Posted by Frank Laursen (LAU)

Matr.nr. 3d Daldover (nedrevet)

Gården blev udstykket i 1870’erne fra Højlundgaard matr. nr. 3a af Daldover af Nis Hansen og hans kone Ane M. Gehlers, som ejede Højlundgaard. Nis Hansen var fra Starup Sogn ved Haderslev, søn af Jeppe Hansen. Han døde 20.april 1874, 65½ år gammel. Ane M. Gehlers var noteret som ejer af matr. nr.3d indtil 1877                                                                                                                                    1877
Christen Pedersen (oplysninger savnes)                                                

Mads Mathisens gård.                                                                                                                                                                                

Ejendommens placering på kortet.  Kilde : Kort og Matrikelstyrelsen                                                                                                            1886
Mads Mathisen
Mads Mathisen var født i Lindeballe Sogn den 10. november 1832. Han var gift med Mette Krestine født Sørensen den 5. august 1844 i Starup.

Mads Mathisen var veteran fra krigen i 1864. Han var ellers på grund af sin årgang såkaldt forstærkningsmand. Det er de 30-33 årige, hvilket betyder 4 årgange, som normalt ikke bliver indkaldt, men han blev alligevel indkaldt til fronttjeneste i 1864. Han stod i 12. Batteri og var artillerist. Batteriet var indsat ved Dannevirke.
Måske var Mads også med i slaget ved Dybbøl i april 1864. Mads blev syg eller måske såret og lå på lazaret i Fredericia og på Fyn..
Hans kone blev så lykkelig over dette, for så var hun næsten sikker på, at han ikke kom med i krigen igen. Hun gik fra Randbøl til Fredericia for at besøge ham på lazarettet.

I 1880 da Esbjerg Havn blev anlagt, tog han arbejde der. Når han var hjemme på besøg i Randbøl, gik han fra Esbjerg lørdag eftermiddag og var hjemme ved godt midnat. Han fik lidt at spise, fik snakket lidt og sovet. Han gik så ved 20-tiden søndag aften tilbage til Esbjerg for at være klar til at arbejde mandag morgen.                                                                                                                                                    
Mette og Mads Mathisen                                                                                                                                                                            1907
Jens Chr. Jacobsen.

Jens Christian Jacobsen, som var fra Aulum, blev den 2/2 1897 viet til Maren Mathiesen, født 1/6 1873 i Randbøl.
Hun var datter af Mette Krestine Mathisen, født Sørensen og Mads Mathisen, Randbøl, som er nævnt ovenfor fra 1886.
Parret overtog således brudens fødehjem i 1907, 10 år efter deres giftemål.
Jens Chr. Jacobsen var hjemmeslagter og Maren var i mange år kogekone og stod for madlavningen ved mange familiefester i nabolaget.
Parret fik fem børn.
Den ældste L. Marius Jacobsen blev børnelæge i Esbjerg.
Mette blev gift med gårdejer Mathiesen, Mørup (eller rettere NV-kanten af Gødding Skov).
Stinne blev gift med gartner Sørensen i Randbøldal.
Anna giftede sig med karetmager Niels Kristian Nielsen, Randbøldal.
Laura var i mange år ugift og boede hjemme. Hun var såkaldt menighedssygeplejerske og cyklede som sådan rundt i sognet og assisterede ved fødsler og sygdom. I en sen alder giftede hun sig med købmand Poulsen, Randbøldal.                                                            
Maren og Jens Christian Jacobsen                                                                                                                                                            I folketællingen fra 1916 opregnes følgende på gården:

Jens Kristian Jacobsen, husfader, bygmester landbrug, indkomst 700 kr., formue 2900 kr., kommuneskat 16,20 kr.
Maren Jacobsen, Husmoder
Anna Kirstine Jacobsen, født 8/5 1903, barn, skoleelev
Annie Kirstine Jacobsen, født 12/6 1906, barn, skoleelev
Karen Marie Jacobsen født 11/12 1908, barn
Mads Mathisen, husfader, aftægtsmand
Mette Catrine Mathisen, husmoder, aftægtskone.

I 1922 tilkøbte Jens Chr. Jacobsen matr. nr. 2t af Hestehandler Peter Ebbesen, Vandel og kromanden i Vandel, som frastykkede dette areal fra naboejendommen Damgaard matr. nr. 2f af Daldover. Jens Chr. Jacobsens ejendom blev derved mere end dobbelt så stor som før.                                                                                                                                                                                                                       
Jens Chr. Jacobsens ejendom.                                                            I 1940 solgte de ejendommen og byggede et træhus få hundrede meter syd for ejendommen på en parcel af deres egen jord. Grunden som var på 1450 kvadratmeter fik matr. nr. 3m.  Da tyskerne kom i 1943 og beslaglagde mange ejendomme og huse i området, blev træhuset taget ned og flyttet til Randbøldal, hvor det står den dag i dag.
Jens Chr. Jacobsen fik 13.500 kr. i godtgørelse for huset og de tilhørende 1450 kvadratmeter af den danske stat. Huset blev tildelt tysk nr. 66a.                                                                                                                                                                                                       
Træhuset.                                                                                                                                                                                               1940
Karl Sørensen.
Karl Sørensen kom fra ejendommen matr. nr. 1b af Hofmansfeldt, som han havde ejet siden 1923. Denne solgte han til sin svoger Harry Nørregaard.

