”Dusenborg” Matr. nr. 3b Daldover - Rygbjergvej 26, Randbøl.

Indledning.

Matrikel nummer 3b Daldover var oprindeligt en del af ejendommen Højlundgaard matr. nr. 3a Daldover.

Højlundgaard var èn af fire udflyttergårde fra landsbyen Daldover, hvor de daværende fire gårde i Daldover blev købt af deres fæstere fra Engelsholm gods i 1796 og landsbyen derved blev ”udskiftet” og de tilhørende jorder blev omfordelt.

Den første ejer af den udflyttede Højlundgaard, som også har heddet Kårehøjgaard, var Hans Mortensen, som fik skøde på gården 13/6 1796 af Engelsholms ejer kaptajn Niels Jermiin, 1794-1807.

Hans Mortensen var gift med Ellen Christensdatter.

Blandt flere børn fik de døtrene Mette Catrine Hansdatter døbt i Randbøl kirke 18/10 1790 og Anne Hansdatter døbt 4/10 1792.

 

Anne Hansdatter giftede sig 3/7 1813 i Randbøl kirke med ungkarl Peder Christensen Duus, som kom fra Fjelby, Lysabild sogn på Als. Hans far hed Christen Duus.

Det formodes, at det unge ægtepar overtog Højlundgaard kort efter giftemålet.

Blandt andre børn fik de sønnen Christen Pedersen Duus født 5/4 1828, som senere kom til at overtage matr. nr. 3b Daldover (Dusenborg).

Men inden da døde faderen Peder Christensen Duus 17/6 1847.

 

1827

Udstykning af matr. nr. 3b Daldover.

 

I 1827 udstykkede Peder Christensen Duus matr. nr. 3b til Christen Ibsen født 4/9 1796 på Skærhølgaard, søn af Ib Christensen og hustru Marie Dorthe Jesdatter. Marie Dorthe stammede fra Randbøl kro, hvor hendes far var Jes Ibsen.

Ejendommen blev sat til Hartkorn med 3 skp. 1 fjk. 2 alb.

Hvem der opførte ejendommens bygninger vides ikke.

Christen Ibsen giftede sig i Randbøl kirke 11/8 1821 som 25-årig med Hans Mortensens anden datter Mette Catrine Hansdatter 30 1/2 år.

 

Folketællingen fra 1834 (opslag 7) opremser familien på den nye ejendom således:

 

Daldouer

33 En Gaard

Christen Ibsen                    38 år gift                             Gaardmand

Mette Kathrine Hansdatter 44 år gift                             hans Kone

Dorthe Christensdatter      12 år ugift     deres

Ib Christensen                      6 år ugift     børn

Anna Nielsdatter                21 år ugift                           Madmoderens uægte Datter

Marie Dorthe Jesdatter      67 år Enke                          Husfaderens Moder

Henrich Ibsen                     35 år ugift                           Husfaderens Broder

Anna Margrethe Helena

Lytken                                46 år Enke                          Indsidder, lever af Pension

Thomasine Henriette

Johansdatter                       16 år ugift                           Hendes Datter.

 

1852

Christen Pedersen Duus

 

Af ejendommens blad i Skøde- og panteprotokollen ses

”1. Skøde fra Christen Ibsen til Christen Pedersen Duus med kirketiende, dat. 6. lyst 14 Mai 1852.”

 

Om ejendommen blev kaldt Dusenborg af Christen Pedersen Duus eller eventuelt af dennes far, bygherren Peder Christensen Duus vides ikke.

Måske er navner opstået med tiden i folkemunde på grund af familiens ejerskab gennem mange år, hvilket måske er mere nærliggende.

 

Christen Pedersen Duus blev gift med Maren Clausdatter fra Givskud, født 19/5 1825 som datter af husmand Anders Clausen og hustru Ane født Jørgensdatter.

Giftemålet er ikke at finde i hverken kirkebogen for Givskud sogn eller tilsvarende fra Randbøl sogn. Måske blev parret borgerligt viet.

