Posted by Frank Laursen     

Granly, Infirmerivej, Flyvestation Vandel
matr.nr. 1e Hofmansfeldt og 2 p Vandel


Matr. nr. 1e Hofmansfeldt, senere benævnt "Granly", blev jævnfør tingbogen udstykket i 1857 fra matr. nr. 1a Hofmansfeldt, den østligste af de tre kolonigårde, som udgjorde Hofmansfeldt by tidligere kaldet Lille Rygbjerg.

Gården, som lå umiddelbart øst for dammen i Hofmansfeldt var da ejet af Niels Pedersen og hustru Ane Kirstine Nielsen.

Niels Pedersen havde ved kongeligt skøde frikøbt gården til selveje mod betaling af de såkaldte kongepenge i 1854.



1857
Hans Knudsen

Hans Knudsen opførte sandsynligvis den trelængede ejendom efter udstykningen i 1857 med stuehus mod øst, stald mod syd og stald og lade mod nord.

Måske var der i begyndelsen kun opført et mindre beboelseshus og udlængerne kommet til senere. Det nuværende stuehus bærer præg af at være bygget først i 1900-tallet.

I 1945 hørte der 26 hektar til ejendommen.

Hans Knudsen var døbt i Bredsten sogn 26/4 1815 som søn af gårdmand Knud Christensen og hustru Else Nielsdatter af Ollerup.

Han var gift med Ane Hansdatter født 1/1 1818 i Ødsted som datter af gårdmand Hans Thomsen og hustru Johanne Marie Madsdatter fra Vandel. Hun blev konfirmeret i Randbøl kirke i foråret 1832 og fik "Dom i Kundskab og opførsel: God og sædelig".

Folketællingen af 1860 (opslag10) opremser familien på Granly således:
Hans Knudsen 45 år, gift, født i Bredsten sogn, lever af jordlodden, gårdbeboer
Ane Hansdatter 43 år, gift, født i Randbøl Sogn, hans kone
Ingeborg Kirstine Hansen 10 år, ugift, født i Jelling sogn
Hansine Johanna Maria Hansen 7 år, ugift, født i Jelling sogn     deres børn
Else Maria Hansen 5 år, ugift, født i Nørup sogn.

Hans Knudsen døde 13/2 1881 64 år.


Ane Hansdatter og Hans Knudsen



1881
Ane Hansdatter

Hans Knudsens enke overtog ejendommen ved skifteretsattest i 1881, men solgte den kort efter til sin svigersøn Peder Jens Pedersen, gift med Hansine Johanna Maria Hansen (se folketællingen af 1860 ovenfor).

Ane Hansdatter døde 6/1 1882 i Egtved men blev begravet på Randbøl kirkegård.


Granly set fra nordøst. Årstal ukendt. Bemærk den sammenbyggede stald og lade i kampesten.
 Foto ved Lokalarkivet i Vandel.


1881
Peder Jens Pedersen

Peder Jens Pedersen var født 30/3 1854 som søn af Peder Christian Eskildsen og hustru Kirstine Marie Olesdatter, Brændgaarde, Øster Aast, Lindeballe Sogn.

Han var gift med Hansine Johanne Marie Hansen født 28/2 1853 i Jelling som datter af Hans Knudsen og hustru Kirstine Ane Hansdatter, Ll. Rygbjerg (Hofmansfelt). (se ovenfor). 

Peder Jens Pedersen og hustruen ejede og boede på Skovgaard ca. 2 km nord for Granly.

I 1881 købte han yderligere landejendommen ”Granly”, af enke Ane Knudsen, født Hansdatter, som var hans svigermor. I forvejen ejede han matr.nr. 2p af Vandel, (den nordligste del af ejendommens jord), men som var fulgt med incl. kirketidende ved købet af Skovgaard i 1875.
Denne parcel tillagde han Granly ved denne lejlighed.

I 1884 tilkøbte han to stykker jord matr. nr. 3n og 3i af Lihme (sikkert et stykke eng) ved tvangsauktion.

Det ser ud til, at Peder Jens Pedersens forældre herefter boede på aftægt på Granly. Deres adresse var ifølge kirkebogen for Randbøl sogn Hofmansfeldt.


