Posted by Frank Laursen (LAU)

Matrikel nr. 3b af Hofmannsfeldt, Randbøl Sogn, Vejle Amt blev udstykket fra matrikel nr. 3 af Hofmannsfeldt, Rygbjerggaard omkring 1889.
Rygbjerggaard var den tredje hovedgård af de tre udflyttergårde, som lå samlet ved en lille dam i Hofmannsfeldt. Disse gårde blev ved kongelig bevilling flyttet hertil fra kolonien Frederikshaab i slutningen af 1700-tallet. Ved udstykningen lå Rygbjerggaard ved ”det store træ” sammen med de to andre gårde, men blev omkring 1900-tallet flyttet op omtrent hvor den ligger i dag, men et par hundrede meter længere mod vest.
Matrikel nr. 3b var en ret stor udstykning på mere end 40 hektar, men jorden var af ringe bonitet.




 
Det ses af kortet, at gården var 4-længet. Den lå ca. halvanden kilometer vest for den nuværende Rygbjerggaard.

1889
Gården blev sandsynligvis bygget af gårdmand Jens Jensen fra Lille Almstok i 1889.
Han var født 22/11 1834 i Ll. Almstok som søn af gårdmand Jens Laursen og hustru Inger Jensdatter.
Han var gift med Maren Christensen født 24/12 1832 i Hejnsvig. Hun døde imidlertid allerede13/10 1878, kun 44 år.
De havde fire børn og dertil to plejebørn.
De må have kendt, eller måske været i familie med familien på Rygbjerggaard, Laust Jensen og hustru Lauri Hansen.
Den ene af Jens Jensen og Marens sønner hed Andreas Jensen. Han var født 29/8 1862 i Ll. Almstok.
24/2 1888 giftede han sig med en datter fra Rygbjerggaard, den kun 17-årige Anemarie Jensen født 26/4 1870 i Ll. Rygbjerg, Randbøl Sogn. (De fik dog først deres første barn et helt år efter!)

Familien flyttede til Hofmannsfeldt i 1889.
Ved folketællingen i 1890 opregnes familien således:

Gård 18, Hofmannsfeldt
Jens Jensen 55 år, født i Vorbasse Sogn, gårdejer
Jens Kristian Jensen 23 år, født i Vorbasse Sogn
Inger Jensen 21 år, født i Vorbasse Sogn
Anemagrete Jensen 15 år, født i Vorbasse Sogn        
Marie Kirstine Jensen 15 år, født i Randbøl Sogn, plejedatter
Lauris Jensen 2 år, født i Randbøl Sogn, plejesøn
Mogens Pedersen 21 år, født i Randbøl Sogn, tjenestetyende
Andreas Jensen 27 år, født i Ll. Almstok, gift
Anemarie Jensen 19 år, født i Randbøl Sogn, gift
Maren Kirstine Jensen 1 år, født i Vorbasse Sogn
Kristen Iversen 24 år, født i Vorbasse Sogn, ugift, skræder   

Jens Jensen afgik ved døden 25/7 1893 58 år, hvorfor Andreas Jensen og hustru Anemarie overtog gården. Måske har de overtaget gården inden og ladet faderen gå på aftægt.

1893
Det er ikke undersøgt, hvorledes skiftet har fundet sted, men ved folketællingen af 1901 ser familien på gården således ud:

Andreas Jensen født 29/8 1862 i Vorbasse Sogn, husfader og landmand
Ane Marie Jensen født 26/4 1870 i Randbøl Sogn, husmoder
Maren Kirstine Jensen født 15/1 1889 i Vorbasse Sogn, barn
Laust Jensen født 25/1 1891 i Randbøl Sogn, barn
Jens Jensen født 10/9 1893 i Randbøl Sogn, barn
Hans Jensen født 4/2 1895 i Randbøl Sogn, barn
Laurids Jensen født 4/8 1896 i Randbøl Sogn, barn
Ingvard Jensen født 11/5 1890 i Randbøl Sogn, barn

