Posted by Frank Laursen  

Nordly, Rygbjergvej 20, Randbøl
Matr.nr. 5d og 5z Daldover by og 4l Randbøl by
  

NORDLY, beliggende Rygbjergvej 20, Randbøl var oprindeligt ikke en landejendom, men et jordemoderhus under Vejle Amtskommune med en smule jord til under matrikel nr. 5m og 5n af Daldover.

Efter Vejle Amts afhændelse af jordemoderhuset er der i tidens løb tilkøbt arealer med flere matrikelnumre, ligesom forholdene efter den tyske besættelse medførte omfordeling af ejendommens jordtilliggende. I dag hører der i alt 144 hektar til gården, som er en moderne svinebedrift.

NORDLY, beliggende Rygbjergvej 20, Randbøl var oprindeligt ikke en landejendom, men et jordemoderhus under Vejle Amtskommune med en smule jord til under matrikel nr. 5m og 5n af Daldover.

Efter Vejle Amts afhændelse af jordemoderhuset er der i tidens løb tilkøbt arealer med flere matrikelnumre, ligesom forholdene efter den tyske besættelse medførte omfordeling af ejendommens jordtilliggende. I dag hører der i alt 144 hektar til gården, som er en moderne svinebedrift.

1878
Jordemoderbolig under Vejle Amtskommune.
Ejendommen matrikel nr. 5m og 5n af Daldover var sat til hartkorn 1 skp. 1 fjk. 1 ¾ alb. Skøde fra Jørgen Nielsen til Vejle Amtsråd, lyst 13. juni 1879.
Huset blev sandsynligvis opført af Vejle Amtskommune i 1878. Kristian Iversen fortæller, at dette årstal hang på stuehuset i 1948. Det kan dog ikke udelukkes, at nævnte Jørgen Nielsen har bygget huset.

Beboere jævnfør folketællinger:
Folketælling 1880, hus nr. 6: Laue Madsen 36 år, gift, født i Nørup Sogn, husfader og væver - Ane Marie Madsen, født Mathiesen, 30 år, gift, født i Jelling Sogn, hans hustru, Jordemoder - Mads Kristensen Madsen 8 år, ugift, født i Nørup Sogn, deres søn.

Folketælling 1890, hus nr. 6:
Kristen Hansen Jensen 40 år, gift, født i Gadbjerg Sogn, husfader, landmand - Mette Marie Thomsen 25 år, gift, født i ?  Sogn, Husmoder, Jordemoder -
Magrete Jensen 4 år, født i Gadbjerg Sogn, barn - Matilde Jensen 5 år, født i Gadbjerg Sogn, barn - Jens Marius Jensen 4 år, født i København, barn -
Thomas Jensen 3 år, født i  ?  Sogn, barn - S..  Jensen 1 år, født i Randbøl Sogn, barn

Jordemoder Marie Jensen blev efter få år i Randbøl distriktsjordemoder i Nørup.
Hun udøvede sin gerning i mere end 40 år.
Marie Jensen døde 4/9 1942, 79 år.                                                      
Se særlig artikel (øverst på denne side)
 
Folketælling 1901, hus nr. 6, matr, nr. 5m af Randbøl Sogn:
Johan Georg Belger (måske Betger eller Belzer) født 9/4 1850 i Frederiks Sogn Viborg Amt, husfader, landmand - Kirstine Marie B. født 9/3 1860 i Snejbjerg Sogn, Herning, husmoder, Jordemoder - Johanne B. født 15/10 1883 i Sønder Felding, Ringk. Amt, - Edvard Oskard B. født 5/8 1889 på Læsø, barn -
Ernst Rejnhold B. født 12/1 1896 T….. Sogn, Hjørring Amt, barn - Karl Ansgar Larsen, født 11/3 1900 i Aulum Sogn, Ringk, Amt, barn
Ane Nielsen, født 15/4 1839 i Snejbjerg Sogn, Ringk. Amt, slægtning på fattighjælp, blind

Folketælling 1906, jordemoderboligen (under Randbøl By):
Jens Christian Jensen, født 26. april 1880, gift, husfader, smed - Anne Jensen, født 19. april 1881, gift, husmoder, Jordemoder -
 Mette Marie Jensen, født 18. august 1902, barn - Niels Terp Jensen, født 23. september 1903, barn
Sine Terp, født 26. januar 1887, slægtning, sypige

