: Skænk mig ikke en Krans til min Kiste, ej heller en Sten til min Grav: der ønsker jeg ingen anden Pryd end en Busk med Paaskeliljer.
Men jeg beder: Giv i Steden for en Gave, som I har Hjerte og Evne til, til Støtte for Sønderjysk Fonds Arbejde, til Støtte for Kulturværnet for vort kære gamle Fædrelands Grænse mod Syd. Der kan det gøre Nytte: paa min Grav gør det ingen.
Der findes endnu mellem Flensborg Fjord og Danevirke en lille flok af Danskere, der trods Genforeningens Skuffelse trofast har holdt ved deres gamle danske Fædrelands Sprog og Kultur. De staar, om jeg saa maa sige, som en Forpostkæde i Ildlinjen til Værn mod tysk Kulturs Fremtrængen mod Nord. Men skal Ildlinien holde Stillingen, saa maa, saa skal, saa bør alle gode danske Mænd og Kvinder paa denne side Flensborg Fjord være med til at danne Reserven.
Gaven, de vil yde, kan de give min Søn; han vil sende den videre efter Bestemmelsen.
Hermed en hjertelig tak for alt, hvad godt jeg har mødt her i Livet, og en sidste venlig hilsen fra
Mogens Jensen i Vandel”
Vestslesvigs Tidende 20 01 1931
”Det rette Adelssind
Mogens Jensen i Vandel.
For kort Tid siden døde gamle Mogens Jensen i Vandel ved Vejle. Hans sidste Ønske var, som meddelt, at man i stedet for at give Kranse til hans Baare vilde lade et beløb gaa ned til de Danske længst mod Syd, som ikke kom hjem i 1920. I disse Dage har da Pastor Noack i Flensborg derefter modtaget 150 Kroner ved den afdødes Ven H. C. Wegener i Vejle.
I et medfølgende Brev skriver denne blandt andet:
Den gamle jyske Hedebonde var foruden at være en stor Patriot også på sit omraade en Videnskabsmand. Ikke mange kendte som han Sønderjyllands Historie, men også Oldsager havde hans interesse, og Vandel ejer nu, takket være ham, en samling Oldsager.
Selv efter sin Død har han ønsket at gavne Danmarks nationale Sag. Gavn ”vore Forposter” som han kaldte dem. Hans Bidrag ved Dybbøldagens indsamling var altid det største fra et enkelt Distrikt.
For et par Aar siden fik han Dybbøl-Mærket i Sølv, og det har fulgt ham i Graven. Sin Eftermand til Dybbøl-Dagen har han selv udpeget og aftalt det fornødne med.
Ved Mogens Jensens Bortgang har de udelukkede Sønderjyder mistet en god Ven, og vi andre en god dansk Mand, hvis Minde vi vil holde i ære.”
Vejle Amts Aarbøger
Nekrolog 1931 s. 117
Rasmus Mortensen:
Mogens Jensen, Vandel
10. Septbr. 1854 - 29. Decbr. 1930
Femte Juledag 1930 døde Mogens Jensen i Vandel. Han var gennem en Aarrække – fra 1911 til 1923 – et virksomt Medlem af Vejle Amts historiske Samfunds Bestyrelse. Og efter at han havde trukket sig tilbage, fordi han ønskede en anden Mand fra Vejle Vesteregn ind i Arbejdet, vedblev Mogens Jensen at være en god og trofast støtte for Historisk Samfund.
Mogens Jensen ejede den midterste af de tre smukke Gaarde Nord for Landevejen i Vandel By. Der var han født, og her levede han nu sammen med sin Hustru hos Sønnen og Svigerdatteren, der for nogle Aar siden overtog Gaarden.
Den, som kendte Vandel og Randbøl Sogn for en Menneskealder tilbage, kan knap fatte den rige Udvikling, der her har fundet sted. Nu er Egnen, men især Vandel saa frugtbar, så hyggelig og velbygget som nogen plet østpå.
Mogens Jensen var i bedste Forstand stolt af sin By, og det havde han Grund til. Men Sognet kunde i endnu højere Grad være stolt af Mogens Jensen. Hans Arbejdsindsats var stor, hans aandelige Interesser og menneskelige Egenskaber gjorde ham altid til et Midtpunkt blandt Befolkningen.
Langt ud over Sogn og Amt blev Mogens Jensen kendt for sit varme Sindelag overfor Landets og Folkets dybeste Sag. Sønderjylland og Sønderjyderne havde i ham en offervillig ven. Enhver Deltager i Sønderjydsk Forenings aarlige Sammenkomster i Vejle vil huske hans begejstrede Tale, der bragte alle til at lytte. Og han nøjedes ikke med at tale. Han viste saa mangen Gang i Gerning det gode, følgeværdige eksempel. Men tiest og helt virkede han i Stilhed – den beskedne, ydmyge Mand han var.
I en smuk Sammenhæng med Kærligheden til Fædrelandet staar MogensJjensens Virksomhed for Bevarelsen af de stedlige Minder og for Udbredelsen af Kendskab til Hjemegnens Historie. Den store Oldsamling, han med Dygtighed fik erhvervet, blev en Pryd for Vandel, en Seværdighed, hvormed han har glædet og beriget mange. Han har nu kort før sin Død skænket hele den værdifulde Samling til Sognet, fået den registreret, ordnet og opstillet i en Museumsbygning ved Vandel Skole.