1944
Besættelsen.
I lighed med mange andre ejendomme i området blev også denne ejendom beslaglagt af den tyske besættelsesmagt til brug for flyvepladsbyggeriet ved Vandel.
Karl Sørensens ejendom blev hurtigt revet ned, så hurtigt, at den står anført på bygningsinspektør Herman Süllings skitse nr. 67 af bygningerne som ”abgebrochen”.
Hvor bygningerne lå førtes en 16 meter bred rullebane langs den gamle sognevej til Frederikshåb til brug for de tyske fly.                                   

Herman Süllings skitse og foto af Karl Sørensens gård, 1944.                                                                                                                     Tilbage i dag ses kun resterne af ejendommens have, endnu med enkelte æbletræer som står tilbage.
Svend Aage Jensen, som ejede naboejendommen Damgaard, fortæller en pudsig historie om disse æbletræer og andre frugttræer.
En dag hvor Svend kørte og harvede i nærheden standsede en bil i hans indkørsel ud for den gamle have. Ud steg to-tre personer som gik ind i haven begyndte at plukke æbler og frugt. Da dette havde stået på i nogen tid, kørte Svend over for at gøre opmærksom på, at det var hans æbletræer og at han godt selv ville have nogle af æblerne.
Men inde i bilen sad en ældre mand og råbte og gestikulerede. Svend gik ham nærmere og manden råbte, at det var hans æbletræer og hans jord og at han aldrig havde fået gjort endeligt op med tyskerne, for han havde fået alt for lidt for sin gård.
Det var Karl Sørensen.

Fakta er, at Karl Sørensen fik tildelt 36.066 kr. af den danske stat for den nedrevne ejendom og de 156614 kvadratmeter jord, der hørte til den.                                                                                                                                                                                                           

Den gamle have.                                                                                1949
Jorden omfordeles.
Efter besættelsen fortog Statens Jordlovsudvalg en omfattende omfordeling af landbrugsjorden i området under hensyntagen til at der skulle etableres en dansk flyvestation på arealerne, hvor den tyske flyveplads havde ligget og til en så god arrondering som muligt for de tilbageværende ejendomme.
Jorden fra ejendommen matr. nr. 3d blev tildelt naboejendommen Damgaard, som dermed fik mere end sin i 1922 afståede jord tilbage. I tilgift fik den udskiftet sit matrikelnummer fra det hidtidige 2f til 3d af Daldover.

Nedenfor gennemgås kort nogle af de huse og ejendomme, som næsten udgjorde en hel lille koloni, hvor der kort før krigen boede ikke mindre end seks familier. I dag bor der ingen.
Familien Jacobsen var rigt repræsenteret i denne koloni.

I forbindelse med et generationsskifte på den nærliggende Damgaard, matr. nr. 2f, blev der i 1921 udstykket den trekant, som siden 1796 havde hørt til gården, men som lå vest for vejen mellem Randbøl og Frederikshåb.
Trekanten var på 14980 kvadratmeter og skyldsat til 2 album med matrikelnummer 2n af Daldover.
Den solgtes til Peter Christiansen Borch, som byggede et lille husmandssted på stedet.


I 1936 blev den nordlige halvdel af denne trekant fraskilt med matr. nr. 2u og solgt til karetmager Niels Kristian Nielsen og hans kone Anna, Randbøldal.
De byggede her en gulmalet bungalow og flyttede derved næsten hjem til Annas forældre.
Bungalowen blev også beslaglagt af den tyske værnemagt og tildelt tysk nr. 65.
Tyskerne indrettede radioværksted i huset og beboelse for 3 tyskere.
I opgørelsen efter krigen noteres, at brønden var dårlig og at Niels Kristian Nielsen fik 13.000 kr. i erstatning.
Hele kolonien kom til at indgå i arealerne til den senere Flyvestation Vandel og bungalowen blev i mange år anvendt til tjenestebolig for ansatte på flyvestationen.
I dag er bungalowen misrøgtet og faldefærdig.                                                                                                                                               

Bungalowen.                                                                                                                                                                                            Omkring 1940 skete der yderligere opsplitning af trekanten, idet en parcel af matr. nr. 2u på 6925 kvadratmeter blev fraskilt og tildelt matr. nr. 2v.
Denne parcel, som lå i det nordvestlige hjørne, blev overtaget af børnelæge L. Marius Jacobsen, Esbjerg som indrettede frugthave på stedet. Han byggede ligeledes her et hønsehus i 1-stens mur og med paptag, 3,5x19 meter stort.
Også dette blev beslaglagt af tyskerne, som mishandlede hønsehuset. Alle vinduer var fjernet, gavlen og et skillerum var revet ned, men man mente dog, at huset kunne repareres. Det blev det nu ikke, men revet ned i stedet.
L. Marius Jacobsen fik ingen erstatning for tysk nr. 63a.                                                                                                                                 
Opsplitningen af matr. nr. 2n