Folketælling 1911, Randbøl By, nr. 4:
Ole Graversen, født 18/8 1872 i Ikast Sogn, Ringk. Amt, Husfader, landbrug - Marie Graversen, født 25/9 1880 i Kværndrup Sogn, Ribe Amt, Jordemoder

I folketællingen fra 1916 nævnes ingen jordemoder i Randbøl, men af folketællingen af 1921 fremgår det, at jordemoderen hed Anna Barfod Møller og boede i Randbøl sammen med sin familie.
Man må gå ud fra, at bopælen var i det nye jordemoderhus i Randbøl, som blev opført af Vejle Amtskommune. (Nu Rygbjergvej 9).

Lokalarkivet A994: Vejle Amtsråd den 26. april 1916 noterer bl.a. i brev til Randbøl Vandværk, ”at Amtsrådet vil indtræde i Randbøl Vandværk med henblik på vandforsyning til den påtænkte jordemoderbolig i Randbøl, men vil ikke deltage i de solidariske forpligtelser og garantier”

 ”Af Deres Skrivelse af 9’ d.M. hertil og af 16’ d.M. til Proprietær Holst, Brandbjerg, fremgaar det, at den projekterede Jordemoderbolig ved Randbøl Station vil kunne faa Vandtilførsel fra det private Vandværk sammesteds paa Vilkaar
At der i de første 15 aar betales en aarlig Afgift af 40 Kr., at Amtsraadet efter dette Tidsrums Forløb er Medejer af Vandværket saaledes, at Amtets      Andel beregnes i Forhold til den samlede Sum af de i det forud liggende Tidsrum betalte Afgiftsbeløb,
At Amtsraadet ikke paatager sig nogen Forpligtelse solidarisk med de andre Interessenter i Vandværket for dettes Gæld, og ,
At Udgiften ved  installationen fra Ledningen i vejen udfor Jordemoderboligen afholdes af Amtskommunen.
I denne Anledning skal man meddele, at man ønsker at blive delagtig i Vandtilførslen paa de ommelte vilkaar og derfor et villig til at underskrive en herom eventuelt oprettet Kontrakt.
V. Bardenfleth

1915
Søren Pedersen
Ejendommen blev skødet fra Vejle Amtsråd til savmøller Søren Pedersen med Konge- og Kirketiende 30. september, læst 8. oktober 1915.
Søren Pedersen udstedte en panteobligation til Vejle Amtsråd på 3500 kr.

Før Søren Pedersen købte Nordly var han møller og savværksejer, samt landbruger i Randbøl, hvor han boede sammen med sin hustru Josefine Frederikke Pedersen og deres søn Peter Andreas Pedersen, født 23/7 1889. I husstanden indgik også Frederikke Susanne Fransen, født 8/1 1836. Hun var Josefines mor.

Sønnen Peter overtog savværket og møllen, da Søren Pedersen købte Nordly.
 
Folketælling 1921, Randbøl, matr. nr. 5n (Nordly):
Søren Pedersen, født 12/4 1862 i Skanderborg Amt, gift, husfader, landmand - Josefine Pedersen, født 10/9 1865 i Vejle Amt, gift, husmoder.

Ifølge landmålerskrivelse af 17/2 1933 udgjorde flg. matr. nr. en landbrugsejendom, 5m, 5n, 5z af Daldover og 4d af Randbøl. (Søren Pedersen havde købt jord til ejendommen).

Den 24. november 1938 fejrede Josefine og Søren Pedersen guldbryllup. Guldbrylluppet og parrets livsforløb fremgår af ovenstående kopier af avisartikler fra fire lokale aviser.

Udklippene er stillet til rådighed af Fr. Jonna Jacobsen, Søndersø, som har indleveret dem, sammen med andet materiale af lokalhistorisk interesse, til Lokalarkivet i Vandel.

     
Nordly’s beliggenhed på kortet. Ejendommen ses mellem punkt 246 og punkt 260.




Nordly set fra syd omkring 1930.  

Foto stillet til rådighed af N.M.Schaiffel Nielsen.