Peder Christian Eskildsen var veteran fra treårskrigen 1848-51. Han ses her med HM Kong Frederik VII erindringsmedalje anlagt.

Peder Christian Eskildsen gjorde tjeneste ved 1. Bataljons 3. Kompagni som menig nr. 202 i tiden 24/3 1850 til 10/2 1851.

Han blev såret i sin tjeneste under krigen 1848-51 den 25. juli1850 under slaget ved Isted og indlagt på lazaret i Fredericia. (se nedenfor).

Mens han var soldat giftede han sig 4/5 1850 med Kirstine Marie Olesdatter.

Parrets førstefødte kom til verden 1852. Parret fik 9 børn i alt, herunder Peder Jens Pedersen.

Veteranerne skulle selv ansøge om at få tildelt HM Kong Frederik VII erindringsmedalje, hvilket der først blev åbnet for i 1880'erne.

Herunder vises et foto af Peder Christian Eskildsens ansøgning. Originalen findes på Rigsarkivet. Fotoet blev taget i januar 2013 af Carsten Madsen.



Teksten på Peder Christian Eskildsens svar på de stillede spørgsmål skal læses således linie for linie:
Peder Christian Eskildsen
21'de November 1823
1850
1'ste Reserve Battallion
3. Compagnie
No 202
fra 24'de Mai 1850 til 10'de Februar 1851
Menig
Saaret ved Idsted den 25'de Juni 1850
paa Lazerettet i Frederitsia
Nei
Nei
Nei
Landmand
Brændgaard Linneballe Sogn Øster Aast
Til Peder Christian Eskildsen Brændgaard Linneballe Sogn Øster Aast

Man må bemærke, at Peder Christian Eskildsen har taget fejl af månederne for slaget ved Isted.

Slaget stod vitterligt 25. juli 1850 og ikke 25. juni som Peder Christian skrev. Det var i øvrigt det største slag den danske hær nogensinde har deltaget i indenfor historisk tid.

Nedenfor vises et uddrag af Frits Holst' bog Felttogene i vore første Frihedsaar omhandlende 1. reservebataljons kamp omkring Øvre og Nedre Stollik nær Isted, hvor Peder Christian Eskildsen sandsynligvis blev såret i kampen. Mange af hans kammerater og overordnede faldt i kampen eller blev sårede.


1. reservebatillon omtales i fjerde linie fra neden.



    Øvre og Nedre Stollik ses midt i kortet til højre, hvor kortet er foldet.



Slaget var vundet. Mange sårede blev kørt til lazeret i Flensborg, nogle videre til Brødremenighedskirken i Christiansfeld, hvor der var indrettet lazeret, eller til et tilsvarende i Fredericia, hvor Peder Christian Eskildsen kom til og blev behandlet.

Efter opholdet her blev han sendt tilbage til sit kompagni og forrettede fortsat tjeneste til 10/2 1851.


Her er han så - Peder Christian - på sin post nær Isted.


 Kristine Marie Olesdatter.

Peder Christian Eskildsen døde 18/7 1894, 70 år.

Kirstine Marie Olesdatter døde 30/4 1909 i Klink, Hejnsvig sogn 76 år.

De ligger begravet på Randbøl kirkegård.



Peder Jens Pedersen var sognefoged for Randbøl sogn fra 1900 til 23/5 1925.

Han var sognerådsformand for Randbøl sogn fra 1897 til 1903 og medlem af sognerådet fra 1896 til 1902.

Peder Jens Pedersen var en meget agtet person i sognet. Da han forlod sit beskikkede hverv som sognefoged i 1925 tildeltes han en stor sølvpokal med følgende inskription: ” Til P.J. Pedersen Sognefoged for Randbøl. Tak fra sognets beboere. 1900 – 23/5 1925”. 


Sølvpokalen som nævnes ovenfor.

 
Peder Jens Pedersen.
Foto ved Irma og Carsten Madsen. 
Hansine Johanne Marie Hansen.
     
Peder Jens Pedersen mistede sin hustru Hansine Johanne Marie Hansen 31/5 1902 49 år gammel.

