Randbøl Sogns Museum - og hvad der videre skete
Ejeren af Lindegård og amatørarkæolog Mogens Jensen ved sin samling af oldsager hjemme på Lindegård i Vandel. (Billede fra Randbøl Sogns Lokalarkiv)
Danmark har store betydende museer i slotte, bygget af konger. Danmark har lidt mindre, men stadig betydende museer, indrettet i palæer bygget af fordums stormænd af borgerskabet.
Danmark har små beskedne egnsmuseer skabt af lægfolk med interesse for deres egn og dens kultur, men også med en forståelse for historiens betydning for lokalsamfundets indbyggeres identitet. Et sådant museum er museet i Vandel. Det er skabt på grundlag af Randbøl Sogns Museum, som blev indviet af gårdejer Mogens Jensen, Vandel den 2. december 1930. Mogens Jensen var stærkt
knyttet til sin egn og kendte om nogen til behovet for at have en knage at hænge sin identitet på.
Museets udvikling
Museet har været i en rivende udvikling i mange år. Ved indgangen til 1980’erne var der intet, som tydede på, at "Egnsmuseet" i Vandel 10 år senere både havde nået at få eget hus og etableret et samarbejde med Vejle kulturhistoriske Museum og herigennem opnået statsgodkendelse, havde fået ansat en museumsinspektør og yderligere 13 år senere var blevet udvidet med et museum i Randbøldal.
I 1982 fik museet eget hus, den gamle tvillinglærerbolig i Vandel. Dengang havde bestyrelsen sorger i retning af: 'Kan vi mon fylde huset'? Det blev meget anderledes. Før indvielsen sagde Egtved Kommunes borgmester Jørgen Pedersen til daværende leder af museet, Ths. Thomsen:
- Nu skal I ikke regne med at få mere!
Underforstået flere penge. Han gjorde regning uden Ths. K. Thomsen. Samlingerne voksede, men hvad der var mere væsentligt, besøgstallet, især antallet af besøgende skolebørn, voksede endnu mere.
Inden vi beskæftiger os mere med, hvad der førte til ansættelsen af den ny museumsleder, skal vi se tilbage på tiden før den 2. december 1930, hvor Randbøl Sogns Museum blev indviet.
Skiltet der fik den senere museumsleder Ths. K. Thomsen til at hente museets genstande hjem fra teglbrændeovnen i Lindeballe. (Foto: N.M. Schaiffel-Nielsen)
- herom senere i denne beskrivelse.
Museets stifter af Randbøl Sogns Museum, Mogens Jensen, blev født på Lindegård i Vandel den 10. september 1854. Mogens Jensen var hele sit liv dybt interesseret i egnens og landets historie. Han samlede, hvad han kunne af ”Oldsager”, som redskaber fra stenalderen dengang benævntes. I Vejle Amts Årbog fra 1931 oplyser Ingrid Munch, at det var blevet til 467 genstande fra stenalderen og 36 fra bronzealderen.
Billedet af den aldrende stifter af Randbøl Sogns Museum, der i 1970 blev til Egtved Kommunes Egnsmuseum i Vandel, som igen senere fik RandbøldalMuseet med, og endnu senere blev en del af VejleMuseerne. (Foto: Randbøl Sogns lokalarkiv)
I 1929 kom en mand, kilden nævner desværre ikke navnet, i tanke om, at de gamle genstande burde beskrives og registreres.
Hver tings historie blev skrevet ned med fundsted og andre omstændigheder ved fundet. Der blev ikke lagt vægt på mål, vægt og nærmere tidsbestemmelse, det måtte klares senere. Man havde travlt med at få Mogens Jensens viden skrevet ned, han var da en gammel mand. Desværre blev fortegnelsen på grund af dens udformning ikke den hjælp for eftertiden, den var tænkt som.
Da Mogens Jensen kom op i årene, var det hans ønske, at Randbøl Kommune overtog hans samling og byggede en bygning til den. Samlingen var efterhånden blevet tilført en del våben fra forrige århundredes krige samt en del brugsgenstande, som hørte til fremstillingen af hør og uldgarner. Hertil kom en fin samling jydepotter og andre daglige brugsting.
Mogens Jensen tilbød Randbøl sogneråd sin samling sidst i tyverne. Sognerådet svarede, at man var indstillet på at støtte opførelsen af en bygning til samlingen, hvis man fik tilsagn om, at denne senere ville blive overdraget sognerådet. Mere uofficielle kilder vil vide, at begejstringen i sognerådet var begrænset, men at man ikke så godt kunne sige nej, da Mogens Jensen var en agtet mand i sognet.
At det ikke gik helt så let med bevillingerne, kan ses af den kendsgerning, at dr. Munck i Vandel og købmand I. 0. Brandorff, Kolding, begge måtte lægge sig i selen for at støtte projektet, inden det blev gennemført.