Besættelsen.
Ejendommen blev beslaglagt af Den Tyske Værnemagt i lighed med mange andre ejendomme i området i forbindelse med bygningen af den tyske flyveplads Fliegerhorst Vandel.

I efteråret 1943 blev ejendommen besigtiget med henblik på rømning i det tidlige forår 1944 og blev tildelt tysk nr. 77.
Søren Pedersen flyttede familien til Bindeballe, hvor de købte en mindre landejendom.



Stellvertretende Baurat Hermann Süllings foto og skitse af Nordly fra 1943.


Foruden målene på bygningerne beskrives tilstanden på ejendommen som middel med plads til 15 mand. Svinehuset mod nord havde bliktag, stuehuset paptag og stalden mod syd beskrives som ringe. Der var ingen elektricitet indlagt. Ejendommen blev anvendt som kvarter for entrepenører og der blev indrettet værksted i stuehuset.

På ejendommens jord mod syd, matr. nr. 5n af Daldover indrettedes grusgrav for at dække behovet for grus og sand til flyvepladsbyggeriet. Grusgraven blev senere kaldt ”Hermann Görings grusgrav”. Der blev anvendt det mest moderne maskineri til opgravningen og sorteringen af gruset. Gruset blev kørt op fra grusgraven med tipvogne ad flere tipvognsspor.
                                                                                     
I tilknytning til grusgraven havde den danske nazifører Frits Clausen et cementstøberi. Her fremstilledes blandt andet de såkaldte ”Clausensten”                                                                                    
Stenene blev brugt som befæstning og køreunderlag for såvel fly som køretøjer, eksempelvis i flyverdækningerne.


En af de såkaldte Clausensten. De blev fremstillet i tusindvis og fandtes alle vegne i omegnen efter besættelsens ophør, hvor lokale brugte dem til utallige formål. Foto: Lau
 

       
 Fotos af grusgraven taget af Hermann Sülling.

Bemærk ejendommen i baggrunden på de to øverste billeder. Det er ejendommen matr. nr. 5a af Daldover, dengang ejet af Karl Nielsen.



Modstandsbevægelsens skitse over den østlige del af Fliegerhorst Vandel fra 1944.


Frits Clausens navn ses ved grusgraven og navnet nord herfor er antageligt navnet på den entrepenør som holdt til på Nordly.



Luftfoto fra 1945. Størrelsen af Hermann Görings grusgrav ses tydeligt.


1945.
Indenrigsministeriets Afviklingsudvalg af 16. maj 1946 tog sig af oprydningen efter krigen, herunder disponering af de beslaglagte ejendomme og afgrænsning af det område af flyvepladsen, som den danske stat ville beholde til etablering af en dansk militær flyveplads.

I udvalgets Registrering Vejle og Ribe Amter, Beskrivelse af Flyveplads Vandel er følgende noteret om Nordly:

Randbøl, Daldover 5n 5m   Søren Pedersen 5p 5ø 4d ? Areal 61.910 kvm Vederlag 21.740 kr.
Landbrugsejendom 217 kvm, Stuehus, staldbygning m. lade og lille udhus.
Stuehus fra 1878 og meget dårligt, indeh. 2 stk. 2 vær. og 1 stk. 1 vær. lejlighed, har været entrepenørkvarter og værksted. Kakkelovne fjernet, komfur nedrevet, men findes. Taget af pap og zink, gammelt. I stald mangler alt inventar. Ladeport fjernet, mur ødelagt ved påkørsel. Bygningen er stærkt molestreret. Et lille udhus stærkt molestreret. Have tilgroet. Beskyttelsesrum (2x8 m) midt i denne. Hele marken spoleret af grusgrav.

Anmærkninger: Vanrøgt, grusgrav på mark, kampanlæg

Det tog tre år før afviklingsudvalget havde færdiggjort sit arbejde omkring Nordly. Herunder blev det besluttet, at staten ville beholde marken med grusgraven.
Der lå en stor dynge grus i vestenden af marken. Den og yderligere materiale fra grusgraven blev brugt, da de nye startbaner blev støbt til det danske flyvevåben i 1950-51.

