Posted by Frank Laursen (LAU)

Matr.nr. 2v Vandel

Ejendommen  er udstykket i 1914 fra matr.nr. 2c Vandel (Skovgaard)

1914
Carl Sørensen
(oplysninger om Carl Sørensen savnes)

Ejendommen blev skødet fra Christian Holger Petersen, Skovgaard til Carl Sørensen med kirketiende, dateret 4. læst 13. november 1914.
Ejendommen var sat til hartkorn 1 skp. 0 fjk. 1½ alb.
Præstetiende 2 3/4 tønde rug.
Konge- korn- og kvægtiende 2 fjk. rug.
I forbindelse med handelen udfærdigedes en panteobligation til Chr. H. Petersen på 3.000 kr.
Man må gå ud fra, at Carl Sørensen lod bygningerne opføre.
Udtrykket med kirketiende skal forstås således, at ejeren af den handlede jord, var medejer af Randbøl Kirke. Det har relation til de fire bønders køb af kirken fra Engelsholm i 1700 tallet, som er nævnt på mindestenen ved Bindeballegaard.

1915
Johannes Thorvald Nielsen

Skøde fra Carl Sørensen til Johannes Thorvald Nielsen med kirketiende, dateret 2. læst 12. november 1915.

Folketælling 1916:
Johannes Th. Nielsen født 11/2 1879, landmand, tjent 700 kr. formue 2500 kr. skat 10 kr.
Karen Nielsen født 27/2 1877, husmoder
Marie Nielsen født 6/8 1912, barn
Klara Nielsen født 7/11 1913, barn

1918
Kristian Hansen Kristensen
(oplysninger savnes)
Skøde fra Johannes Thorvald Nielsen til gårdejer Kristian Hansen Kristensen med kirketiende, dateret 15. januar 1918, læst 1. februar 1918.

1918
P. Nielsen
(oplysninger savnes)
Skøde fra Kristian Hansen Kristensen til P. Nielsen med kirketiende, dateret 24. april 1918, læst 3. maj 1918.

1918
Søren Nielsen Sørensen
 (oplysninger om Søren Nielsen Sørensen savnes)
Skøde fra P. Nielsen til Søren Nielsen Sørensen med kirketiende, dateret 18. september 1918, læst 27. september 1918.

1920
Lorens Mersch

Den 14. december 1920 købte Lorens Mersch ejendommen for 22.400 kr. Den udgjorde af hartkorn
1 skp., 1 ½ fdk. Areal 18,9 hektar svarende til ca. 34 tønder land.
Kopi af det håndskrevne skøde og det tilhørende matrikulskort vises nedenfor. (Matrikulskort er den gamle betegnelse, nu hedder det matrikelkort). 

Folketælling 1921:
Lorens Mersch født 6/5 1870 i Ribe, husfader
Sofie Mersch født 24/5 1874 i Dybbøl, husmoder
Hans Mersch født 29/1 1906 i Ribe, barn
Lorens Mersch født ½ 1913 i Vejle, barn






                                                                                                      Bemærk, at matrikelskortet stammer fra udstykningen af ejendommen fra Skovgaard i 1914.

1922
Marius Rasmussen Uth

Marius Rasmussen Uth købte ejendommen af Lorens Mersch med kirketiende ved skøde af 28. februar 1922.
Marius Rasmussen Uth var søn af Rasmus Peter Knudsen Uth og hustru Kirsten Rasmussen Uth, som ejede ejendommen matrikel nr. 3b af Hofmannsfeldt. Denne gård lå ca. halvanden kilometer vest for Rygbjerggaard inde på den nu nedlagte Flyvestation Vandel.
Efter faderens død i 1925 drev enken gården videre, sammen med to andre brødre og en søster til Marius, som alle forblev ugifte. Gården blev beslaglagt af tyskerne i 1944.