Gavebrevet
I første omgang satte sognerådets mangel på umiddelbar begejstring museumstanken i bero.
Imidlertid blev Mogens Jensen alvorligt syg i foråret 1930, han var da 75 år, og frygtede, at sygdommen kunne blive alvorlig. Han fik derfor skrevet et testamente angående samlingen, som fik følgende ordlyd:
GAVEBREV
Undertegnede fhv. Gaardejer Mogens Jensen af Vandel skænker og overdrager herved til Randbøl Kommune hele sin Samling, bestaaende af oldsager fra Sten-, Bronze- og Jernalderen samt Genstande fra senere Tid, paa følgende Betingelser:
1. Randbøl Kommune tilvejebringer et ved Vandel Skole bekvemt beliggende tørt og lyst Lokale, hvor Samlingen ordnes og opstilles og gøres tilgængelig for Besøgende under betryggende Tilsyn. Til Bestri- delse af Udgifterne ved Rengøring, Tilsyn og Vedligeholdelse kan der tages Entre efter Sogneraadets Bestemmelse.
2. Over Samlingens enkelte Stykker føres Register efter det vedtagne Skema, i hvilket ny tilkomne Genstande indføres.
3. Nationalmuseet i København anmodes om at udvælge et Sagkyndigt Museum til at føre Tilsyn med, at Samlingen passes på tilbørlig Maade, og afgive en aarlig Indberetning herom til Nationalmuseet.
4. Skulde Randbøl Kommunalbestyrelse ønske at frigøre sig for Forpligtelsen til at værne og bevare Samlingen, indberettes dette til Nationalmuseet, der tager Bestemmelse om, hvad der da skal foretages; dog er det mit ønske, at Samlingen saavidt muligt forbliver indenfor Vejle Amt.
RSLM:
Afskrift af GAVEBREV
Undertegnede fhv. gårdejer Mogens Jensen af Vandel skænker og overdrager herved til Randbøl Kommune min samling, bestående af oldsager fra sten-, bronze- og jernalderen samt genstande fra senere tid, på følgende betingelser:
- Randbøl Kommune tilvejebringer et ved Vandel Skole bekvemt beliggende, tørt og lyst lokale, hvor samlingen ordnes og opstilles og gøres tilgængelig for besøgende under betryggende tilsyn. Til bestridelse af udgifter ved rengøring, tilsyn og vedligeholdelse kan der tages entre´ efter Sognerådets bestemmelse.
- Over samlingens enkelte stykker føres register efter det vedtagne skema, i hvilket nye tilkomne genstande indføres.
- Nationalmuseet i København anmodes om at udvælge en sagkyndig mand til at føre tilsyn med, at samlingen passes på tilbørlig måde, og afgive en årlig beretning herom til Nationalmuseet.
- Skulle Randbøl Kommunalbestyrelse ønske at frigøre sig for forpligtigelsen til at værne og bevare samlingen, indberettes dette til Nationalmuseet, der tager bestemmelse om, hvad der skal foretages; dog er det mit ønske, at samlingen så vidt muligt forbliver i Vejle Amt.
Vandel,
den 22. Maj 1930
Sign. Mogens Jensen
Gang i byggeriet
Hvad der konkret har formået sognerådet til at gå i gang med byggeriet, ved vi ikke, men dr. Munck og købmand Brandorff har åbenbart haft en finger med i spillet.
I gang kom man med at bygge en tilbygning til Vandel skole, der dengang lå i bygningen Grindstedvej 10.
Vandels ældste skole bygget i 1873, 80 år senere var dens tid som skole forbi. (Foto: Randbøl Sogns Lokalarkiv)
Lidt hen i november kunne tingene flyttes ind i museet. Den 2. december 1930 var det så vidt, at der kunne holdes indvielsesfest for det nye museum. Ingrid Munck skriver, at det vel nok var en af de største dage i Mogens Jensens liv. Hans tale ved indvielsesfesten, mener hun, vil blive husket længe, kraftfuld og manende, som den var.
Den 3. december gik Mogens Jensen i seng. Egentlig ikke rigtig syg, men træt, og 5. juledag 1930 døde han. Han ligger begravet på Randbøl kirkegård, hvor han hviler i familiegravstedet, som er prydet med en marksten, hvorpå der er indhugget en lur.
Anden Verdenskrig
Den anden verdenskrig ændrede ikke meget i livet ude på landet bortset fra rationering, udgangsforbud og andre gener, som man kunne leve med.
Sådan var det også i Vandel indtil lige før jul 1943. Da påbegyndte tyskerne en beslaglæggelse, ingen ville have drømt om blot få måneder før. Indtil 1. juli 1944 blev der beslaglagt 78 huse og 88 gårde i Randbøl Sogn, det vil sige, at hele Vandel by blev beslaglagt.