Grusgraven var senest i brug da hovedbanen på Flyvestation Vandel blev forlænget omkring 1980. Marken forblev således under Flyvestation Vandels område og var derfor ikke med, da Søren Pedersen i 1948 fik tilbud om at købe ejendommen tilbage.

Søren Pedersen ønskede imidlertid ikke at udnytte tilladelsen og overdrog den derfor til Johannes Iversen. Han havde før besættelsen ejet landejendommen ”Vingely”, som nu lå inde midt på flyvepladsen.

Eftersom staten ville oprette en dansk militær flyvestation i området, kunne Johannes Iversen ikke købe sin tidligere ejendom tilbage.
Familien Iversen havde i de mellemliggende år boet på gården Øster Trøgelborg nord for Billund, som den havde købt, da Vingely måtte forlades.

1948
Johannes Kristian Iversen
Johannes Kristian Iversen overtog ejendommen uden egentlig overleveringsforretning den 1. april 1948. Skødet , som var udstedt af Landbrugsministeriet,  er dog først dateret den 19. juni 1951 og tinglyst 14. juli 1951.

Ejendommen bestod af matr. nr. 5p og 5z Daldover by og 4d og 4l Randbøl by, Randbøl Sogn, skyldsat for hartkorn 5 skp., 3 fjk., 0 alb.
Ejendommens størrelse var 14.2223 hektar, heraf vej 720 kvm. Hertil kom ca. 9 tønder land, hvoraf kun de 4 kunne dyrkes, som Johannes Iversen fik i forpagtning af Flyvestation Vandel. Dette jordstykke havde tidligere hørt til ejendommen.
Købesummen var på 12.000 kr, heraf 4000 kr. for bygningerne og 8000 kr. for jorden.

En del af jorden, ca. 25 tønder land, kom fra Randbølgaard, som i samme tidsrum blev udstykket til statshusmandsbrug. Ejendommen blev derfor godkendt i henhold til statshusmandsloven og kunne købes med statslån på de såkaldte jordrentevilkår.

Den 1. oktober 1949 blev ejendommen omvurderet til ejendomsskyld med vurderingssum på 18.000 kr. og grundværdi 8.400 kr. Grundværdien dannede grundlag for den jordrentepligtige del af ejendommen.

Af skødet fremgår der tillige, at Landbrugsministeriet bevilgede et byggelån til opførelse af nye bygninger på 28.000 kr.

Matrikuleringen blev imidlertid ikke helt færdiggjort, hvilket senere førte til uoverensstemmelser med skovejer Jens Grøn om skellet mellem ejendommene. Se i Kristian Iversens fortælling om dette.

I 1950 købte Johannes Iversen 25240 kvm. jord heraf vej 2650 kvm, som lå vest for ejendommen og nord for ”rullebanen” op mod Randbøl Skov af Den Danske Stat (Forsvarsministeriet), som forinden havde foretaget en byttehandel med Det Grønske Fideikommis. Købsforhandlingerne foregik dog direkte med Professor Howard Grøn, Det Grønske Fideikommis.
Købesummen for arealet, matr. nr. 5ø Daldover by, Randbøl skyldsat til 0,5 alb., var på 2500 kr.
I den forbindelse blev ejendommen vurderet til ejendomsskyld med 22.000 kr. heraf grundværdi 9.700 kr.

Johannes Iversen døbte ejendommen ”Nordly”.
Stuehuset fik nyt tag og blev istandsat. Lade og stald, som var fra omkring 1920, ombyggedes til stald. I 1949 byggedes en ny lade.
Bygningerne kunne huse 8 køer med opdræt, lidt grise og 200 høns. Herudover havde sønnen Kristian Iversen rugeri med kapacitet på 6500 æg på ejendommen i perioden 1949 til 1961.


Nordly under ombygning i 1948 da Martha og Johannes Iversen havde købt ejendommen.



Nedgangen til kælderen i haven som Kristian Iversen nævner i sin fortælling.

Johannes Kristian Iversen og hustru Martha Petrine Madsine Iversen, født Høj.


Johannes Kristian Iversen var født den 7. september 1891 på Damgaard i Daldover (nabo til Nordly), søn af husmand og skrædder Christen Iversen og Nielsine Andersen, Daldover. Død den 4. juli 1971 i Egtved, begravet i Randbøl.