1902
Mikkel Sørensen Mikkelsen
(oplysninger savnes)

1905
Rasmus Peter Knudsen Uth

Ved folketællingen fra 1906 ejede familien Uth ejendommen, hvor der var følgende beboere:

Rasmus Peter Knudsen Uth født 6/10 1863 i Viuf Sogn, husfader, husmand
Kirsten Rasmussen født 2/9 1862 på Sdr. Vilstrup mark, Eltang Sogn, husmoder, husmandskone
Johanne Rasmussen Uth født 15/6 1894, barn
Marius Rasmussen Uth født 30/3 1896, barn
Knud Rasmussen Uth født 14/3 1901, barn
Kristian Rasmussen Vestergaard Uth født 29/1 1903, barn
Thorvald Rasmussen Uth født 25/6 1906, barn

Familien var tilflyttet fra Give Sogn.

Rasmus P.K. Uth var søn af boelsmand Knud Jensen Uth og hustru Johanne Rasmussen, Viuf Sogn.
Kirsten Rasmussen var datter af tømrer- og murermester Lars Rasmussen og hustru Inger Lauridsen, Sdr. Vilstrup Mark, Eltang Sogn..

1925
Kirsten Rasmussen Uth

Da Rasmus Peter Knudsen Uth døde 22/7 1925 62 år, overtog enken Kirsten Rasmussen Uth ejendommen og drev den videre.
Til hjælp havde hun datteren Johanne, som var ugift og boede hjemme med titlen husbestyrerinde.
Det samme gjaldt de to sønner Kristian og Thorvald, som ligeledes var ugifte og boede hjemme. De tog sig af landbruget på gården.

Den førstefødte søn Marius Rasmussen Uth købte ejendommen matr. nr. 2v af Vandel i 1922. Den ligger ca. en kilometer sydøst for Vandel by.

1941
Kristian Vestergaard Rasmussen Uth og Thorvald Rasmussen Uth

Ved skøde af 10/8 1941 overtog sønnerne Kristian Vestergaard Rasmussen Uth og Thorvald Rasmussen Uth ejendommen, hver med lige stor anpart, efter deres mor Kirsten Rasmussen Uth for 30.000 kr.
Ejendommen var sat til hartkorn 4 skp. 0 fjdk. 2 ¼ alb. og var i 1936 vurderet til ejendomsskyld til 14.000 kr. heraf grundværdi 6.200 kr.
Til ejendommen hørte 5-6 tønder land plantage, som ikke var noteret som fredsskov.
Der blev aftalt en aftægtsydelse til deres mor Kirsten Rasmussen Uth på 200 kr. årligt. Hun modtog tillige aldersrente fra kommunen.
Kirsten Rasmussen Uth døde imidlertid kort efter, den 10. september 1941, hvorefter de tre søskende sad tilbage på gården.


                                                                                                         
                                                                                                                                                                                                          Det originale skøde findes på Lokalarkivet i Vandel under nr. A2493.                                                                                                    1944
Besættelsen

Da den tyske værnemagt havde besluttet, at der skulle etableres en tysk militær flyveplads i området syd for Vandel, gik et omfattende arbejde i gang med erhvervelse af de berørte arealer og de mange landejendomme og huse der lå indenfor den kommende flyveplads grænser.
Dette skete efter et fastlagt mønster med bestemte procedurer og dokumenteret i standardiserede formularer.
I princippet var den danske stat, som på tyskernes vegne overtog de berørte ejendomme mod erstatning, men i praksis udført af amterne, i dette tilfælde Vejle Amt.
De juridiske aspekter og udfærdigelsen af dokumenter, samt udredning af pengebeløb blev her i området varetaget af landsretssagfører Dr. Jur. Clausen, Jomfrusti 5, Haderslev.

Første trin var en besigtigelse af ejendommene med tilhørende skitsering og fotografering udført af den tyske værnemagt ved Stellvertretende Baurat (Vicebygningningsinspektør) Hermann Sülling.
Dette arbejde foregik i det sene efterår 1943.

