Udskriv

Det private plejehjem i Vandel

Tekst N.M. Schaiffel-Nielsen Research: Søren Pallesen

 

page1image1902022128

 

Sygeplejerske Agnete Marie Nielsen,

som byggede det private plejehjem i Vandel.

Om det private plejehjem i Vandel har der været sagt og skrevet meget, der ligger en god del væk fra de faktiske forhold. I overleveringen hedder det, at sygeplejerske Agnete Marie Nielsen skulle være blevet enig med Doktor Arne Thomsen om, at der manglede et plejehjem i Vandel. Nu kom Doktor Thomsen først til Vandel i 1934, året efter at pleje- hjemmet var bygget. Det må derfor være Doktor Munck, der var læge i Vandel i 1933, som hun har talt med.

En anden fortælling går på, at det skulle være Agnete Marie Nielsens far gårdejer Poul Niel- sen i Åst, der byggede pleje-hjemmet og AMN herefter fungerede som bestyrer. Skal man tro oplysningerne i tingbogen, er det ikke tilfældet. Her følger den del af historien om det private plejehjem, som har kunnet dokumenteres.

Den effektive sygeplejerske

Det private plejehjem i Vandel blev bygget i 1933 af sygeple jerske Agnete Marie Nielsen. Det fremgår af tingbogen, at hun købte grunden, matrikel nr. 10 Z, på Gl. Stationsvej 15 af S.J. Lausen den 30. marts 1933, som hun gav 1.500,00 kr. for. Hun har haft travlt med at realisere sin drøm om at bygge et plejehjem. Dette begrundet med at hun den 17. oktober samme år får tinglyst et kreditfore- ningslån på 14.000,00 kr. Et lån der den 16. november bliver efterfulgt af yderligere et lån, et pantebrev på 11.000,00 kr. hos sin far, de to beløb lagt sammen fortæller, at det flotte byggeri i alt kostede hende 25.000,00 kr. Vi ved dog ikke, hvor mange penge hun selv skød i byggeri- et. Byggeriet blev udført af murermester Peter Rasmussen, der var en kendt, dygtig og skattet bygmester.

Der er ikke mange nulevende, der har kendt til Marie Nielsensvirke på plejehjemmet, som hun selv ejede og selv forestod le-delsen af. Én af de få er forhenværende centralbestyrerinde Ester Andersen, 95. Hun var en stor pige da hendes farmor, Marie Poulsen, flyttede ind på plejehjemmet omkring 1935. Hun havde indtil da boet hos Esters mor i den gamle telefoncentral på Gl. Stationsvej 5. Ester fortæller, at hun hver dag bragte avisen fra dagen før til sin far-mor. Hun glædede sig over besøgene, ikke mindst fordi farmor var meget glad for at bo på plejehjemmet, hvad hun gjorde til sin død i 1939.

Ester fortæller, at hun mener, der var plads til 15 beboere på plejehjemmet. De kom fra Van- del, Billund, Randbøldal, og selvfølgelig andre steder, men det er dem jeg har kendskab til, forklarede hun. Hun lægger ikke skjul på sin glæde over Marie Nielsen, hun understreger flere gange hendes omsorg for beboerne. Hun havde selv en

 

page1image1903513760

 

Agnete Marie Nielsen far, forhenværende gårdejer, Poul Nielsen i færd med at passe plejehjemmets køkkenhave, som sørgede for en vis selvforsyning med grøntsager.

stue oppe på 1. sal, men der var hun ikke ofte, for det meste var hun sammen med beboerne i dagligstuen nede i stueetagen. Til at drive plejehjemmet havde Marie Nielsen flere ansatte. Vi kender kun navnene på to af dem, nemlig køkkenpigen Magda Bremer og stuepigen Ruth Poulsen, en søster til Ester Andersen.

Den 5. maj 1939 blev Marie Nielsen gift med mejeribestyrer på Almstok Mejeri, Søren Ludvig Sørensen, der var blevet enkemand to år tidligere. Allerede den 4. maj 1938 havde Marie Nielsen afhændet plejehjemmet til diakon Niels Marinus Nissen. Om hun fortsatte som bestyrerinde indtil giftermålet vides ikke med sikkerhed.

Selvforsynende

Gårdejer Poul Nielsen, far til Agnete Maria Nielsen, og hans hustru Gardine Kirstine Nielsen, solgte gården i Åst til deres søn, omtrent samtidig med at plejehjemmet blev bygget. De købte et hus på Randbølvej i Vandel. Poul Nielsen købte se nere et lille stykke jord ude ved sportspladsen, dengang øst for byen. Formålet med dette køb var at dyrke grøntsager til pleje- hjemmet. Ud over køkkenhaven ved sportspladsen dyrkede Ni- elsen også grøntsager i den lille grund overfor plejehjemmet. Som tiden gik flyttede Poul Nielsen og Kirstine ind på pleje- hjemmet, hvor hun døde i janu- ar 1938, medens han levede til mellem jul og nytår 1938.

Fliegerhorstkommandantur

Det var ikke længe Niels Mari-nus Nissen kunne glæde sig over at være ejer af et pleje- hjem. Hvad man ikke kan læse i

 

page2image1942222336

Flyvergeneral Eduard Ritter von Schleich på trappen til det tyske Fliegerhorskommandantur.

tingbogen er, at den tyske værnemagt i den danske stats navn overtog plejehjemmet. Man får dog en ide om det når man i tingbogen læser at Marie Nielsens lån fra 17. oktober 1933 bliver aflyst den 15. april 1944. Plejehjemmet blev nu indrettet det til Fligerhorskommandantur, eller hovedkvarter for den militære organisation af Luftwaffe, som skulle bevogte ste- det medens Organization Ein- zatsgruppe Wiking byggede flyvepladsen syd for vandel by. Niels Marinus Nissen blev er- stattet af chefen for Fligerhorst Vandel, Oberst der Luftwaffe Eric Kaus. Næste gang man ser noget i tingbogen om pleje- hjemmet er den 15/5 1950, hvor der står: Dokument i.h.t. lov nr. 377/1946 som adkomst for sta- ten. Det betyder på almindelig dansk, at staten nu har overta- get ejendommen.

Vurdering efter besættelsen

Indenrigsministeriets Afviklingsudvalg af 16. maj 1945 udarbejdede følgende: Registre-

ring, Vejle og Ribe Amter, beskrivelse af Flyveplads Vandel. Udført i 1945 af Hærens Byg- ningstjeneste 3. Bygningsdi- strikt. Vi bringer her en afskrift af resultatet af besigtigelsen af plejehjemmet som tyskerne gav nr. 215.

I rubrikken: Tidl. Og nuv. An- vendelse (kort Beskrivelse af Anlæget). Hedder det: Beboelseshus (17,5 x 10 m) 2. Etg., røde Sten, Cementtagsten, Alderdomshjem, nu anv. Til Kommandobygning. Sidebyg- ning (17,5 x 10 m) svarer til Hovedbygning, Centralvarme, Vand, W.C. Huset indeh. I Stue. 7 Værelser, Spisestue(en Dør tilmuret), paa 1. Sal 5 Vær., i Udbygningen Køkken, 3 Vær., Lagerrum, Kælder under Hovedbygningen. Haven ret vel- holdt. Bag Hovedbygningen, et Skur (6 x 7 m), Halvdelen af Mur m. Eternittag, Resten Bøl-