Han giftede sig den 17. juli 1914 i Randbøl med Martha Petrine Madsine Høj, født den 16. februar 1891 i Gødding skov, Nørup, datter af postbud Martinus Høj og hustru Marie Pedersen, Hofmandsfeldt. Død den 12. april 1965 i Randbøl.



Johannes Iversen med sin søstersøn Johannes på hesten,
Ved tømmen ses naboen mod nord Kristian Nielsen.

Johannes Iversen forsøger sig med traktorkørsel, da sønnen Kristian havde anskaffet sig en Ferguson 26 i 1956. Bag traktoren ses Mimi Larsen, som var en tidligere københavnerferiepige, som stadigvæk kom på besøg på gården i mange år.


Der blev installeret elektricitet i sommeren 1949 på Nordly. Bemærk at der blev installeret såvel almindeligt lys som kraft og leveret en 7,5 HK motor til brug for tærskeværk og kværn.



Omkring 1950 fik man telefon på gården. I begyndelsen en såkaldt partstelefon.


Kristian Iversens bror Henry på hestevognen i 1954. Bemærk, at der er kommet gummihjul på kassevognen. De to heste var de sidste arbejdsheste på ejendommen. 


Afregning på en fedekalv fra 1956.


 Martha og Johannes Iversen ved deres sølvbryllup 17/7 1939.

1955
Kristian Iversen

Kristian Iversen købte Nordly af sine forældre den 1. april 1955.

Kristian Iversen er født den 11. maj 1929 i Hofmansfeld. Han er landbrugsuddannet fra Haslev Landbrugsskole i 1951-52.

I sin ungdom spillede Kristian Iversen håndbold. Da han kom hjem fra landbrugsskolen tog han til træning i Frederikshåb KFUK&M håndbold, hvor han blev opfordret til at træne holdene, hvilket han sagde ja tak til. Foreningen blev oprettet og Kristian Iversen blev formand.
I 1953 blev foreningen meldt ind i Vejlekredsen KFUK&M’s Nordkreds. Her kom Kristian Iversen også med i bestyrelsen og tillige formand for denne i et par år.

Han blev indkaldt som soldat i 1950 til Kongens Jyske Fodregiment i Fredericia og senere udkommanderet til Den Danske Kommando i Itzehoe.


Kristian Iversen i Kongens Klæ’r.



Kristian Iversen med sin første bil i 1954, en Ford Taunus årgang 1939.

Den 30. september 1960 giftede han sig syerske med Anna Nielsen, født den 2. november 1935 i Randbøl, datter af Jens Andreas Nielsen, født 28/11 1895, og hustru Ane Marie Kristine Madsen, født 23/9 1905.

Kristian Iversens forældre flyttede herefter til et nybygget hus i Randbøl, nu Rygbjergvej 8
.
Anna og Kristian Iversen fik tre børn.
Alice født 21/11 1961, Kurt født 5/4 1963 og Ejvind født 22/7 1965.
Familiens aner kan, med lidt besvær, føres tilbage til begyndelsen af 1400-tallet!!


Fra Anna og Kristian Iversens bryllup.

Annas forældre Marie og Jens Nielsen

Parret boede i Randbøl gamle skole nord for kirken.



Nordly anno 1960 da Anna og Kristian Iversen flyttede ind på gården.

Familien Iversen i 1967. Bagest fra v. Kristian og Anna,
Forrest fra v. Alice, Ejvind og Kurt

Gårdens drift.
Kristian Iversens forældre havde hurtigt fået den ellers tomme og medtagne ejendom, som de købte i 1948 på fode og i drift.

Anna og Kristian Iversen kunne dermed overtage gården med dens 17 hektar og følgende driftsmæssige løsøre:
10 køer med opdræt - 2 heste, hvoraf den ene var blevet solgt sammen med ”Vingely” af Johannes Iversen ved beslaglæggelsen i 1944, men købt tilbage i 1948 af navnkundige Kaspersen ved Statens Landbrug i Vandel (Karlsmindegaarden). En dejlig hest, fortæller Kristian Iversen. - 2-3 grisesøer, smågrisene blev fedet op til slagtning - Ca. 250 høns

Maskiner.
- Plove og harver - Radrenser - Såmaskine - Kartoffeloptager - Selvbinder, halvpart sammen med naboen Kristian Nielsen - Ajlepumpe med motor
- Landbrugsvogn, ”gummivogn” I stald og lade. - Tærskeværk - Kværn - Malkemaskine - roerasper

Landbruget blev, som det var almindeligt på den tid, drevet som et alsidigt familielandbrug uden medhjælp.