Her i landet har vi en tradition for at grave ting ned, når fjenden er i landet. Om denne tradition spillede ind, da kloge folk fjernede tingene fra museet og flyttede dem til den gamle middelalder-teglbrændeovn i Lindeballe, ved vi ikke, vi ved heller ikke, hvem der gjorde det. Der kan til gengæld ikke være tvivl om, at de samme mennesker senere er blevet bortvist af tyskerne fra Vandel by. Herefter bliver samlingen glemt. 
Middelalderens teglbrændeovn i Lindeballe som gav husly til oldtidsfundene fra Vandel, mens 2. Verdenskrig rasede, og Danmark var besat af tyskerne. (Foto N.M. Schaiffel-Nielsen)
Genfundet
Den dengang unge lærer Ths. K. Thomsen tiltrådte som lærer ved Vandel skole umiddelbart efter besættelsestidens ophør den 5. maj 1945.
Stifter af Randbøl Sogns Museumsforening og leder af Randbøl Sogns Museum, Ths. K. Thomsen. (Foto: Randbøl Sogns Lokalarkiv)
Han medbragte foruden sin lærereksamen også en brændende interesse for fortiden. Denne interesse fik næring, da han fandt et skilt på skolens loft, hvorpå der stod: Randbøl Sogns Museum.
Han fik at vide, at genstandene fra Museet vistnok lå i teglbrændeovnen i Lindeballe. Det var et sørgeligt syn, der mødte ham og vognmand Johannes Enevoldsen, da de i 1949 hentede tingene.
Alle genstande af træ var rådnet væk. Den tidligere omtalte beskrivelse af samlingen var skrevet med blæk, som ikke havde tålt fugten, og var i nogen grad blevet ulæselig. Det af indholdet, der senere har kunnet tydes, var ikke benævnt med værdi. Ikke mindst fordi Mogens Jensen selv havde købt en del af flinteøkserne.
Samlingen blev anbragt i den oprindelige museumsbygning på Grindstedvej 10. Her lå den, indtil den i 1953 blev overført til den nye skole, hvor dele af samlingen blev udstillet i montre eller lå gemt i skabe i kælderen i skolens vestre fløj. Man kan sige, at samlingen førte en trang tilværelse, indtil museet fik eget hus i 1982.
Da den nye centralskole stod færdig i Vandel i 1958, blev der lidt - meget lidt - plads til Randbøl Sogns Museum, men det, der blev plads til, optog børnene. Ikke mindst museets klenodie "Spidsbarren", som skriver sin alder tilbage til romersk jernalder. (Foto: Kopiereet fra Vejle Amts Folkeblad)
Samarbejde med Vejle Kulturhistoriske Museum
Egtved kommunes ansættelsesbetingelser betød, at da Ths. K. Thomsen nåede til pensionsalderen på 67 år, skulle han stoppe. Museumsbestyrelsen søgte om dispensation, indtil en ny leder kunne findes, eller en anden løsning opnås.
Den daværende formand for museet og kommunalbestyrelsesmedlem, seniorsergent N.M. Schaiffel-Nielsen, arbejdede sammen med museumsleder i Vejle, Steen Hvass på at få skabt en samarbejdsordning mellem Vejle og Egtved Kommuner. Det betød, at der skulle forhandles med alle lokalarkiver og museumsforeninger i Egtved Kommune, som til sidst gav grønt lys for, at et samarbejde kunne finde sted.
På det sidste byrådsmøde i november 1989 vedtog Egtved Kommunalbestyrelse at indgå det foreslåede samarbejde med Vejle Kulturhistoriske Museum. Hermed blev museet hovedhjørnestenen i Egtved Kommunes museums- og lokalarkivvirksomhed. 
Museets bestyrelse var en solid base, hvor der i mange år ikke blev skiftet ud blandt bestyrelsens medlemmer. Denne bestyrelse er fra slutningen af 1960’erne og bestod af, fra v. Evald Schmidt, Randbøldal, Hans Juhl, Bindeballe, Axel Jensen, Frederikshåb, Harry Hansen, Vandel og formanden, Ths. K. Thomsen, Vandel. (Foto: Kopieret fra Vejle Amts Folkeblad)
Efter mange forhandlinger med foreningerne blev der skabt et samarbejdsforum ved navn ”Lokalarkiv- og Museumsforeningssamvirket i Egtved Kommune”, som alle kunne have glæde af. Denne aftale var grundlaget for statsanerkendelsen, som dengang betød, at Egnsmuseet modtog et driftstilskud på 37 % om året. Med dette tilskud fik man råd til at ansætte en museumsinspektor. Om Mogens Jensen nogensinde drømte om, at museet skulle få det omfang, det har i dag, ved selvfølgelig
ingen, men at det er i hans ånd, kan der til gengæld ikke være tvivl om. 
