Posted by Frank Laursen (LAU)

Matr.nr. 1d Hofmannsfeldt

Matr. nr. 1d af Hofmansfeldt er udstykket i 1857 fra matr. nr. 1a af Hofmansfeldt, den østre af de tre hovedgårde som lå ved dammen i Hofmansfeldt.
Den var da ejet af Niels Pedersen.

Ca. 100 meter mod øst for det sted hvor den nye ejendom blev placeret, lå der ifølge kort fra perioden 1842-1899 en smedie. Om denne har været der i forvejen, eller senere vides ikke, da det ikke har været muligt at finde noget skriftligt om denne smedie.

Ejendommen byggedes med fritliggende stuehus 8x11 meter og en længe med stald og lade 6x13 meter. Hvidkalket og med stråtag.
Det er ikke undersøgt om den første ejer Frands Peder Lauesen byggede ejendommen, men det er sandsynligt.

Matr. nr. 1d ses lidt nordøst for Tiphøj og den omtalte smedie øst for ejendommen.                                                                                                                                                                                            1857
Frands Peder Lauesen
Frands Peder Lauesen var født 30/5 1828 på Engelsholms Mark, Nørup Sogn som søn af husmand Laue Hansen og hustru Else Frandsdatter.
Han døde i Randbøl Sogn 10/4 1904.
Han var gift med Kirsten Maria Nielsen (Nielsdatter), født 14/2 1834 i Hofmansfeldt, Randbøl Sogn som datter af husmand Niels Pedersen og hustru Ane Kirstine Nielsdatter, Hofmansfeldt.
Hun døde samme steds 17/6 1901
Hun var således datter fra gården ved dammen i Hofmansfeldt, hvorfra ejendommen matr. nr. 1d blev udstykket.

Ifølge folketællingen af 1860 var Frands P. Lauridsen (bemærk at folketællingerne staver navnet Lauridsen og ikke Lauesen) dengang 31 år og var fra Nørup Sogn.
Hans kone Kirsten Maria Nielsen var 26 år, født i Randbøl Sogn.
De havde tre børn på 6, 4, og 2år. Familien var lutheranere.

Ved folketællingen af 1870 var Frands Peder blevet 40 år og
Kirsten Maria Nielsen 35 år.
Deres børn:
Kristen Pedersen 15 år
Ane Kirstine Pedersen 11 år
Maria Petra Pedersen 9 år
Laurine Hansine Pedersen 7 år
Ane Johanne Pedersen 4 år

Ved folketællingen i 1880 skrives Frands Peders efternavn Laugesen og han er blevet 51 år.
Hans kone Kirsten Maria Nielsen er blevet 45 år.
Deres børn:
Ane Johanne Petersen, 14 år
Nielsine Petersen, 12 år
Maren Petersen, 9 år
Henrik Rudolf Ib Petersen, 7 år
Magrethe Petersen, 4 år

Folketællingen fra 1890 opregner foruden ægteparret to børn hjemme
Maren Pedersen, 19 år og
Magrethe Pedersen, 14 år.
Nu bor også konen mor Ane Kirstine Nielsen, 77 år til aftægt på ejendommen.                                                                                                                                                                                            

Ægteparrets dødsattester.
                                                                                                    1895
Martinus Madsen Høi.
Landpost og Hejnsmand ved Gødding Skovpart, Martinus Høi (el. Høj el. Høed, staves forskelligt) var født den 4/10 1863 i Binderup, Sdr. Bjert Sogn som søn af inderst Mads Lauesen Høed og hustru Eline Marie født Frost Pedersen i 1866.


Martinus Høis dåbsattest.                                                                                                                                                                        Ifølge folketællingen af 1901 er Martinus Høi og familien flyttet til Randbøl Sogn i 1895, men boede forinden i Gøddinghuse i Nørup Sogn.
Han blev i 1885 gift med
Maria Petra Pedersen, født 7/11 1860 i Randbøl Sogn, datter af ovennævnte Frands P. Lauesen og hustru Kirsten Maria Nielsen.
Deres børn:
Kristine Maria Madsine Høi, født 14/8 1888 i Nørup.
Martha Petrine Madsine Høi, født 16/2 1891 i Nørup.
Peder Madsen Høi, født 2/9 1894 i Nørup.
Anton Marius Høi, født 18/3 1897 i Randbøl Sogn.
Harald Martinus Høi, født 19/9 1899 i Randbøl Sogn. Død 20/6 1900. Kun 1 år.
Helga Marie Høi, født 18/4 1904 i Randbøl Sogn. Hun døde allerede 30/8 1913, kun 9 år.
Martha og Peder blev koppevaccineret den 28. juni 1898 og Anton Marinus den 1. juli 1903 (se nedenstående kopi af koppeattester).
Desuden boede konens forældre Frands P. Lauridsen og hustru Kirsten Maria Nielsen på aftægt i ejendommen og fik alderdomsunderstøttelse.