Marken blev drevet med henblik på foder til dyrene i et såkaldt syv-marks sædskifte med græs og roer til kreaturerne, samt korn til svin og høns.
Mælken blev leveret til andelsmejeriet i Randbøl og de opfedede svin til slagteriet TULIP i Vejle.

Da køerne blev sat ud i 1972, tilpassedes markdriften herefter. Afgrøderne til kreaturerne, såsom græs og roer forsvandt og kornarealet udvidedes. Der blev også plads til salgsafgrøder som rug, markærter og raps. Kristian Iversen fortæller, at han også forsøgte sig med hvede engang, men erfarede, at kernene var for små og vejede for lidt.


Ferguson 26 som afløste hestene, her foran selvbinderen.
Drengen er en ”Københavnerdreng” ved navn Bruno.






Nordly anno 1978-80 set fra syd. Bemærk de nye svinestalde og maskinhuset mod vest.


Ejendommen ligger næsten i indflyvningen til Flyvestation Vandel. Derfor blev der i maj 1975 tinglyst en servitut om master m.v., der højst måtte være 20 meter ved gården og 25 meter øst for.

Orienteringer fra slagteriet Tulip vedrørende svine- og kreaturnote- ringerne fra 1984 og 1988.


I 1956 udvidedes stalden med ca. 1 meter mod gårdsiden for at skabe plads til flere grise.
Hestene blev solgt og i stedet købtes en brugt traktor Ferguson 26, De to heste var af blandet race. Den ene var en ”Russer” krydset med en Frederiksborger, den anden en Belgier og en lettere race.

I 1965 blev der forpagtet 16 tønder land af naboen Kristian Nielsen. I 1970 blev resten af denne ejendom forpagtet.
Yderligere forpagtedes 11 tønder land af Jørgen Tranholm

I 1970 blev stuehuset renoveret. Det blev forlænget med fire meter ud mod vejen, hvilket gav 24 kvadratmeter mere til beboelse.
Der blev muret en gul sten om huset. Lagt nyt tag på og isat nye vinduer.

I 1972 blev køerne sat ud og der blev bygget en ny svinestald på 300 kvadratmeter og et maskinhus på 220 kvadratmeter.

1976 forpagtedes den nærliggende Dusenborg på ca. 56 tønder land af Flyvestation Vandel, så der i alt blev ca. 120 tønder land at drive fra gården, hvorfor der blev bygget en svinestald mere på 330 kvadratmeter. Herefter kunne der være ca. 700 svin på gården.

I 1989 tilkøbtes de 11 tønder land, som var forpagtet af Jørgen Tranholm. Købspris 70.000 kr. + omkostninger ca. 8.000 kr. for matr.nr. 2h og 4i af Randbøl.

1991 solgtes et mindre stykke af matr. nr. 4d af Randbøl på 1324 kvadratmeter til Kristian Skovgaard, KS Automatic, Randbøl

Som det fremgår af Kristian Iversens egen fortælling, tog Anna Iversen arbejde uden for hjemmet i 1968. På landet havde det indtil da været almindeligt, at husmødrene gik hjemme og passede husholdningen på landejendommene, samt hjalp til i mark og stald efter behov. Nu drog landhusmødrene på job, dels fordi der var arbejde at få, dels fordi folkeholdet forsvandt fra gårdene og mekaniseringen tog fart og, ikke mindst for at skaffe et økonomisk bidrag til hjemmet, som de fleste steder var kærkomment, men sine steder også nødvendigt.