 

 Med tiden fik ægteparret følgende børn, som alle blev født i Randbøl sogn:

Ane Petrea Christensen Duus født 30/6 1850.

Peder Christensen Duus født 16/4 1853.

Claudine Christensen Duus født 26/2 1856

Maria Dorthea Christensen Duus født 27/5 1859

Ibsine Christensen Duus født 6/7 1869.

 

Christen Pedersen Duus fik brandforsikret ejendommens 3 længer i 3. kvartal 1872 for i alt 371 Rigsdaler. Der ser ud til, at der tidligere har været 4 længer på ejendommen, men den ene er slettet af forsikringen.

 

Den mest interessante af folketællingerne i ægteparrets ejertid er folketællingen fra 1880, som i hovedtræk ser således ud:

 

Randbøl sogn, Daldover, et hus (opslag 59)

Christen Pedersen Duus           51 år født i Randbøl sogn                  husfader, husmand

Maren Clausdatter                   54 år født i Givskud sogn                  hans kone

Ibsine Christensen Duus          10 år født i Randbøl sogn                  deres datter

Jens Christian Marius Hansen  24 år født i Odense                            husfader, indsidder

Claudine Christensen Duus      23 år født i Randbøl sogn                  hans kone

Johanne Christiane Hansen      under 1 år (født 18/10 1879)             deres barn

 

Datteren Claudine og hendes mand og deres fælles barn boede således på Dusenborg sammen med Claudines forældre.

Giftemålet mellem datteren Claudine og svigersønnen Jens Christian Marius Hansen fremgår ikke af kirkebogen for Randbøl sogn i årene forinden deres barns fødsel.

 

I den næstfølgende folketælling fra 1890 ses at Christen Pedersen Duus og hustru Maren Clausdatter bor alene sammen uden nogen af deres børn.

Førnævnte datter Claudine og svigersønnen Jens Christian er anført for sig i samme folketælling og boede således i et andet hus. Jens Christians stilling er her fyrbøder på Randbøldal fabrik.

 

Maren Clausdatter døde 25/3 1911 85 år.

 

1911

Hans Nielsen

 

”Skøde fra Chr. Pedersen Duus til Hans Nielsen med Kirketiende, dat. 15 April 1911, læst 28 s.m.”

Skødet ses nedenfor.

 

 

 

Hans Nielsen var født 20/2 1890 i Randbøl søn af husmand Peder Nielsen og hustru Else Marie Thomsen. Randbøl. De boede på naboejendommen til Dusenborg mod nordøst på adressen af i dag Rygbjergvej 19. Peder Nielsen var spindemester på Randbøldal fabrik.

Hans Nielsens bror Karl Vilhelm Nielsen overtog senere forældrenes ejendom.

 

 

 

1918

Niels Marius Nielsen

 

”Skøde fra Hans Nielsen til Niels Marius Nielsen med Kirketiende dat. 12 April 1918 med Panteret af April 1918, læst 28 Juni s,a,”

 

Hans Nielsens broder Landmand Niels Marius Nielsen var født 25/12 1892 på samme ejendom som Hans Nielsen. Han blev gift i Randbøl kirke 6/6 1914 med Maren Kirstine Nielsen født Jensen 10/8 1892, datter af Gaardejer Jens Christian Jensen og hustru Nielsine Jensen, Rygbjerggaard,  Hofmansfeldt.

Niels Marius var tillige tømrer.

Af folketællingen af 1916 fremgår det, at Niels Marius og hustruen Maren Kirstine, samt deres etårige søn Christian Herold Nielsen, født 8/1 1915, var boende på matr. nr. 3b Daldover, Dusenborg.

Hans Nielsen, som tidligere var noteret som ejer af ejendommen, boede hjemme hos forældrene på naboejendommen mod nordøst.