Billedet er fra 1985, hvor fra v. formanden for Randbøl Sogns Museumsforening lige har overrakt det første nummer af Årsskriftet Spidsbarren til Egtved Kommunes borgmester Jørgen Petersen. Det skete i overværelse af redaktøren af Spidsbarren og formand for Egnsmuseet N.M. Schaiffel-Nielsen. (Foto: Randbøl Sogns Lokalarkiv)
Klokken er seks den sidste dag i april 1985. Flyvestation Vandels Kørselstjeneste leverer et stk. jagerbomber af typen F-84G til Egnsmuseet, hvor flyet i mange år var museets og byens vartegn.
(Foto: Randbøl Sogns Lokalarkiv)
Egtved Kommunes borgmester Jørgen Petersen og kulturudvalgsformand Inge Mere Boye glæder sig over, at museet har fået et nyt magasin. (Foto: Randbøl Sogns Lokalarakiv)
Årsskriftet som har overlevet de første 35 år, og i dag dækker lokalarkiver og museumsforeninger i seks sogne.
Nedenstående kilder er bilag til artikel af Christian Sørensen bragt i jubilæumsnummeret af “Nyt om Gammelt” november 2020:
”Etableringen af Randbøl Sogns Museum
Mogens Jensen (1854-1930) og Vandels oldtidssamling”
Bilagene er uddrag af det materiale, som ligger til grund for artiklen.
Evald Tang Kristensen (ETK)
Minder og oplevelser bd. I-IIII
1927
Dette ”mausolæum” af selvudlevering og klynk blev gennemlæste af Chr. Sørensen forår 2020.
Oplysninger der refererer til tiden, specielt med fokus på Mogens Jensen og forhold der kan belyse hans tid.
Vedr. stedfaderen Hans Schuster (HS)
Se: B I, s. 96 (foto af Schuster);
ibid. s. 110-111
ibid. s. 282
BII s. 402-403
ETK er gennem livet stærkt præget af sine oplevelser med stedfaderen. I denne sammenhæng der her skal belyses er det ETK´s syn på datidens salg af oldsager der er i fokus.
Gennem sin barndom oplever ETK hvorledes HS udgraver en lang række gravhøje med det formål at sælge inventaret herfra.
Dette giver sig til kende hele livet igennem ved en stærk aversion mod denne type plyndringer af den tids mangfoldige synlige oldtidslevn.
Hans syn herpå er dog også påvirket af hvem det er der handler med oldsagerne, dette gives der et stærkt udtryk for, da han senere i livet møder ”Professor” Arthur Feddersen. Under et af disses møder har Feddersen erhvervet en større samling oldsager, han faldbyder disse til Nationalmuseet og kræver 12.000 kr. i betaling, tilbage i 1800’tallet et meget stort andragende, som Nationalmuseet ikke er i stand til at betale. Museet får da lov til at erhverve en del af de bedre genstande for 3.000 kr. – hvor efter Feddersen drager til Berlin og afsætter de resterende oldsager for 12.000 kr.!
ETK ”ulmer” mellem linjerne men kommer ikke med nogen direkte fordømmelse. Det synes klart at han er fastlåst af sin fascination af Feddersens sociale status og hans tilbagevendende økonomiske problemstillinger.
ETK og Mogens Jensen, Vandel (MJ)
Vedr. ETK´s møder med Mogens Jensen
Bind IIII s. 240 og s. 261 og 262
Det første møde der refereres til er meget kortfattet: ”jeg var for Resten også inde hos Mogens Jensen, der var en ivrig Mand til at samle Oldsager”.
Det næste møde er mere udførligt beskrevet. Her starter det men oplysningen om, at han har fået lejlighed til at se MJ´s samling af oldsager. Herefter fastslåer ETK: ”Det så for Resten noget forfaldent ud hos ham”.
Dette forhindrer ikke (eller måske derfor) at de derefter går over syd for byen og besigtiger resterne af Jættestuen. Her drøfter de muligheden af at rekonstruere denne.
De indser dog, at det nok vil blive vanskeligt at skaffe sten af tilstrækkelig størrelse. Det bliver da også ved tankerne.
Stenene fra denne megalitgrav skal være borttaget til byggeri i Vandel by.