Anna Iversen fik arbejde hos naboen, Flyvestation Vandel, hvor hun var en skattet medarbejder som rengøringsassistent i 23 år. Hun havde sin daglige dont blandt andet i hovedbygningen for Hærens Flyvetjeneste, hvor administrationen havde til huse sammen med piloter og observatører og andet personel. Her kunne tonen til tider være lidt mindre pæn, men også gemytlig og til tider fræk. Det tog Anna i stiv arm. Blev det for meget, fik folkene en røffel uden omsvøb og fik at vide af Anna, at de var nogle rodehoveder, som skulle tage og rydde op efter sig Og det havde hun ganske ret i.
Anna skaffede sig på den måde kun venner i sit job og blev sat pris på.

Op til jul kogte Anne store dejlige, velsmagende juleklejner, som hun tog med på arbejde og stillede frem til formiddagskaffen. Det gjorde ikke hendes popularitet mindre.

Kristian Iversen påtog sig i tidens løb en hel række offentlige hverv. I 1955 blev han tillidsmand i brandforsikringsselskabet Vejle Brand og i 1968 kom han i bestyrelsen, hvor han sad til 1970. Han var med til at sammenlægge oplandets brandforsikringsselskaber med Vejle Brand, nemlig Nr. Snede, Vejle Vestre og Vejle Amts Ældre.

Herudover har han siddet i mange bestyrelser, eksempelvis Midtjyllands Svineslagteri, Frederikshåb Brugsforening, Randbøl Mejeri, Randbøl Sogns Menighedsråd, Randbøl Sogns Hjælpe Forening (sparekasse), Indre Mission. Flere kunne nævnes. Fra 2007 kom han i Randbøl menighedsråds/præstegårds Onsdagsklub, hvor han blev kontaktperson og formand.
 
I takt med udviklingen i samfundet anskaffede Anna og Kristian Iversen moderne hjælpemidler såvel ude som inde. For at kunne klare arbejdet i mark og stald uden medhjælp, blev købt det nødvendige maskineri til driften. Parret kunne derfor, da ejendommen blev sat til salg efter et langt og virksomt liv, aflevere en velbesat ejendom med en moderne maskinpark til efterfølgeren, der blandt andet rummede egen meje- tærsker og fire traktorer.

I 1993 solgte Anna og Kristian Iversen Nordly og flyttede til Vandel i et nybygget hus.

De havde sammen omskabt et beskedent husmandsbrug med 8 køer til en moderne svinebedrift med plads til 700 svin og et jordtilliggende på et godt stykke over hundrede tønder land.




Anna og Kristian Iversen



Alice



Ejvind


Kurt


Disse tre fotos er fra omkring 1983. Man ser tilbygningen fra 1970 på det moderniserede stuehus og den velplejede have med såvel pryd- som urtehave, samt drivhus.


Nedenfor vises referatet af mødet om et dige fra 1881, som Kristian Iversen nævner i sin fortælling. Teksten er en ”oversættelse” af det originale mødereferat fra gotisk håndskrift. Kristian Iversen er i besiddelse af en kopi af dette og har stillet ”oversættelsen” til rådighed.

Nævnte Ane Mortensen var enke efter Jeppe Nielsen og de ejede en mindre landejendom nordvest for Nordly, hvor der nu er skov. Den havde matrikel nr. 5 af Randbøl og er nedrevet.
Det nævnte dige ses på kortet som en forlængelse af skeldiget mod nordvest tæt ved Nordly. Ane og Jeppe Nielsen må have ejet et lille hjørne syd for den gamle Randbøl-Almstokvej ved Nordly.
Kristian Iversen fortæller, at han aldrig har set omhandlede dige, som derfor må være sløjfet for længe siden.

 

1993
Erik Lykke

Erik Lykke overtog Nordly den 1. marts 1993 med følgende arealer:
- matr. nr. 5ø Daldover af areal 2 ha 8111 kvm.
- matr. nr. 2y Randbøl   af areal 5 ha 9825 kvm.
- matr. nr. 4d Randbøl   af areal 13 ha 9548 kvm, heraf vej 870 kvm.
I alt 22.7484 ha heraf vej 3520 kvm.

Hertil kom ca. 26 ha forpagtet jord, tilhørende Flyvestation Vandel.
Bygningsarealet var i alt på 1482 kvadratmeter.
Maskinparken bestod af de til driften nødvendige maskiner, herunder 4 traktorer, 1 mejetærsker (Dronningborg) og en lastbil.
Den offentlige ejendomsværdi lød på 1.150.000 kr. heraf grundværdi 200.400 kr.