 

 

Dusenborg år 1914. Stuehuset var da nybygget, idet Maren Kirstine havde fået huset i bryllupsgave af sine forældre.

Foto udlånt af Henning Juhl, Bindeballe.

 

 

1925

Hans Nielsen

 

Hans Nielsen overtog atter Dusenborg ved ” skøde dat. 18., læst 28 Maj 1925”.

 

Han var i mellemtiden blevet gift med Ane Margrethe Kristensen født 3/4 1890 i Frederikshaab datter af Gdm. Jens Kristensen og hustru Ane Kirstine Martinsen , ”Karolinesynde”  Frederikshaab.

 

Hans broder Niels Marius og Maren Kirstine flyttede 500 meter mod vest til ejendommen matr. nr. 1d af Hofmansfeld, hvor der tidligere havde været smedie. Denne ejendom havde Hans Nielsen købt i 1913.

Deres søn 10-årige Christian H. Nielsen forblev imidlertid boende på Dusenborg.

Mens Niels Marius og Maren Kristine boede i førnævnte ejendom fik de datteren Lilly født 4/4 1926. I kirkebogen tituleres Niels Marius ”Tømrermester”.

Senere byggede Niels Marius ”Højbo”, i dag Rygbjergvej 37, hvorefter familien flyttede hertil.

 

Jævnfør folketællingen af 1925 (opslag71) boede ægteparret Hans Nielsen og Ane Margrethe på Dusenborg og har samtidigt en enkemand ved navn Peter Christensen født 12/3 1854 i Egtved boende hos sig med alderdomsunderstøttelse.

Der er ikke fundet familierelaterede forbindelser til Peter Christensen.

 

Folketællingen for 1930 ser i store træk således ud:

Nielsen, Hans født 20/2 90 i Randbøl, Husfader, Landbrug

Nielsen, Ane Margrethe  født 3/4 90 i Randbøl, Husmoder

Nielsen Christian født 8/1 1915 i Randbøl, Tjenestekarl

 

Nævnte tjenestekarl Christian Nielsen var tidligere anførte søn af Niels Marius og Maren Nielsen. Han var på dette tidspunkt 15 år gammel.

Det ser således ud til, at Hans Nielsen og hustruen Ane Margrethe har taget Christian Nielsen til sig.

 

Ane Margrethe døde allerede 12/6 1931 på Vejle sygehus 41 år.

 

Hun fremgår derfor ikke af folketællingen for 1940:

Nielsen, Hans født 20/2 90 i Randbøl, Enkemand, Husmand

Marie Jacobsgaard født 2/9 1900 i Ødis, ugift, Husbestyrerinde

Nielsen, Chr. Herold født 8/1 1915 i Randbøl, ugift, Karl.

 

Til gengæld figurerer Hans Nielsen husbestyrerinde Marie Jacobsgaard, kaldet ”Mie”, på folketællingslisten.

Marie Kirstine Jacobsgaard var født i Ødis sogn datter af indsidder Hans Jacobsgaard, Ødis og hustru Gyde Kathrine Christensen.

 

Christian Herold Nielsen ses ligeledes på folketællingslisten, hvilket også var tilfældet under folketællingen i 1930.

 

Der fortælles at Christian Nielsens usædvanlige mellemnavn Herold, blev ham tildelt som spæd, fordi han skreg meget. Derfor sammenlignedes han med Kammersanger, ”verdenstenor” Vilhelm Herold, som var oppe i tiden dengang. (Kilde Henning Juhl, Bindeballe).

 

 

1943

Besættelsen

 

Da den tyske værnemagt havde besluttet, at der skulle etableres en tysk militær flyveplads i området syd for Vandel, gik et omfattende arbejde i gang med erhvervelse af de berørte arealer og de mange landejendomme og huse der lå indenfor den kommende flyveplads grænser

Dette skete efter et fastlagt mønster med bestemte procedurer og dokumenteret i standardiserede formularer. I princippet var det den danske stat, som på tyskernes vegne overtog de berørte ejendomme mod erstatning, men i praksis udført af amterne, i dette tilfælde Vejle Amt. De juridiske aspekter og udfærdigelsen af dokumenter, samt udredning af pengebeløb blev her i området varetaget af landsretssagfører Dr. Jur. Clausen, Jomfrustien 5, Haderslev.