Folketælling 1925:
Marius Rasmussen Uth født 30/3 1894 i Skibet, husfader, landbrug
Kirstine Rasmussen Uth født 8/5 1888 i Egtved, husmoder
Asta Rasmussen Uth født 12/8 1924 i Randbøl, barn

Ved folketællingen i 1930 er tilkommet to børn mere:
Viggo Rasmussen Uth født 13/3 1927 i Randbøl, barn
Pige                    født 12/8 1930 i Randbøl, barn
samt
Ernst Peter Nielsen født 5/7 1910 i Haderslev, tjenestekarl   

1944
Besættelsen
Da den tyske værnemagt havde besluttet, at der skulle etableres en tysk militær flyveplads i området syd for Vandel, gik et omfattende arbejde i gang med erhvervelse af de berørte arealer og de mange landejendomme og huse der lå indenfor den kommende flyveplads grænser.
Dette skete efter et fastlagt mønster med bestemte procedurer og dokumenteret i standardiserede formularer.
I princippet var den danske stat, som på tyskernes vegne overtog de berørte ejendomme mod erstatning, men i praksis udført af amterne, i dette tilfælde Vejle Amt.
De juridiske aspekter og udfærdigelsen af dokumenter, samt udredning af pengebeløb blev her i området varetaget af landsretssagfører Dr. Jur. Clausen, Jomfrustien 5, Haderslev.

Første trin var en besigtigelse af ejendommene med tilhørende skitsering og fotografering udført af den tyske værnemagt ved Stellvertretende Baurat (Vicebygningsinspektør) Hermann Sülling.
Dette arbejde foregik i det sene efterår 1943.

I begyndelsen af januar 1944 modtog lodsejerne et beslaglæggelsesdekret fra Intendanten hos den Øverstbefalende for de tyske Tropper i Danmark på såvel dansk som på tysk, til fordel for den tyske Værnemagt, Generalen for Luftvåbnet i Danmark. Standarddokument.

I slutningen af januar 1944 tilskrev Vejle Amt de berørte lodsejere hvornår de skulle forlade deres ejendom, mange pr. 15. februar.

Dernæst fik de berørte lodsejere én for én besøg af en vurderings- og besigtigelskommision, normalt bestående af den lokale sognefoged, en repræsentant fra Vejle Amt og en person fra den tyske værnemagt.
Herunder blev der ”aftalt” med ejerne hvor meget der skulle stilles til rådighed for tyskerne og fastlagt en lejeaftale og pris for brug af ejendommene. Lejekontrakten var et standarddokument.
For en del af beboerne fandt disse besøg allerede sted fra omkring juletid 1943 og frem.
Der kunne klages over erstatningens størrelse til et vurderingsnævn, hvilket en del benyttede sig af, herunder Marius Uth. Men i reglen uden virkning.

Et af de juridiske dokumenter var en såkaldt skødeklausul, som fastsatte, at de tidligere ejere af ejendommene havde tilbagekøbsret til dem, når krigen var slut, medmindre den danske stat bestemte at de skulle anvendes til offentlige formål. Det var tilfældet for alle de ejendomme, som lå indenfor det område, som senere blev til Flyvestation Vandel, herunder Marius Uths.

Efter krigen nedsattes en række afviklingskommisioner, som skulle rede trådene ud efter blandt andet sagerne om de beslaglagte ejendomme.
Herfra kendes ”Registrering Vejle og Ribe amter, Beskrivelse af flyveplads Vandel”, hvoraf fremgår hver enkelt ejendoms status efter krigen og blandt andet hvor meget de daværende ejere fik tilkendt i erstatning. En kopi af denne beskrivelse forefindes på Lokalarkivet i Vandel.

På Lokalarkivet findes tillige en hel række originaldokumenter fra Marius Uths ejendom i Vandel vedrørende hændelsesforløbet gennem besættelsen. Nedenfor vises et udpluk af de mest markante af disse skrivelser.
Tillige ses en kopi af ”Glimt fra tiden januar-februar 1943” skrevet af Marius Uths søn Viggo Uth i 1993 og afleveret til lokalarkivet sammen med førnævnte dokumentsamling.
 





Stellvertretende Baurat (Vicebygningsinspektør) Hermann Süllings skitse og foto af ejendommen.
Der ses, at ejendommen blev tildelt tysk nr. 82, at der var elektricitet installeret og at ejendommens tilstand var god, samt at der var plads til 20 mand. Stuehuset og svinestalden havde tegltag, medens stalden havde bliktag. Siden blev udfærdiget i november 1943.