1. Vestslesvigs Tidende 01 01 1931
2. Ibid. 20 01 1931
3. Gavebrev fra Mogens Jensen til Randbøl Kommune
4. Randbøl sogn gennem tiderne , 1983, s.58
5. Vejle Amts Aarbøger 1931 s. 117
6. Randbøl sogn gennem tiderne s. 87
7. Personlig oplysning Svend Aage Hansen
8. Vejle Amts Folkeblad 09 05 1905
9. Jyllandsposten 18 06 1912
10. Ribe Stiftstidende 09 05 1914
11. Vejle Amts Folkeblad 21 06 1917
12. Vejle Museums arkiv 1948: Udklip Taskhøj Farre, her nævnes det at MJ forinden en udgravning af Nationalmuseet havde erhvervet nogle urner. (Pers. medd. Tore Teglbjærg, Vejle Stadsarkiv)
13. Randbøl sogns museum, Oldsagsregister: Mangehøj, Refsgaard
14. Randbøl sogn gennem tiderne s. 205
15. Vejle Amt, en Hjemstavnsbog, Vejle Amts Historiske samfund 1934, s. 38-39
16.VejleAmts Folkeblad 21 07 1917
17. E. Tang Kristensen: Minder og oplevelser B. 4, s. 240 og 261-262
18. Vejle Amts Aarbøger 1931, Munch, Randbøl Sogns Oldsamling s. 122
19. Randbøl sogn gennem tiderne s. 204
20. Ibid. 205
21. Vejle Amts Aarbøger 1931, Mortensen s. 117; Munck s. 120
De sværest tilgængelige af kilderne kan findes i transskription på RSLM`s hjemmeside.
Efterfølgende sider er leveret fra Tore Teglbjærg, Vejle Stadsarkiv.
Disse findes i transskription i filen: mogens jensen.disp
Referencer:
Transkription div. Avisartikler og andre kildeafskrifter:
Vejle Amts Folkeblad 09 05 1905
”Et lille Oldtidsfund
Ved at så havre fandt Mogens Jensen i Vandel forleden en lille fint forarbejdet Pilespids af næsten helt gennemsigtigt Flint og forsynet i de ydre Kanter med Savtænder. Fundet opbevares i Finderens Samling.”
Jyllandsposten 18. 06 1912
I forbindelse med rydningen af Aast Kirkes ruiner nævnes MJ som involveret.
”… Da det gik for langsomt med Rydningsarbejdet, påtog Gaardejer Mogens Jensen i Vandel og Pastor Kau i Gadbjerg sig at lade Pladsen rydde mod at få 10 Kr. for hver Favn Sten, der blev bortryddet, af Lindeballe Kommune. Det viste sig imidlertid vanskeligt at få Arbejdskraft til at få Rydningen fuldført: men så tog Mogens Jensen selv fat, og ved Hjælp af sin Brodersøn lykkedes det ham ved energisk arbejde at få Pladsen ryddet i løbet af et par dage. Det er aldeles utroligt, den mængde sten, der saaledes er ryddet bort af den dog ikke synderlig store Kirke, og navnlig når man betænker, at der var taget mange sten bort i Forvejen. Hvor mange Favne der er gravet op, vides ikke så nøje, men det er mange, og Lindeballe Kommunes Veje vil nyde godt af dem i lang tid.”
Ribe Stiftstidende 09 05 1914
Horsens Avis ell. Skanderborg Amtstidende samme datering. ENS
”På Thomas Thomsens Mark i Uhre, Ringgive Sogn er fundet et stort masivt Bronzekar. Karret er solgt til Gaardejer Mogens Jensen i Vandel, i hvis samling det vil blive opbevaret. Ejeren har henvendt sig til Magister Axel Jensen ved Nationalmusæet, der har lovet at lade Karret undersøge.”
Vejle Amts Folkeblad 21 06 1917
”Fra Randbøl sogn
Naar man står oppe ved vor gamle Randbøl Kirke og lader Øjet vandre ud i Syd, Vest og Nord, ser man ude på Randbøl Mark Gravhøj ved Gravhøj, og disse Gravhøje spiller jo den samme rolle for den forhistoriske Tids Beboere af vor Egn, som Randbøl Kirkegaard spiller for os andre den Dag i Dag. Der er en af vore Digtere, der har Kravet: Danmark, dine Kæmpegrave, er en kostbar Skat, og der kan han have Ret; thi vi vilde have vidst lidet eller intet om den forhistoriske Tids Beboere af vort Land, dersom vi ikke havde disse gamle Grave at søge til. Men ved at undersøge dem og tillige de gamle Bopladser, her under Navn af Køkkenmøddinger findes ved vore Kyster, har vore Forskere Blad for Blad kunnet skrive os Oldtidens Historie.