Første trin var en besigtigelse af ejendommene med tilhørende skitsering og fotografering udført af den tyske værnemagt ved Stellvertretende Baurat (Vicebygningsinspektør) Hermann Sülling. Dette arbejde foregik i det sene efterår 1943.

I begyndelsen af januar 1944 modtog lodsejerne et beslaglæggelsesdekret fra Intendanten hos den Øverstbefalende for de tyske Tropper i Danmark på såvel dansk som på tysk, til fordel for den tyske Værnemagt, Generalen for Luftvåbnet i Danmark.

I slutningen af januar 1944 tilskrev Vejle Amt de berørte lodsejere hvornår de skulle forlade deres ejendom, mange pr. 15. februar.

Dernæst fik de berørte lodsejere én for én besøg af en vurderings- og besigtigelskommision, normalt bestående af den lokale sognefoged, en repræsentant fra Vejle Amt og en person fra den tyske værnemagt.

Herunder blev der ”aftalt” med ejerne hvor meget der skulle stilles til rådighed for tyskerne og fastlagt en lejeaftale og pris for brug af ejendommene. Lejekontrakten var et standarddokument.

For en del af beboerne fandt disse besøg allerede sted fra omkring juletid 1943 og frem.

Der kunne klages over erstatningens størrelse til et vurderingsnævn, hvilket en del benyttede sig af, men i reglen uden virkning.

Et af de juridiske dokumenter var en såkaldt skødeklausul, som fastsatte, at de tidligere ejere af ejendommene havde tilbagekøbsret til dem, når krigen var slut, medmindre den danske stat bestemte at de skulle anvendes til offentlige formål. Det var tilfældet for alle de ejendomme, som lå indenfor det område, som senere blev til Flyvestation Vandel.

Efter krigen nedsattes en række afviklingskommisioner, som skulle rede trådene ud efter blandt andet sagerne om de beslaglagte ejendomme.

Herfra kendes ”Registrering Vejle og Ribe amter, Beskrivelse af flyveplads Vandel”, hvoraf fremgår hver enkelt ejendoms status efter krigen og blandt andet hvor meget de daværende ejere fik tilkendt i erstatning. En kopi af denne beskrivelse forefindes på Lokalarkivet i Vandel.

Gården blev tildelt tysk bygningsnummer 6. (Gehöft No. 66).

Nedenfor ses kopi af Hermann Süllings skitse og foto af Dusenborg fra 1943.

 

 

 

 

 

Forstørrelse af ovenstående foto.

 

 

 

 

Kopi af et beslaglæggelsesdekret fra en ejendom i Hofmannsfeldt.

 

 

 

 

 

 

Kopi af flytteordre fra 1944.

 

De originale versioner af ovenstående dokumenter gældende for Dusenborg findes på Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg.

 

Familien på Dusenborg bestående af Hans Nielsen, brorsønnen Chr. Nielsen (kaldet Kedde) og husbestyrerinden Mie alias Marie Jacobsgaard flyttede til Uhre ved Brande. Herudover rejste Mie’s bror Hans Jacobsgaard også med til Uhre, hvor han hjalp både Hans Nielsen og dennes bror Karl Nielsen, som ligeledes var flyttet til Uhre ???

 

 

 

1945

Afviklingskommisionens ”Registrering Vejle og Ribe amter, Beskrivelse af flyveplads Vandel” for tysk nr. 66 matr. nr. 3b Daldover ser således ud:

Matr. nr. 3b Daldover, Randbøl               Areal 185514 kvm.

Ejer   Hans Nielsen                                  Beløbets størrelse 49.473,50 kr.