Endeligt afslag på tilbagekøbsretten af ejendommen. Bemærk at der næsten er gået syv år efter besættelsens ophør til denne afklaring kunne finde sted.

Af ”Registrering Vejle og Ribe Amter, Beskrivelse af flyveplads Vandel” fremgår det, at matr. nr. 2v af Vandel havde et areal på 18.6160 kvm. Vederlagets størrelse 31.650 kr.
Landbrugsejendom 280 kvm., 2-længet, cementtagsten. Stuehus slidt. Udlænger ombygget til belægning. Have tilgroet.
Opført på mark muret hus til lyttepost. Bebos af markarbejdere.
Anmærkning: Ombygning og slid.

Marius Rasmussen Uth flyttede med sin familie til Nørremarken, Vejen.

1946
Viktor Kempel var landbrugsmedhjælper og fast afløser for fodermesteren på Karlsmindegaarden. Hans søn, Henning Kempel, Vandel fortæller om tiden på flyvepladsen.
Familien, Viktor, hans hustru Else Margrethe, født Franck, og deres tre sønner Henning, Jørgen og Erling, boede på den her omtalte ejendom, som ligger 4-500 meter øst for Karlsmindegaarden.
De flyttede ind den 1/10 1946 da faderen blev ansat hos Kaspersen som fast landbrugsmedhjælper og fodermesterafløser. Det var samtidigt med, at Karl Kaspersen overtog landbrugsdriften i området.
Lønnen var 100 kr. om ugen, korn til 25 høns, 2½ liter mælk dagligt, som skulle hentes på Karlsmindegaarden (det var børnenes opgave). Derudover havde familien fri bolig på nævnte ejendom.
Hennings mor skulle også hjælpe på gården i spidsbelastningsperioder, såsom roehakning, høbjærgning og i høst.
Else Margrethes forældre var Agnes Elly Franck og forvalter Herman Franck, som boede på en anden gård tæt ved. Efter et par år indrettedes her hovedkvarter for den nye danske flyvestation med kontorer m.v. i de tidligere udbygninger til denne gård. Her arbejdede Else Margrethe som rengøringsdame og skulle tillige bære brændsel ind og tænde op i kakkelovnene på disse kontorer. Børnene hjalp med at bære brænde ind hver morgen. Kommandanten på flyvepladsen, navnkundige Ritmester C.F.T. von Zeilau residerede på det gamle alderdomshjem i Vandel, nu kaldet Kommandantskabet.
Henning fortæller videre, at der tærskedes korn på Karlsmindegaarden, men at der også var en staklade og lade på den gård, hvor fodermester Barowski boede, hvor der ligeledes blev tærsket.
 Aksel Andersen har fortalt Henning, at fordi det var jerseykøer de havde på gården, kunne mælken afsættes til en højere pris til et mejeri i Vejle frem for til det lokale andelsmejeri i Randbøl. Normalt kørte Kaspersen selv mælken til Vejle i lastbil, men fra tid til anden kørte Aksel Andersen i stedet, da han havde kørekort, hvilket ikke var så almindeligt på den tid. Næsten alle biler havde jo været ude af drift under krigen.
Aksel Andersen har også fortalt, at ganske vist blev der holdt skole på gården Vestervang, men før da var man begyndt med dette på Vandelgaard. Aksel var hos Kaspersen i tiden 1954-57.
Da Henning nåede skolealderen, gik han og hans broder Jørgen først i ”den lille skole” i Vandel hos frk. Nielsen. Derefter senere på den nybyggede centralskole i Vandel.
Familien Kempel boede i den lille ejendom i 11 år indtil 1957-58, hvor de flyttede til Vandel.
Henning kom i lære som tømrer i 1959 og tilfældet ville, at han kom til at hjælpe med at renovere Refsgaardslund, da Kaspersens flyttede derud i 1961.

   
    Else og Viktor Kempel i stuen på ejendommen,


Familien Kempel på vej til toget i Vandel på ferietur  i Ørsted hvor Viktor stammede fra.
Billedet taget udfor det nuværende Stationsvej 5.



Familien Kempels drenge. Fra venstre Erling, Henning og Jørgen
Samt hunden Molly. De tre fotos udlånt af Henning Kempel.
                                                                                                   Tak til Henning Kempel for bidrag og materiale til fortællingen om ejendommen.