Da Peder Jens Pedersen overdrog Skovgaard til sin søn Christian Holger i 1905, flyttede han ud på Granly, hvor han boede sammen med to af sine børn Hans Pedersen og datteren Agnes Kirstine Pedersen.
Peder Jens Pedersen døde 18/10 1926.

Se nærmere omtale vedrørende Peder Jens Pedersen under "Skovgaard", Vandel.
 

Granly set fra vest. Årstal ukendt. Foto ved Lokalarkivet i Vandel.



1913

Marinus Aksel Pedersen

Marinus Aksel Pedersen var søn af Peder Jens Pedersen og hustru Hansine Johanne Marie Hansen og var født 8/4 1889.

Han var ungkarl da han overtog Granly i 1913, men havde en husbestyrerinde ansat.

Han giftede sig 27/10 1916 med Helga Thyra Hansen Ravn af Vandel Mark, født 23/5 1896 på Nørre Bjert Mark, Eltang sogn, datter af arbejdsmand Niels Ravn Hansen og hustru Karoline Schmidt.

19/3 1919 fødtes tvillingerne Egon og Viggo Ravn Pedersen.




Helga og Aksel Pedersens bryllupsbillede fra 1916.
Foto Lokalarkivet i Vandel.



Helga og Aksel Pedersen med tvillingerne Egon (t.v.) og Viggo.




Aksel Pedersen på gårdspladsen på Granly omkring 1914. Damen er Aksel Pedersens husholderske ,måske Laura Knudsen.
 Der vides ikke hvem drengen med hesten er.
 Foto ved Lokalarkivet i Vandel.



1944
Besættelsen

Da den tyske værnemagt havde besluttet, at der skulle etableres en tysk militær flyveplads i området syd for Vandel, gik et omfattende arbejde i gang med erhvervelse af de berørte arealer og de mange landejendomme og huse der lå indenfor den kommende flyveplads grænser.

Dette skete efter et fastlagt mønster med bestemte procedurer og dokumenteret i standardiserede formularer.

I princippet var den danske stat, som på tyskernes vegne overtog de berørte ejendomme mod erstatning, men i praksis udført af amterne, i dette tilfælde Vejle Amt.

De juridiske aspekter og udfærdigelsen af dokumenter, samt udredning af pengebeløb blev her i området varetaget af landsretssagfører Dr. Jur. Clausen, Jomfrustien 5, Haderslev.

Første trin var en besigtigelse af ejendommene med tilhørende skitsering og fotografering udført af den tyske værnemagt ved Stellvertretende Baurat (Vicebygningsinspektør) Hermann Süling.

Dette arbejde foregik i det sene efterår 1943.

I begyndelsen af januar 1944 modtog lodsejerne et beslaglæggelsesdekret fra Intendanten hos den Øverstbefalende for de tyske Tropper i Danmark på såvel dansk som på tysk, til fordel for den tyske Værnemagt, Generalen for Luftvåbnet i Danmark. Standarddokument.

I slutningen af januar 1944 tilskrev Vejle Amt de berørte lodsejere hvornår de skulle forlade deres ejendom, mange pr. 15. februar.

Dernæst fik de berørte lodsejere én for én besøg af en vurderings- og besigtigelskommision, normalt bestående af den lokale sognefoged, en repræsentant fra Vejle Amt og en person fra den tyske værnemagt.

Herunder blev der ”aftalt” med ejerne hvor meget der skulle stilles til rådighed for tyskerne og fastlagt en lejeaftale og pris for brug af ejendommene. Lejekontrakten var et standarddokument.

For en del af beboerne fandt disse besøg allerede sted fra omkring juletid 1943 og frem.

Der kunne klages over erstatningens størrelse til et vurderingsnævn, hvilket en del benyttede sig af, men i reglen uden virkning.

Et af de juridiske dokumenter var en såkaldt skødeklausul, som fastsatte, at de tidligere ejere af ejendommene havde tilbagekøbsret til dem, når krigen var slut, medmindre den danske stat bestemte at de skulle anvendes til offentlige formål. Det var tilfældet for alle de ejendomme, som lå indenfor det område, som senere blev til Flyvestation Vandel.

Efter krigen nedsattes en række afviklingskommisioner, som skulle rede trådene ud efter blandt andet sagerne om de beslaglagte ejendomme.