Landbrugsejendom (420 kvm.) 3-længet. Stuehus udv. pudset, Cementtagsten, Gulve meget slidte. Udlænger er ganske ombygget. Svinestald ombygget til hestestald. Kostald til et stort værksted. Loen til lager. 3.længe ikke ombygget. Opført stakhjelm bag gården.

Have tilgroet. Bane langs vestlige skel. Udlænger lager for våben m.m.

Gården bebos af 11 tyskere.

 

Ombygning af længer. Slid på stuehus. Jernbaneanlæg.

 

Hans Nielsen som forpagter.

 

Eftersom gården lå indenfor det område, som den danske stat ville anvende til etablering af den kommende Flyvestation Vandel, kunne ejeren ikke gøre sin skødeklausul gældende.

Men alligevel vendte Hans Nielsen tilbage og overtog ejendommen omkring 1948-49, men denne gang som forpagter. På grund af omfordeling af arealerne, blev ejendommen tildelt lidt mere jord, end der hørte til før besættelsen. Såvel bygninger som jord tilhørte fra 1950-52 den nyoprettede Flyvestation Vandel.

Sammen med Hans Nielsen tog hans brorsøn Chr. Herold Nielsen og husbestyrerinden Marie Jacobsgaard igen bopæl på Dusenborg.

 

Hans Nielsen drev Dusenborg som alsidigt landbrug efter den tids normer med malkekvæg og svin.

Han udnytte det lidt større areal, så han i gennemsnit i årene omkring 1950 havde omkring 20 malkekøer, hvilket fremgår af ydelseskontrollisterne fra kontrolforeningen, som bl.a. findes på Lokalarkivet i Vandel under Reg. Nr. A916 vedr. Hans Nielsen.

Som det fremgår af nedenstående kopi af Afregning fra Randbøl Andelsmejeri, leverede Hans Nielsen en betydelig mængde mælk til mejeriet, men fik også returmælk i form af skummetmælk (syrnet) og kærnemælk, hvilket indikerer at såvel kalve som svin blev fodret med denne returmælk i en ikke ubetydelig mængde.

Med i forpagtningen havde Hans Nielsen også udlængerne til den vestlige gård i Hofmansfeld, som havde tilhørt Thorvald Pedersen før krigen. Her var opstaldet såvel kreaturer som svin fra Dusenborg.

Thorvald Pedersens søn William, kaldet Wille,gik i dagleje fra tid til anden på Dusenborg ligesom hos naboen mod øst på Damgaard.

Der fortælles, at han og Kedde havde jagten som fælles interesse og engang sås de gå og sætte korn sammen på marken med bøssen hængt over nakken for at være klar til at skyde skovduer.

Hans Nielsen anskaffede sig traktor ret tidligt i stedet for sine tre heste. En let hest og to arbejdsheste.

Den første traktor var vist en grå Ferguson, men den udskiftedes til den lidt større FE35 Benzin, da denne type kom på markedet.

Hans Nielsen var således en omhyggelig og dygtig landmand.

 

 

 

Der fortælles, at Hans Nielsen var et jovialt og hyggeligt menneske, som deltog i megen selskabelighed sammen med Mie, som blev en fast del af familien.

De kom især sammen med deres naboer i hverdag og fest.

Desuden tilbragte megen tid i deres sommerhus på Fur.

 

Hans Nielsen døde 16/12 1963 73 år.

 

Mie, Marie Jacobsdatter blev boende hos Kedde, Chr. H. Nielsen i et par år, hvorefter hun flyttede hen i den sydlige lejlighed på Randbølgaard.

 

 

 

Kopi af linje 3 i Randbøl kirkes kirkebog fra 1963 efter HansNielsens død 16/12 1963.

 

 

 

 

 

 

 

1964

Christian Herold Nielsen som forpagter

 

Christian H. Nielsen blev fortsat boende på Dusenborg og overtog forpagtningen af ejendommen efter Hans Nielsen død og drev denne videre på samme måde som hidtil med både køer og svin.