Den 18. marts 1897 udstedte Skovrider Krohn, Gødding en anbefaling til Martinus Høi i anledning af at denne ønskede at fratræde sin stilling som hejnsmand ved Gødding Skovpart. En stilling som han har bestridt i otte år. Se kopi af to anbefalinger nedenfor                                                                                                                                                

Gødding Skovparts to anbefalinger til Martinus Høi.   
  
I 1908 købte Martinus Høi en parcel mere af Niels Pedersen gård i Hofmansfeldt, nemlig matr. nr. 2d af Hofmansfeldt.
Denne parcel solgte han i 1913 videre til sin svigersøn Johannes Kristian Iversen, som kom fra den nærliggende Damgaard. Prisen for parcellen var 2100 kr.
Johannes Kr. Iversen og Maria og Martinus Høis datter, Martha Petrine Madsine Høi giftede sig og byggede Vingely på nævnte parcel, hvor de boede til 1944, da ejendommen blev beslaglagt af den tyske besættelsesmagt. Se beskrivelsen af denne ejendom under dens matr. nr. 2d af Hofmansfeldt.

Deres søn Kristian Iversen, Vandel har opbevaret og stillet de viste papirer og billeder til rådighed, sammen med oplysninger om familien.
Tak til Kristian Iversen.

I 1913 byggede Maria og Martinus Høi et hus på Randbølvej 14 i Vandel og solgte ejendommen til Hans Nielsen. Dette hus var faktisk en mindre landejendom, som der hørte nogle tønder land til mod øst syd for Randbølvej.                                                                                                                                                                                           
Huset på Randbølvej i Vandel, som Martinus Høi byggede. Bemærk bogstaverne M og H på gavlen. De sidder på huset den dag i dag.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             

                                                                                            
Martinus Høi                                                                                                                                                                                          
landpost Martinus Høi ved siden af sin kone Maria Høi. De andre på billedet er ukendte.                                                                                                                                                                               
Interiør fra stuen på ejendommen 1d af Hofmansfeldt. Møblerne er i egetræ. Over døren står der ”Alt af Nåde”.
Fra venstre Peder, Maria, Helga Marie, Martha og Martinus Høj. Martinus i sin postuniform.                                                               
Kartoflerne tages op med håndkraft. Længst til venstre Kristine Høi.                                                                                                            Maria døde den 20. okt. 1915 og Martinus den 8. sep. 1935.

Efter Martinus Højs død overtog datteren Kristine Marie ejendommen på Randbølvej. Hun lejede jorden ud, hvorefter hun levede af at have ældre i pleje. Der var gerne tre, som nød godt af hendes omsorg.
I 1944 måtte hun flytte ud, som andre i Vandel by: Hun købte et hus i Rodal og tog de ældre med derned. I 1947 købte hun huset i Vandel tilbage og fortsatte med at pleje ældre indtil hendes død i sommeren 1948, lige før hendes 60 års fødselsdag.
Postbud Arvid Petersen købte ejendommen og solgte jorden fra til udstykning. Udstykningen hedder nu Blomstervænget.   

Sammenkomst i huset i Vandel. Øverst fra venstre Peder Bremer Petersens kone og Peder Bremer,Marie Nielsen og Martinus Høi. Midte til højre Offer og Else Pedersen. Nederst til højre Line Nielsen (Vejmand).                                                                                                                                                                                                1913
Hans Nielsen.
Hans Nielsen var født 8/8 1888 i Grønholt Sogn.
Hans kone Ane Katrine Nielsen, født Jonasen 28/12 1839 i Lihmskov, Nørup Sogn.
De havde ingen børn.
1931
Boline Rasmussen (særeje)
1931
Richardt Koch
1934
Anker Georg Vilhelm Kondrup
19…?
Peter Verner
(oplysninger savnes om de sidstnævnte fire ejere)                                                                                                                                      
Ejendommens bygninger set fra nord.                                                                                                                                                         1944
Besættelsen.
I lighed med de mange andre ejendomme i området, blev også denne ejendom beslaglagt af den tyske besættelsesmagt for at gøre plads til flyvepladsbyggeriet ved Vandel.
Bygningerne blev brugt til indkvartering af tyske soldater.
Ejendommen fik tysk nr. 64.
Eftersom den lå indenfor det område, der senere skulle blive til Flyvestation Vandel, kunne den ikke tilbagekøbes af de tidligere ejere.
Peter Verner fik tildelt 22.696 kr. i erstatning af den danske stat for ejendommen og dens tilhørende 11.7539  kvadratmeter jord.
Da bygningerne var blevet mishandlede og ødelagte under og efter besættelsen, blev de revet ned før 1960.

Baurat Herman Süllings skitse og foto af matr. nr. 1d af Hofmansfeldt.