Herfra kendes ”Registrering Vejle og Ribe amter, Beskrivelse af flyveplads Vandel”, hvoraf fremgår hver enkelt ejendoms status efter krigen og blandt andet hvor meget de daværende ejere fik tilkendt i erstatning. En kopi af denne beskrivelse forefindes på Lokalarkivet i Vandel.

Granly blev tildelt tysk nr. 75.


 
Stellvertretende Baurat Hermann Sülings skite og foto af Granly fra november 1943.

Efter krigen beskrev Indenrigsministeriets Afviklingsudvalg af 16. maj 1945, Registrering af Vejle og Ribe Amter, Beskrivelse af Flyveplads Vandel, gårdens tilstand således:

Matr. nr. 1e Hofmannsfeldt og 2p, 2ø, 2ag Vandel.
Areal 264325 kvm.    Ejer Marinus Aksel Pedersen
Vederlagets størrelse 42.705 kr.

Landbrugsejendom (365 kvm.) 3-længet, alle længer dækket med zink. Stuehuset af røde sten. Megen skade på gulve p. gr. af belægning.
Centralvarmekomfur mangler ringe. Anlæg tilsyneladende intakt. Den ene skorstenspibe delvis nedrevet. Udlængerne ret gamle. Staldinventaret borte eller ødelagt. En med udlængen sammenbygget lade ombygget til 3 værelser, kan dog nemt tilbageføres.
Bem.: Have tilgroet. Ubeboet.

Aksel Pedersen og familie opholdt sig under resten af krigen ved Nr. Snede.

Aksel Pedersen kunne ikke gøre brug af sin tilbagekøbsklausul efter krigen, fordi gården lå i det område den danske stat havde udset til kommende dansk militær flyvestation.

Aksel Pedersen og familie flyttede til ejendommen Hedelykke på Randbølvej i Vandel, som før krigen var ejet af Hans Pedersen, en bror til Aksel Pedersen.
Tvillingerne Egon og Viggo Ravn Pedersen overtog senere Hedelykke efter deres forældre.

Granly havde således været i samme families eje fra opførelsen i 1857 til tyskerne tog den i 1944.



1948
Militær flyveplads

1/1 1948 overtog det daværende Krigsministerium flyvepladsen i Vandel, og med Flyvevåbnets oprettelse i 1950 og påfølgende bevilling til udbygning af banesystemerne m.v. i 1952 oprettedes  Flyvestation Vandel.

Flyvestationen tildelte ejendommen bygningsnummer 184.

Granly blev dermed overtaget af flyvestationen og blev i de første år anvendt som depot for forskellige genstande. I slutningen af 1950'erne blev stuehuset istandsat til anvendelse som lejebolig for tjenstgørende personel på Flyvestation Vandel.

Ved samme lejlighed blev den nordlige længe revet ned. Tidspunktet er dog ret usikkert.

Senere blev huset indrettet først som militær tandlægeklinik og efter nogen tid også til egentlig lægekonsultation.

Læge- og tandlægetjenesten foregik på den måde, at der var ugentlig konsultation af læger (flyvemedicinere) og tandlæger fra infirmeriet på Flyvestation Skrydstrup. Efterhånden kaldtes det forhenværende Granly for infirmeriet.

Efter nogle år blev lægetjenesten flyttet bygning nr.1 i Vandel by. I 1991 oprettede  læge Georg Ågaard  lægepraksis samme sted.

Stuehuset blev derefter igen brugt som lejebolig for ansatte på flyvestionen dels som depot for forsyningstjenesten, indtil flyvestationen lukkede i 2003.
For nærværende er stedet igen lejebolig, idet huset bebos af en ansat i Erhvervspark Vandel's grusgrav.



    Stuehuset set fra nordøst september 2012. Foto N.M. Schaiffel-Nielsen.




    Granly set fra nordvest september 2012. Foto N.M. Schaiffel-Nielsen.


Kilder og henvisninger.
* Randbøl Sogns Lokalarkiv og Museumsforening
* Folketællinger og kirkebøger.
* Irma og Carsten Madsen, Toftlund. Fotos uden kildeangivelse er stillet til rådighed af Irma og Carsten Madsen.
* Frits Holts: Felttogene i vore første Frihedsaar.