I begyndelsen af januar 1944 modtog lodsejerne et beslaglæggelsesdekret fra Intendanten hos den Øverstbefalende for de tyske Tropper i Danmark på såvel dansk som på tysk, til fordel for den tyske Værnemagt, Generalen for Luftvåbnet i Danmark. Standarddokument.

I slutningen af januar 1944 tilskrev Vejle Amt de berørte lodsejere hvornår de skulle forlade deres ejendom, mange pr. 15. februar.

Dernæst fik de berørte lodsejere én for én besøg af en vurderings- og besigtigelseskommision, normalt bestående af den lokale sognefoged, en repræsentant fra Vejle Amt og en person fra den tyske værnemagt.
Herunder blev der ”aftalt” med ejerne hvor meget der skulle stilles til rådighed for tyskerne og fastlagt en lejeaftale og pris for brug af ejendommene. Lejekontrakten var et standarddokument.
For en del af beboerne fandt disse besøg allerede sted fra omkring juletid 1943 og frem.
Der kunne klages over erstatningens størrelse til et vurderingsnævn, hvilket en del benyttede sig af, herunder brødrene Uth. Men i reglen uden virkning.

Et af de juridiske dokumenter var en såkaldt skødeklausul, som fastsatte, at de tidligere ejere af ejendommene havde tilbagekøbsret til dem, når krigen var slut, medmindre den danske stat bestemte at de skulle anvendes til offentlige formål. Det var tilfældet for alle de ejendomme, som lå indenfor det område, som senere blev til Flyvestation Vandel, herunder brødrene Uths ejendom matr. nr. 3b af Hofmannsfeldt.

Efter krigen nedsattes en række afviklingskommisioner, som skulle rede trådene ud efter blandt andet sagerne om de beslaglagte ejendomme.
Herfra kendes ”Registrering Vejle og Ribe amter, Beskrivelse af flyveplads Vandel”, hvoraf fremgår hver enkelt ejendoms status efter krigen og blandt andet hvor meget de daværende ejere fik tilkendt i erstatning. En kopi af denne beskrivelse forefindes på Lokalarkivet i Vandel.

På Lokalarkivet under nr. A2493 findes tillige en hel række originaldokumenter fra denne ejendom vedrørende hændelsesforløbet gennem besættelsen. Nedenfor vises et udpluk af de mest markante af disse skrivelser.
 

Hermann Süllings skitse og foto af ejendommen matr. nr. 3b af Hofmannsfeldt. Det fremgår at ejendommen blev tildelt tysk nr. 33.


                                                                                  Lejekontraktens første side

De tre søskende Johanne Rasmussen Uth, Kristian Rasmussen Vestergaard Uth og Thorvald Rasmussen Uth flyttede til Kollemorten, hvor de købte Kollemorten Gl. Møllegaard.
Johanne flyttede senere til Vejle. Her boede i øvrigt den sidste broder Knud Rasmussen Uth.
Familien Uth måtte således forlade deres hjem i Hofmannsfeldt efter 45 års ejerskab. Rygtet vil vide, at de alle var nogle usædvanligt rare og flinke mennesker. De bekendte sig til den grundtvigianske trosretning, hvor ellers mange andre i omegnen hørte til Indre Mission.



Indenrigsministeriets Afviklingsudvalg af 16/6 1945 noterer i Registrering Vejle og Ribe Amter,                                                                                                                                                            Beskrivelse af flyveplads Vandel:
Matr. nr. 3b af Hofmannsfeldt.
Areal 424834 kvm., ejer K.V.R. Uth og T.R. Uth.
Vederlagets størrelse 57.480 kr.
Landbrugsejendom (414 kvm), 4-længet, stuehuset hvidtet, cementtagsten, har været anvendt til belægning. 2 stuer indrettet til finmekanikerværksted, gulve slidte, kakkelovne fjernet. 25% af ruderne mangler.
Udbygninger ombygget til belægning og nye alm. vinduer indsat overalt. Have tilgroet.
Amn.: Ombygning af udlænger. Stuehuset medtaget.