Han blev i daglig tale kaldt Kedde Dus.

Kedde var inkarneret jæger og en god skytte, som fik mangen stykke vildt på tasken såvel hjemme som ude.

De mange opsatser, ca. 150-170 stk., som hænger i Randbøl Jagtforenings hytte på flugtskydningsbanen i Hofmandsfelt, er leveret af Kedde.

Til gengæld kneb det en smule med interessen for landbrugsarbejdet. Han havde i nogle år en karl (som var fra Tømmerby) til medhjælp og gennem årene forskellige husbestyrerinder. Den sidste ved navn Aase.

Peter Madsen fra naboejendommen mod syd, fortæller, at han i sine unge dage fra tid til anden hjalp til på ejendommen eksempelvis med staldarbejde. På spørgsmålet om, hvor længe Kedde bibeholdt sine malkekøer fortæller han, at han ved Keddes 50-års fødselsdag i 1975 passede køerne.

Peter Madsen fik også lov til at pløje, men var ikke betroet at fure op. Det ville Kedde selv gøre, men opfuringen blev ikke helt lige, for ikke at sige pilskæv. Enhver plovkusk ved hvilke besværligheder dette medfører ved pløjningens afslutning.

Kedde havde beholdt Hans Nielsens røde Ferguson og ploven. Han havde for vane at lade ploven blive hængende oppe i liften hjemme i det interimistiske maskinhus mod nord eller i det fri efter dagens arbejde. Det er ikke normalt og ikke godt for hydrauliksystemet, det mente Kedde ikke havde nogen betydning.

Efter 1975 solgtes køerne hvorefter Kedde gik over til svinedrift.

Man kunne ikke beskylde Kedde for at være arbejdsivrig. Peter Madsen fortæller, at han sammen med Vagn Aage fra Højbo, var henne at hjælpe med at bjærge høsten. Det foregik med selvbinder og neg. De kørte negene ind, men pludseligt var Kedde forsvundet.

Da de kom hjem til gården med læs, fandt de ud af, at Kedde sad sammen med husholderske Aase og så cowboyfilm i fjernsynet.

Det faldt ikke i særlig god jord hos Vagn Aage, som er noget af en arbejdshest.

Senere tog Haakon Jøker sig af høstarbejdet med sin ”berømte” Köla mejetærsker; sækkemaskine uden førerhus.

Engang havde han lovet Emma Andreasen på Højgaard at tage deres kartofler op. Det gjorde han en 1. oktober. Enhver ved, at da går jagten ind, så han nåede ikke at samle de optagne kartofler op fordi han skulle på jagt om eftermiddagen. Imidlertid blev der frostvejr den følgende nat og kartoflerne frøs og blev ødelagte.

 

I 1976 blev forpagtningen af Dusenborgs jord overtaget af naboen Kristian Iversen på Nordly, mens Kedde fortsat fik lov at blive boende i stuehuset på ejendommen.

Han boede herefter alene, som med tiden medførte en speciel lugt i stuen. Han spiste sin middagsmad hver dag hos sin farbrors enke Marie Nielsen og dennes søn Anders Peter Nielsen på naboejendommen mod nordøst.

 

Omkring 1982 fik Kedde en hjerneblødning, men kom efterfølgende nogenlunde til hægterne.

Hjernblødningen opstod mens han var hjemme på Dusenborg og han skulle derfor med ambulance på sygehuset.

Tilfældigvis var Henning Juhl kommet på besøg i det samme. Da Kedde var blevet lagt ind i ambulancen og døren var ved at blive lukket, hamrede han på den og råbte efter Henning Juhl: ”Henning ring til Erna (Erna Madsen på naboejendommen til Dusenborg) og sig, at hun straks skal gå hen under min seng hjemme og fjerne jagtgeværet, men pas på, der er nok bønner i det.”  