Vi skal ikke undlade at udtale, hvor stor en Glæde og Tilfredstillelse det er at vide, Mogens Jensen oplevede dette Arbejdes gode Gennemførelse – takket være bl.a. Dr Munck, Vandel og Købmand I. O. Brandorff, Kolding. En stor og velfortjent Oplevelse for Mogens Jensen blev festen ved Museets indvielse d. 2. December 1930, hvor Historisk Samfunds Formand Kammerherre Valløe og Egnens Beboere var mødt for at sige Mogens Jensen tak. Det er jo saaledes, at Mennesker ofte kommer bagefter med deres Tak til de Gamle. Vi kan rigtigt unde Mogens Jensen Takken paa det sidste. Men dermed er vi ikke færdig. Vi vil blive ved med at staa i Gæld til Mogens i Vandel.
Randbøl sogns Oldsagssamling ibid s. 120
Ingrid Munck:
Den 2. December 1930 indviedes Randbøl Sogns Oldsagssamling, som Mogens Jensens Samling danner Grunden til. Forud for denne Dag ligger mange Aars ihærdig samlen og store økonomiske Ofre,- og endelig det sidste Aars Arbejde men Indregistreringen og Museets Bygning og Indretning.
Fra sin tidligste Ungdom har Mogens Jensen haft sin Samlertrang og Samleevne; alt, hvad der kunne fortælle noget om Egnens Historie, om Slægtens Færd på disse Steder, interesserede ham; men han samlede ikke blot for at eje så mange Oldsager som muligt, men han ville også have hver Tings Historie med, hvilket Sted den var fundet på, og under hvilke Forhold den fandtes. Og så endelig for et Aarstid siden var der en Mand, der, efter at Mogens Jensen havde fortalt om nogle af sine Oldsager, kom med der Spørgsmaal: hvem der kan fortælle om dette, naar Mogens Jensen ikke er her mere, han er den eneste, der ved herom. Det er på høje Tid at faa dette bevaret for Eftertiden.
Saa begyndte Arbejdet med at indregistrere hele hans Samling, der alene i Oldsager rummer henved fem Hundrede Numre. I denne Fortegnelse er der ikke lagt Vægt på Maal og nærmere Tidsbestemmelse, idet det er Enkeltheder, som kan indhentes ved senere Bearbejdelse; om Fundsforholdene er der redegjort saa udførligt som muligt ved, hvad Mogens Jensen kunde fortælle derom. Da Arbejdet hermed var til Ende, kom det næste Spørgsmaal: hvor skal alt dette anbringes, saa det er let overskueligt og let tilgængeligt. Paa dette Tidspunkt havde Mogens Jensen allerede talt om, at det var hans Mening at skænke Randbøl Sogn sin Samling. Derfor blev Randbøl Sogneraad spurgt, om det kunne tænke sig at bekoste et Skab til Opbevaring af en Del af Samlingen. Som rimeligt var, svarede Sogneraadet, at det godt kunne tænke sig at støtte Sagen, hvis det fik tilsagn om at faa overdraget Samlingen senere. Hermed stilledes sagen i bero, indtil Mogens Jensen hen paa Foraaret blev syg. Han forstod straks, at Sygdommen maaske kunne blive alvorlig, og samme aften fik han nedskrevet sit Testamente angaaende sin samling; det blev formet som et gavebrev til Randbøl Sogn med følgende ordlyd: (Se afskrift nedenfor i materialet)
Mogens Jensen kom dog over sin Sygdom denne Gang og fik Lov til at opleve det, der fyldte hans Liv og bar ham oppe det sidste halve aar: Bygningen og Indretningen af hans Museum. Museet hat til Huse i en Tilbygning til Vandel Skole; i Løbet af Somren blev den bygget, og lidt ind i November flyttedes Samlingen derned. Mogens Jensens Fortegnelse omfatter 457 genstande fra Stenalderen, 36 fra Bronzealderen og nogle faa fra Jernalderen. Desuder er der en Del Vaaben fra forrige Aarhundredes Krige. Mens Huset byggedes, havde Mogens Jensen travlt med at finde gamle Ting frem, som han vidste fandtes hos Egnens Beboere, han kendte til hver gammel Gaards Gemmesteder og fik samlet en hel Del gamle Brugsgenstande, saaledes de fleste Ting, der hører til Hør- og Uldspindingen, en meget køn og velbevaret Samling gammel Jydepotteindustri og mange andre Ting.
Endelig kom saa d. 2. December 1930, Indvielsesdagen, der vel nok for Mogens Jensen blev en af de største Dage i hans Liv. Hans Tale ved Festen vil mange sikkert huske længe, saa kraftfuld og manende var den – og med den sluttede Mogens Jensen sit Livsværk. Dagen efter gik han i Seng og rejste sig ikke siden, syg og træt, naar Dagsværket er endt, og aftenen kommer.
Mogens Jensen begyndte Randbøl Sogns Oldsagsamling. Han så klarere og tidligere end nogen anden i hans Egn, at i de historiske Minder skal man lære at kende sin Egn og Slægt, og at man deri har et værdifuldt Middel til at opdrage sine Børn til at føle sig samhørige med deres Land og Folk.
Kilder:
Vejle Amts Årbog 1931, artikler af Rasmus Mortensen og Ingrid Munck.
"Randbøl Sogn gennem tiderne" side 205.
Mundtlig kilde:
Fhv. skoleinspektør og museumsleder Thomas K. Thomsen. Vandel.