Nedenfor vises to anbefalinger, som Viktor Kempel modtog fra to af forvalterne på Statens Landbrug i Vandel. De viser, at Viktor Kempel var en værdsat medarbejder i landbruget.
Anbefalingen fra 1950 blev angiveligt udfærdiget, fordi landbrugene på flyvepladsen ikke mere skulle drives direkte af staten, men i stedet forpagtes ud.





Luftfoto af ejendommen set fra sydvest ca. 1949.


Skitse af ejendommens indretning tegnet af Henning Kempel. Stuehuset øverst.
                                                                                      Udlængerne var tilsyneladende indrettet til folkehold med værelser og tilhørende bade- og toiletrum i den korte længe. Henning Kempel fortæller, at familien benyttede de vandskyllende toiletter i udlængen, men at der var meget koldt. Det var usædvanligt, at der fandtes træk og slip på landejendommene på den tid.
De mange skorstene fortæller at der var kakkelovnsfyring i husene.
Den lille indhegning syd for den korte længe var hønsegård.

1958
Tjenestebolig.
Fra 1958 udnyttede Flyvestation Vandel ejendommen som tjenestebolig for ansatte på flyvestationen.
I tiden fra 1958 til 1969 boede oversergent S.B. Christensen på ejendommen. Han var kommandobefalingsmand og senere leder af bevogtningstjenesten på flyvestationen.

1969
Tjenestebolig.
I tiden fra 1969 til 1975 blev stuehuset anvendt som tjenestebolig for Doris Henriksen. Doris Henriksen var ansat i kostforplejningen på flyvestationen.
Doris fortæller, at udhusene ikke blev brugt, men på lofterne boede en masse duer. Hun fortæller, at hun og børnene ikke gik op på loftet i udhusene, fordi gulvbrædderne her var meget skrøbelige.
Udlængerne må være revet ned engang efter 1975.

1975
Våbenmaterielværksted.
Da Doris Henriksen var flyttet, blev bygningen anvendt som våbenmaterielværksted for Flyvestation Vandel. For at tilgodese dette, blev der bygget til på stuehusets sydlige ende i røde mursten. Tilbygningen blev forsynet med en port, så køretøjer kunne køre ind med større ting til værkstedet.
Våbenværkstedet var også hjemsted for Den Centraliserede Ammunitionstjeneste (CAT-tjenesten), gennem mange år bestyret af seniorsergent K.E. Andersen.
Det var ikke kun håndvåbenammunition der blev taget vare på af K.E. Andersen, men også flybomber, missiler og maskinkanonammunition med tilhørende grej til transport og opladning, når jagerfly skulle oplades krigsmæssigt med skarp ammunition. Der lå adskillige tons ammunition af denne art i flyvestationens bombelagre i ammunitionsbunkerne i den sydlige del af pladsen.


CAT-tjenesten i funktion. Opladning af F-16 jagerfly. Foto: FLV 60-års jubilæumsbog.

Ca. 1993
Kondirum.
Da CAT-tjenesten blev kraftigt reduceret på grund af besparelser og omstruktureringer i Flyvevåbnet, var der ikke mere brug for bygningen til førnævnte formål.
I stedet blev indretningen af huset tilpasset opstilling af forskellige træningsmaskiner til styrketræning, så der opstod et såkaldt kondi-rum til brug for alt personel, der var tjenstgørende på flyvestationen.
I dag ville stedet nok være kaldet flyvestationens fittnes-center.
Stedet fungerede som sådan, indtil Flyvestation Vandel lukkede i 2003.

Bygningen står i dag som den ses på fotografierne nedenfor, men er ikke i brug.
 




       

Fire billeder af det tilbageværende stuehus i år 2003. Den sydlige del af bygningen i røde mursten blev bygget til for at give plads til tidligere nævnte våbenværksted. Foto N.M.Schaiffel-Nielsen.
                                                                                                        Kilder og henvisninger.
- Randbøl Sogns Lokalarkiv og Museumsforening
- Randbøl Sogn gennem tiderne, 1983
- Henning Kempel, Vandel
- N.M. Schaiffel-Nielsen
- Folketællinger af 1916, 1921, 1925, 1930
- Landsarkivet for Nørrejylland.