 

I 1983/84 flyttede Kedde hen i ældreboligerne i Randbølparken, hvorefter stuehuset blev revet ned efter nogle år at have stået tomt.

Der var herefter kun den nyeste længe med stald og lade tilbage på stedet.

Efter en tid fik Kedde en ny hjerneblødning og det gik efterhånden ned ad bakke for ham.

 

Kedde’s urne blev nedsat på familiegravstedet på Randbøl kirkegård 7/12 1993.

 

 

 

 

 

Foto 2018 (LAU)

 

Bortforpagtning af jorden på Dusenborg.

 

1976

Kristian Iversen

 

I 1976 overtog naboen mod nord på Nordly Kristian Iversen ejendommens 56 td. Land i forpagtning af Flyvestation Vandel.

 

1993

Erik Lykke

 

Da Erik Lykke købte Nordly af Kristian Iversen 1/3 1993 fulgte Dusenborgs jord på 26 hektar med i forpagtning af Flyvestation Vandel.

Erik Lykke havde tillige lov til at benytte den tilbageværende længe og stakladen fra ejendommen.

Stakladen brændte imidlertid i 13/6 2006 kl.14, sammen med nogle storballer halm. Den blev ikke genopført.

Brandårsagen er ukendt. Der var ingen elektricitet installeret i stakladen.

 

Ejerskifte.

2003

Bregentved gods

 

Den 1. juli 2003 lukkede Flyvestation Vandel og blev købt af firmaet World Wide Wind. Men efter kort tid overtog Bregentved gods fra Haslev på Sjælland den nedlagte flyvestation og dermed også Dusenborg.

I 2004 blev Erik Lykkes forpagtningskontrakt opsagt og godset overtog selv driften af ejendommen sammen med den øvrige landbrugsjord på den nedlagte flyvestation.

Der blev opsat et nyt trådhegn langs Rygbjergvej og rullebanen mod nord.

For adgang til modelflyveklubben Ellehammer, som i flere år havde haft flyveplads vest for Dusenborg, blev monteret en låge i hegnet udfor Dusenborg.

 

I foråret 2018 ansøgte Erhvervspark Vandel om tilladelse til at grave grus hvor bl.a. den tilbageblevne længe fra Dusenborg ligger.

Det er derfor planen, at denne længe skal rives ned sammen med de andre bygninger i området, for at kunne udføre grusgravningen.

Dermed er Dusenborgs historie slut, hvilket er årsagen til udarbejdelsen af nærværende artikel.

 

Nedenfor vises en fotoserie af den resterende stald- ladebygning, som den så ud i maj 2018. (Alle fotos: LAU)

 

 

 

Billedet er taget fra næsten samme sted og retning som tidligere viste foto fra beslaglæggelsen af ejendommen i 1943.Den tilbageværende stald- ladebygnings østlige ende ses til venstre. Blodbøgen til højre stod bag det her manglende stuehus.

 

 

 

 

Østlige ende af samme bygning.

 

Ladeporten omtrent midt på sydsiden. Stalden til højre.

 

 

 

 

 

Bygningen set fra vest.

 

 

 

Stalden indvendigt set mod øst Bemærk det smukke og stærke hvælvingeloft Det ses at de viste lodrette bjælker og deres fundamenter er af forholdsvis nyere dato, hvilket skyldes, at den oprindelige indretning til malkekvæg er ændret til svinehold..

 

 

 

 

 

Den vestlige ende af bygningen med laden. Bemærk den selvbærende tagkonstruktion.

Erik Lykke brugte laden til korn- og frøtørreri.

 

 

 

Loftet over stalden med traditionel tømmerkonstruktion.

 

 

 

Kilder og henvisninger.

Kirkebøger og folketællinger AO

Geodatastyrelsens Kortviser  

Randbøl sogns Museum og Lokalarkiv

Peter Madsen, Hofmansfeld

Henning Juhl, Bindeballe