Og de fortæller os, at de første Beboere af Danmarks Jord var et Folk af Jægere og Fiskere. De kom vandrende Syd fra langs Jyllands Østkyst, og hvor der var godt med Jagt og Fiskeri slog de sig ned for længere Tid. Det eneste Dyr der ved denne Tid havde sluttet sig til Menneskene, var Hunden. Deres bedste Vaaben var tilhuggede Økser af Flint. Ved hjælp af dem og ved hjælp af Ild fældede de Skovens Kæmper, de mægtige Ege, der den Gang dækkede store Parter af Danmarks Jord, og hvoraf der endnu er sørgelige Rester i Egnen herude, således ved Bindeballe, Lille Lihme, Mørup, Baastlund, Billund og flere Steder. Og ved hjælp ad deres Flintøkser og Ild lavede de af Egene Baade, som de sejlede og satte Bo paa alle vore øer. Endog ud til Anholt i Kattegat er de naaet, og efterhaanden er de langs vore Aaer og Bække vandret ind i Landet.
Ogsaa herude i Randbøl Sogn har de levet og Beviset for, at de har været her, bestaar af et mindre Depotfund fra St. Almstok Mose, Randbøl Sogen: tre ret store Økser, hvoraf den ene er hugget skarp til begge Ender. En fjerde Økse af en noget ejendommelig Form er fra Sandagergaards Mark Lindeballe Sogn. En femte Økse har jeg ejet, ligeledes fra den ældre Stenalder og fundet i en Mose paa Lille Rygbjerg Krat; den er nu i Kammerherre Bechs Samling paa Engelsholm.
Kolding Folkeblad 13 12 1918
”Gravfund i Randbøl Sogn.
Paa Gaardejer Hans Rugsteds Mark i Bindeballe er der if. ”Vejle A. Fbl.” for nogen Tid siden funden flere Urnegrave fra den yngre Bronzealder. Urnerne gik paa to nær i stykker ved optagelsen; i dem laa der en Barberkniv, en stor Naal med spiralformet Hoved, en Synaal, en massiv Fingerring, to større brudstykker af Knive samt Fire stykker smaa Plader af Bronze.
Endvidere er der funden en sleben Økse af Flint og Slibesten fra den yngre Stenalder.
Samtlige fund er afhændede til Mogens Jensen i Vandel, i hvis samling de vil blive opbevarede.”
Jyllandsposten 22 09 1919
” Tre Stendolke
Paa Jørgen Trinderups Mark i Bindeballe, er der fundet en Dolk, paa Nis Nissens Mark i Bindeballe en Dolk og paa Hans Kristian Pedersens Mark Randbøl ligeledes en Dolk, alle fra den yngre Stenalder. Intet af Fundene er Gravfund, men to af Dolkene var særlig fint Arbejde. Klingen paa den ene er ca. 2 Tommer bred.
Paa Kristian Jensens Mark i Vandel er fundet en Millifiori Perle af romersk Arbejde: den stammer muligvis fra en af de lave tuelignende Grave fra Tiden omkring ved Aarene 600 à 800 efter Kristus.
Samtlige fund er Ifølge Vejle A. Folkeblad overladt til Mogens Jensen i Vandel.”
Vestslesvigs Tidende (Tønder) 01 01 1931
” En sidste Hilsen
Giv mig ingen Krans til min Kiste.
Gamle Mogens Jensen i Vandel ved Vejle, der døde i Mandags, har skænket sin værdifulde Oldsags-Samling til Randbøl Sogns Befolkning. Til sidst sagde han ifølge ”Vejle Amts Folkeblad”: ” Jeg ligger syg; maaske kan det blive Døden. Jeg beder derfor dem af mine Venner, der vil ledsage mig til min Grav paa Randbøl Kirkegaard: Skænk mig ikke en Krans til min Kiste, ej heller en Sten til min Grav: der ønsker jeg ingen anden Pryd end en Busk med Paaskeliljer.
Men jeg beder: Giv i Steden for en Gave, som I har Hjerte og Evne til, til Støtte for Sønderjysk Fonds Arbejde, til Støtte for Kulturværnet for vort kære gamle Fædrelands Grænse mod Syd. Der kan det gøre Nytte: paa min Grav gør det ingen.
Der findes endnu mellem Flensborg Fjord og Danevirke en lille flok af Danskere, der trods Genforeningens Skuffelse trofast har holdt ved deres gamle danske Fædrelands Sprog og Kultur. De staar, om jeg saa maa sige, som en Forpostkæde i Ildlinjen til Værn mod tysk Kulturs Fremtrængen mod Nord. Men skal Ildlinien holde Stillingen, saa maa, saa skal, saa bør alle gode danske Mænd og Kvinder paa denne side Flensborg Fjord være med til at danne Reserven.
Gaven, de vil yde, kan de give min Søn; han vil sende den videre efter Bestemmelsen.
Hermed en hjertelig tak for alt, hvad godt jeg har mødt her i Livet, og en sidste venlig hilsen fra
Mogens Jensen i Vandel”
Vestslesvigs Tidende 20 01 1931
”Det rette Adelssind
Mogens Jensen i Vandel.