Nordly s. historie
fortalt af Erik Lykke

Vi flyttede hertil 1 marts 1993, Erik Lykke og Birgit Nissen og hendes datter Pia.

Vi renoverede staldene og satte grise ind. Der var plads til 780 grise fra 30-100 kg. Om sommeren byggede vi en gylletank på 1600 kubikmeter.
I 1994 forpagtede vi noget mere jord, 11 ha af Gunner Hansen og købte en større traktor.
I 1995 byggede vi et nyt maskinhus på 400 kvadratmeter og lavede det gamle maskinhus om til grise i dybstrøelse. Der kunne være 500 grise fra 25-50 kg.
I 1998 lejede vi 25 ha jord mere af  Flyveplads Vandel.
I 1998 købte vi en ny traktor, en Deutz på 110 hk.
I 2000 købte noget jord med følgende arealer:
Matr. nr. 5d Plougslund by Grene 44 ha 742 kvm
Matr. nr. 5db Vandel by Randbøl 2 ha 9800 kvm
I alt 47 ha 542 kvm, heraf vej 2075 kvm, købspris 1.600.000 kr.
I 2001 forpagtede vi 5,5 ha jord af Peter Pedersen i Billund.
I 2002 fik Pia sin handelsskoleeksamen.
I 2004 købte vi noget jord med følgende arealer:
Matr.nr. 5h og 5r Plougslund by, Grene 0,9882 ha og 4,6045 ha pris 268.000 kr.

Den lejede jord på Flyveplads Vandel har vi ikke mere, da der er kommet nye ejere som selv dyrker jorden.
I 2004 forpagtede vi 8,0 ha jord af Jens Alshauge på Randbølgård.
I 2005 byggede vi en ny grisestald med plads til 750 grise og en gylletank mere på 1600 kubikmeter.

For at få lov til at bygge en ny stald skal der en miljøgodkendelse til, hvor man ser på hvor meget grisene belaster området og naboerne skal spørges.

Jeg blev også bedstefar til en dejlig dreng, som kom til at hedde Scott og igen i 2006 til en pige Jasmin.

I 2006 forpagtede vi 19,4 ha af John Meyer i Billund.
I 2007 indsendte vi en ny miljøansøgning til Vejle Kommune om at få lov til at udvide og bygge en ny stald mere.
Den 1/10 2008 fik vi endelig en ny miljøgodkendelse, hvor vi må producere 9000 grise fra 28-110 kg.

I november gik vi i gang med at bygge en ny stald til 1000 grise, som blev færdig i maj 2009. Vi har nu plads til 2500 grise.
I 2009 forpagtede vi 15,5 ha jord af Kurt Kruse, Østerbyvej 2 i Billund.
I 2010 forpagtede vi 14,2 ha jord af Carsten Pedersen, Østerbyvej 1.

Vi driver i dag 144 ha jord med korn og græsfrø. Vi har i 2010 plantet 6,5 ha til med pil til energi.  Vi har en maskinpark der passer til den jord vi driver i dag:
3 Deutz traktorer, 1 Deutz-Fahr mejetærsker 20 fod.

Vi har ikke nogen medhjælp, kun en skoledreng en gang i mellem.

I 2010 har vi i gennemsnit fået 8,95 kr. pr. kg. grisekød og 120 kr. for korn. Da vi købte ejendommen i 1993 fik vi 9,40 kr. pr. kg. og 98 kr. for korn.


Nordly set fra sydøst, sommeren 2010.





Erik Lykke, Birgit Nissen og datteren Pia.


Børnebørnene Jasmin og Scott.
Alle fire fotos stillet til rådighed af Erik Lykke og Birgit Nissen.
          
          
Kilder og henvisninger:

Randbøl Sogns Museumsforening og Lokalarkiv.
Anna og Kristian Iversen, Vandel.
Erik Lykke, Randbøl.
Jonna Jacobsen, Søndersø.
N.M. Schaiffel-Nielsen.
Kort- og Matrikelstyrelsen.
Kirkebøger og folketællinger.