Engelske flyvere

I den første halvdel af 1944 fik tyskerne gravet tre store flyverdækninger på brødrene Uths jord umiddelbart øst for ejendommens bygninger til beskyttelse af tyske fly.
I den ene af disse dækninger blev der i 1945 ved et tilfælde fundet en grav, hvori der var lagt fem engelske besætningsmedlemmer fra et nedstyrtet fly.
Pastor Immanuel Thisted ved Randbøl Kirke undersøgte sagen og fandt ud af, at de fem flyvere stammede fra en Avro Lancaster III PB 292, som tyskerne havde skudt ned ved Høgsholt natten mellem den 26. og 27. august 1944.
Pastor Thisted fik derefter udvirket, at de fem besætningsmedlemmer blev taget op og begravet på ordentlig vis på Randbøl Kirkegård.
Dette blev besluttet på et stort møde i Randbøl Præstegård den 22. juni 1946. Her stiftedes samtidigt en komitè, 4. maj komiteen, som skulle tage sig af sagen og tillige skulle foretage en indsamling af midler til opsætning af en gravsten. Komiteen er aktiv den dag i dag.
Den 9. september 1946 blev de fem besætningsmedlemmer fra Lancasteren begravet på Randbøl Kirkegård.

                   
Det sorte kors, som tyskerne blev presset til at sætte over de begravede engelske flyvere.



Mindehøjtidelighed ved graven hvor de faldne engelske flyvere lå begravet i flyverdækningen i Hofmannsfeldt den 5. maj 1946. Det sorte tyske kors er erstattet af et tilsvarende hvidt med dansk tekst.


1945
Den Danske Stat

Efter befrielsen skulle der afklares mange ting for at få samfundet på fode, herunder hvorledes alle de beslaglagte ejendomme og den tidligere tyske flyveplads skulle anvendes.
Landbrugsjordene blev drevet videre af staten gennem det benævnte Statens Landbrug ved Vandel.
Landbruget blev overordnet ledet af inspektør Karl Kaspersen, som havde til huse på ”Karlsmindegaarden” lige syd for Vandel. Til hjælp havde han en række forvaltere, der lokalt drev jorden fra de beslaglagte ejendomme.
Brødrene Uths ejendom blev drevet fra Rygbjerggaard, hvor tidligere politibetjent Hans Hansen var forvalter.
Da Statens landbrug i Vandel blev nedlagt i 1950, overtog Hans Hansen Rygbjerggaard i forpagtning og dermed stort set al den landbrugsjord syd for baneanlægget som kom til at høre til den nye Flyvestation Vandel, herunder jorden fra matrikel nr. 3b.

1951
Flyvestation Vandel

Flyvestation Vandel oprettedes 8/1 1951 og overtog dermed også brødrene Uths ejendom.
Stuehuset står tilbage i dag, medens udbygningerne blev revet ned engang i 1950’erne. I begyndelsen stod huset, som var i noget miserabel forfatning, tomt, men brugtes derefter som depot til blandt andet opbevaring af møbler og senge.
Omkring 1980 blev huset tætnet en smule og brugt til gaskammerøvelser, hvor personellet lærte at bruge gasmaske i gasfyldt rum. (CS-gas) Denne anvendelse bibeholdtes indtil flyvestationen lukkede i 2003.


Stuehuset set fra nord i 2003. Foto. N.M. Schaiffel-Nielsen.



Stuehuset set fra sydvest 2003. Foto N.M. Schaiffel-Nielsen.


Kilder og henvisninger:
- Randbøl Sogn gennem tiderne, 1983
- Randbøl Sogns Lokalarkiv og Museumsforening
- Kort- og Matrikelstyrelsen (Internet)
- Randbøl  og Vorbasse Sognes kirkebøger
- Folketællinger fra Randbøl og Vorbasse Sogne
- N.M. Schaiffel- Nielsen