For kort Tid siden døde gamle Mogens Jensen i Vandel ved Vejle. Hans sidste Ønske var, som meddelt, at man i stedet for at give Kranse til hans Baare vilde lade et beløb gaa ned til de Danske længst mod Syd, som ikke kom hjem i 1920. I disse Dage har da Pastor Noack i Flensborg derefter modtaget 150 Kroner ved den afdødes Ven H. C. Wegener i Vejle.
I et medfølgende Brev skriver denne blandt andet:
Den gamle jyske Hedebonde var foruden at være en stor Patriot også på sit omraade en Videnskabsmand. Ikke mange kendte som han Sønderjyllands Historie, men også Oldsager havde hans interesse, og Vandel ejer nu, takket være ham, en samling Oldsager.
Selv efter sin Død har han ønsket at gavne Danmarks nationale Sag. Gavn ”vore Forposter” som han kaldte dem. Hans Bidrag ved Dybbøldagens indsamling var altid det største fra et enkelt Distrikt.
For et par Aar siden fik han Dybbøl-Mærket i Sølv, og det har fulgt ham i Graven. Sin Eftermand til Dybbøl-Dagen har han selv udpeget og aftalt det fornødne med.
Ved Mogens Jensens Bortgang har de udelukkede Sønderjyder mistet en god Ven, og vi andre en god dansk Mand, hvis Minde vi vil holde i ære.”
Vejle Amts Aarbøger
Nekrolog 1931 s. 117
Rasmus Mortensen:
Mogens Jensen, Vandel
10. Septbr. 1854 - 29. Decbr. 1930
Femte Juledag 1930 døde Mogens Jensen i Vandel. Han var gennem en Aarrække – fra 1911 til 1923 – et virksomt Medlem af Vejle Amts historiske Samfunds Bestyrelse. Og efter at han havde trukket sig tilbage, fordi han ønskede en anden Mand fra Vejle Vesteregn ind i Arbejdet, vedblev Mogens Jensen at være en god og trofast støtte for Historisk Samfund.
Mogens Jensen ejede den midterste af de tre smukke Gaarde Nord for Landevejen i Vandel By. Der var han født, og her levede han nu sammen med sin Hustru hos Sønnen og Svigerdatteren, der for nogle Aar siden overtog Gaarden.
Den, som kendte Vandel og Randbøl Sogn for en Menneskealder tilbage, kan knap fatte den rige Udvikling, der her har fundet sted. Nu er Egnen, men især Vandel saa frugtbar, så hyggelig og velbygget som nogen plet østpå.
Mogens Jensen var i bedste Forstand stolt af sin By, og det havde han Grund til. Men Sognet kunde i endnu højere Grad være stolt af Mogens Jensen. Hans Arbejdsindsats var stor, hans aandelige Interesser og menneskelige Egenskaber gjorde ham altid til et Midtpunkt blandt Befolkningen.
Langt ud over Sogn og Amt blev Mogens Jensen kendt for sit varme Sindelag overfor Landets og Folkets dybeste Sag. Sønderjylland og Sønderjyderne havde i ham en offervillig ven. Enhver Deltager i Sønderjydsk Forenings aarlige Sammenkomster i Vejle vil huske hans begejstrede Tale, der bragte alle til at lytte. Og han nøjedes ikke med at tale. Han viste saa mangen Gang i Gerning det gode, følgeværdige eksempel. Men tiest og helt virkede han i Stilhed – den beskedne, ydmyge Mand han var.
I en smuk Sammenhæng med Kærligheden til Fædrelandet staar MogensJjensens Virksomhed for Bevarelsen af de stedlige Minder og for Udbredelsen af Kendskab til Hjemegnens Historie. Den store Oldsamling, han med Dygtighed fik erhvervet, blev en Pryd for Vandel, en Seværdighed, hvormed han har glædet og beriget mange. Han har nu kort før sin Død skænket hele den værdifulde Samling til Sognet, fået den registreret, ordnet og opstillet i en Museumsbygning ved Vandel Skole.
Vi skal ikke undlade at udtale, hvor stor en Glæde og Tilfredstillelse det er at vide, Mogens Jensen oplevede dette Arbejdes gode Gennemførelse – takket være bl.a. Dr Munck, Vandel og Købmand I. O. Brandorff, Kolding. En stor og velfortjent Oplevelse for Mogens Jensen blev festen ved Museets indvielse d. 2. December 1930, hvor Historisk Samfunds Formand Kammerherre Valløe og Egnens Beboere var mødt for at sige Mogens Jensen tak. Det er jo saaledes, at Mennesker ofte kommer bagefter med deres Tak til de Gamle. Vi kan rigtigt unde Mogens Jensen Takken paa det sidste. Men dermed er vi ikke færdig. Vi vil blive ved med at staa i Gæld til Mogens i Vandel.
Randbøl sogns Oldsagssamling ibid s. 120
Ingrid Munck:
Den 2. December 1930 indviedes Randbøl Sogns Oldsagssamling, som Mogens Jensens Samling danner Grunden til. Forud for denne Dag ligger mange Aars ihærdig samlen og store økonomiske Ofre,- og endelig det sidste Aars Arbejde men Indregistreringen og Museets Bygning og Indretning.
Fra sin tidligste Ungdom har Mogens Jensen haft sin Samlertrang og Samleevne; alt, hvad der kunne fortælle noget om Egnens Historie, om Slægtens Færd på disse Steder, interesserede ham; men han samlede ikke blot for at eje så mange Oldsager som muligt, men han ville også have hver Tings Historie med, hvilket Sted den var fundet på, og under hvilke Forhold den fandtes. Og så endelig for et Aarstid siden var der en Mand, der, efter at Mogens Jensen havde fortalt om nogle af sine Oldsager, kom med der Spørgsmaal: hvem der kan fortælle om dette, naar Mogens Jensen ikke er her mere, han er den eneste, der ved herom. Det er på høje Tid at faa dette bevaret for Eftertiden.
Saa begyndte Arbejdet med at indregistrere hele hans Samling, der alene i Oldsager rummer henved fem Hundrede Numre. I denne Fortegnelse er der ikke lagt Vægt på Maal og nærmere Tidsbestemmelse, idet det er Enkeltheder, som kan indhentes ved senere Bearbejdelse; om Fundsforholdene er der redegjort saa udførligt som muligt ved, hvad Mogens Jensen kunde fortælle derom. Da Arbejdet hermed var til Ende, kom det næste Spørgsmaal: hvor skal alt dette anbringes, saa det er let overskueligt og let tilgængeligt. Paa dette Tidspunkt havde Mogens Jensen allerede talt om, at det var hans Mening at skænke Randbøl Sogn sin Samling. Derfor blev Randbøl Sogneraad spurgt, om det kunne tænke sig at bekoste et Skab til Opbevaring af en Del af Samlingen. Som rimeligt var, svarede Sogneraadet, at det godt kunne tænke sig at støtte Sagen, hvis det fik tilsagn om at faa overdraget Samlingen senere. Hermed stilledes sagen i bero, indtil Mogens Jensen hen paa Foraaret blev syg. Han forstod straks, at Sygdommen maaske kunne blive alvorlig, og samme aften fik han nedskrevet sit Testamente angaaende sin samling; det blev formet som et gavebrev til Randbøl Sogn med følgende ordlyd: (Se afskrift nedenfor i materialet)
Mogens Jensen kom dog over sin Sygdom denne Gang og fik Lov til at opleve det, der fyldte hans Liv og bar ham oppe det sidste halve aar: Bygningen og Indretningen af hans Museum. Museet hat til Huse i en Tilbygning til Vandel Skole; i Løbet af Somren blev den bygget, og lidt ind i November flyttedes Samlingen derned. Mogens Jensens Fortegnelse omfatter 457 genstande fra Stenalderen, 36 fra Bronzealderen og nogle faa fra Jernalderen. Desuder er der en Del Vaaben fra forrige Aarhundredes Krige. Mens Huset byggedes, havde Mogens Jensen travlt med at finde gamle Ting frem, som han vidste fandtes hos Egnens Beboere, han kendte til hver gammel Gaards Gemmesteder og fik samlet en hel Del gamle Brugsgenstande, saaledes de fleste Ting, der hører til Hør- og Uldspindingen, en meget køn og velbevaret Samling gammel Jydepotteindustri og mange andre Ting.
Endelig kom saa d. 2. December 1930, Indvielsesdagen, der vel nok for Mogens Jensen blev en af de største Dage i hans Liv. Hans Tale ved Festen vil mange sikkert huske længe, saa kraftfuld og manende var den – og med den sluttede Mogens Jensen sit Livsværk. Dagen efter gik han i Seng og rejste sig ikke siden, syg og træt, naar Dagsværket er endt, og aftenen kommer.
Mogens Jensen begyndte Randbøl Sogns Oldsagsamling. Han så klarere og tidligere end nogen anden i hans Egn, at i de historiske Minder skal man lære at kende sin Egn og Slægt, og at man deri har et værdifuldt Middel til at opdrage sine Børn til at føle sig samhørige med deres Land og Folk.
Kilder:
Vejle Amts Årbog 1931, artikler af Rasmus Mortensen og Ingrid Munck.
"Randbøl Sogn gennem tiderne" side 205.
Mundtlig kilde:
Fhv. skoleinspektør og museumsleder Thomas K. Thomsen. Vandel.